Undergrunden er i bevægelse: Forskere påpeger risikoen for flere jordskred i Danmark
Flere er omkommet i jordskreddet i Gjerdrum i Norge, og selv om vi i Danmark ikke har lige så store problemer, er undergrunden flere steder i bevægelse.
Det jordskred i Norge, som tidligere på ugen ramte Gjerdrum kommune med flere dødsfald til følge, blev udløst, fordi kvikleret i undergrunden blev ustabilt og udløste større skred.
Et areal på omkring 300 x 700 meter skred og rev flere huse med sig. Seks personer er indtil nu fundet døde, og flere er stadig savnet i Gjerdrum, som ligger omkring 40 kilometer fra den norske hovedstad Oslo.
I Danmark er vi ikke plaget af kvikler, der under særlige forhold kan blive meget ustabilt og helt flydende, og et scenario som i Norge bør vi derfor ikke frygte. Men der har historisk set været flere alvorlige jordskred i Danmark, og det er formentlig ikke sidste gang, at vi har oplevet fænomenet, siger Kristian Svennevig, der er forsker og geolog ved Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.
»Vi har ikke undergrunden til den type af skred, som vi har set i Gjerdrum, men vi har risiko for andre typer af skred. Faktorer som bølgeerosion og især øgede nedbørsmængder og dermed hævet grundvandsstand er ting, som modellerne peger på bliver værre herhjemme i fremtiden. Og det betyder, at vi formentlig vil opleve større skredaktivitet i Danmark,« forklarer han.
Kristian Svennevig kalder det for et »underbelyst problem« med jordskred i Danmark.
»Hidtil har vi kun undersøgt enkelte episoder, men nu har vi fået metoder, som gør, at vi i større detalje kan forstå skreddene og identificere de områder, hvor der er skred under udvikling,« siger han og nævner skreddet ved Møns Klint i 1994, hvor en person omkom, som eksempel.
Geus’ forskere har i en undersøgelse, der blev offentliggjort i november sidste år, kortlagt over 3.000 områder med landskred i Danmark. De fleste af dem er inaktive, men en del af dem er aktive. Kristian Svennevig har været med til at foretage kortlægningen og fortæller, at en mindre del af skredområderne ligger nær veje og huse.
Det betyder, at der kan komme skader på konstruktioner, efterhånden som jorden flytter sig, typisk med et par centimeter om året. Sådanne langsomme skred kan pludselig gå i stå, men de kan også udvikle sig hurtigt. Og i de tilfælde kan det blive farligt for mennesker.
»Der er ikke grund til panik, for vi ser ingen umiddelbare katastrofale skredudviklinger, men der er en del skred i Danmark, som er aktive. Steder, hvor vi kan se, at der er huse i bevægelse, vil vi gerne undersøge risikoen for, at det kan udvikle sig,« siger Kristian Svennevig.
Forskerne vil gerne undersøge hele Danmark mere detaljeret, herunder hvad jorden reagerer på, og håber nu på at få undersøgelserne finansieret gennem puljen for klimatilpasning.