Undergrunden er i bevægelse: Forskere påpeger risikoen for flere jordskred i Danmark

Flere er omkommet i jordskreddet i Gjerdrum i Norge, og selv om vi i Danmark ikke har lige så store problemer, er undergrunden flere steder i bevægelse.

Artiklens øverste billede
I vinteren 2020 skred den cirka 30 meter høje Gjerrild Klint på Djursland. Geologerne fra Geus mener, at skreddet kan være sket på et lerlag under havniveau. Foto: Kristian Svennevig/Geus

Det jordskred i Norge, som tidligere på ugen ramte Gjerdrum kommune med flere dødsfald til følge, blev udløst, fordi kvikleret i undergrunden blev ustabilt og udløste større skred.

Et areal på omkring 300 x 700 meter skred og rev flere huse med sig. Seks personer er indtil nu fundet døde, og flere er stadig savnet i Gjerdrum, som ligger omkring 40 kilometer fra den norske hovedstad Oslo.

I Danmark er vi ikke plaget af kvikler, der under særlige forhold kan blive meget ustabilt og helt flydende, og et scenario som i Norge bør vi derfor ikke frygte. Men der har historisk set været flere alvorlige jordskred i Danmark, og det er formentlig ikke sidste gang, at vi har oplevet fænomenet, siger Kristian Svennevig, der er forsker og geolog ved Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

»Vi har ikke undergrunden til den type af skred, som vi har set i Gjerdrum, men vi har risiko for andre typer af skred. Faktorer som bølgeerosion og især øgede nedbørsmængder og dermed hævet grundvandsstand er ting, som modellerne peger på bliver værre herhjemme i fremtiden. Og det betyder, at vi formentlig vil opleve større skredaktivitet i Danmark,« forklarer han.

De røde prikker markerer de mere end 3000 både aktive og tidligere aktive landskred i Danmark. Forskerne mener, at det sydvestlige Jylland er ældre og dermed mere stabilt end resten af landet, og at skred derfor ikke forekommer i den del af landet. Kort: Geus

Kristian Svennevig kalder det for et »underbelyst problem« med jordskred i Danmark.

»Hidtil har vi kun undersøgt enkelte episoder, men nu har vi fået metoder, som gør, at vi i større detalje kan forstå skreddene og identificere de områder, hvor der er skred under udvikling,« siger han og nævner skreddet ved Møns Klint i 1994, hvor en person omkom, som eksempel.

Geus’ forskere har i en undersøgelse, der blev offentliggjort i november sidste år, kortlagt over 3.000 områder med landskred i Danmark. De fleste af dem er inaktive, men en del af dem er aktive. Kristian Svennevig har været med til at foretage kortlægningen og fortæller, at en mindre del af skredområderne ligger nær veje og huse.

Det betyder, at der kan komme skader på konstruktioner, efterhånden som jorden flytter sig, typisk med et par centimeter om året. Sådanne langsomme skred kan pludselig gå i stå, men de kan også udvikle sig hurtigt. Og i de tilfælde kan det blive farligt for mennesker.

»Der er ikke grund til panik, for vi ser ingen umiddelbare katastrofale skredudviklinger, men der er en del skred i Danmark, som er aktive. Steder, hvor vi kan se, at der er huse i bevægelse, vil vi gerne undersøge risikoen for, at det kan udvikle sig,« siger Kristian Svennevig.

Forskerne vil gerne undersøge hele Danmark mere detaljeret, herunder hvad jorden reagerer på, og håber nu på at få undersøgelserne finansieret gennem puljen for klimatilpasning.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.