Fortsæt til indhold
Indland

Nytårsquiz 2021 og svar på quizzen fra 2020

Gæt med om det kommende års begivenheder, og se svar på sidste års quiz.

Året 2020 går på hæld, og det er tid til at se frem mod det nye år og gætte på, hvad det vil bringe.

Men først en status på de spørgsmål, som vi sidste år udfordrede læserne med. Og lad det være sagt med det samme - coronapademien har sat sit præg på dette års svar. F.eks. er nej det korrekte svar på spørgsmålet om Danmark ville vinde 10 medaljer ved sommer-OL i Tokyo. Ikke fordi de danske aleter svigtede, men simpelthen fordi OL 2020 aldrig blev gennemført.

Ingen læsere opnåede at få samtlige 25 spørgsmål korrekte, men det lykkedes årets vinder at svare rigtigt på 22 af 25 spørgsmål. Der er to, der deler andenpladsen med 21 rigtige besvarelser.

På spørgsmålet, som færrest svarede rigtigt på spillede coronapandemien også ind:

NEJ endte med at blive det korrekte svar på spørgsmålet om, hvorvidt mindst 20.000 mennesker ville deltage i folkefesten i Dybbøl den 11. juli i anledning af 100-årsdagen for Genforeningen. Kun 12 pct. havde svaret nej.

Spørgsmålet, som flest svarede rigtigt på, var om den nordkoreanske diktator Kim Jong-un ville forlade posten som landets enevældige hersker. Her var hele 97 pct. sikre på at svaret ville være NEJ.

VINDERE 2020:

1. præmie: Linette Matthiessen

2. præmie: Pierre Svenningsen

2. præmie: Magnus Tøttrup

Deltag i dette års quiz på:

jp.dk/2021

(Muligheden for at deltage udløber 15. januar 2021)

Svar på sidste års quiz

  1. Lars Løkke Rasmussen forlader Folketinget. NEJ
  2. Mette Frederiksen skifter ud på mindst tre ministerposter. JA, der er blevet skiftet ministeransvar på tre poster: Rasmus Prehn er blevet minister for fødevarer, landbrug og fiskeri og Flemming Møller Mortensen er blevet minister for udviklingssamarbejde og minister for nordisk samarbejde og Peter Hummelgård overtog i forbindelse med ministerrokaden posten som minister for ligestilling.
  3. Et fartøj lander på Månen og returnerer planmæssigt til Jorden. NEJ - men det var tæt på at svaret skulle have været ændret. Et kinesisk fartøj returnerede således til Jorden efter en tur til Månen, men da det skete 17. december og skæringsdatoen for korrekte svar var sat til 15. december er svaret nej.
  4. Danmark når mindst ottendedelsfinalen i EM i herrefodbold. NEJ
  5. Finansloven for 2021 bliver lukket før den 1. december. NEJ
  6. Det sidste tyske atomkraftværk lukkes ned. NEJ
  7. Danmark vinder mindst 10 medaljer ved sommerens OL i Tokyo. NEJ
  8. Donald Trump genvælges som USA’s præsident. NEJ
  9. Et flertal i Skotland stemmer for at forlade Storbritannien. NEJ
  10. Prins Joachim og familie forlænger deres ophold i udlandet mindst året ud. JA
  11. Mindst 20.000 mennesker deltager i folkefesten i Dybbøl den 11. juli i anledning af 100-årsdagen for genforeningen. NEJ
  12. Et af de europæiske kongehuse får ny monark. NEJ
  13. Den danske nationalbank hæver diskontoen fra sit nuværende niveau på 0 pct. NEJ
  14. Angela Merkel forlader posten som tysk kansler. NEJ
  15. Den nordkoreanske diktator Kim Jong-un forlader posten som landets enevældige hersker. NEJ
  16. Mindst én dansk ulv bliver officielt registreret skudt. NEJ
  17. Sommeren bliver varmere end gennemsnittet ifølge DMI. JA - den bød på en middeltemperatur på 16,4°C, hvilket er 0,3°C over normalen for perioden 1991-2020, der er på 16,1°C, og 0,2°C over tiårs-gennemsnittet for perioden 2011-2020.
  18. En aarhusiansk restaurant opnår at få to Michelin-stjerner. NEJ
  19. De tre børn af den tidligere ansatte i Socialstyrelsen Britta Nielsen dømmes alle skyldige i groft hæleri. JA de tre børn blev idømt fra halvandet og tre et halvt års fængsel for groft hæleri.
  20. Omsætningen på årets black friday sætter ifølge Dansk Erhverv ny rekord. NEJ
  21. Den svenske miljøaktivist Greta Thunberg vil være officiel taler til årets COP-klimatopmøde i Glasgow. NEJ – topmødet blev aflyst.
  22. Skaberen af Jysk-koncernen, Lars Larsen, får en gade, vej, plads eller torv opkaldt efter sig i hjembyen Silkeborg. NEJ
  23. En dansk film kommer med i den officielle konkurrence på filmfestivalen i Cannes. JA - Søren Vinterbergs ”Druk” deltog i den virtuelle afvikling af festivalen, og den vandt tillige.
  24. Den danske cykelrytter Jakob Fuglsang opnår en podieplacering (1, 2 eller 3) ved enten Giro d’Italia eller Tour de France i 2020. NEJ
  25. Mindst ét sted i Danmark erklæres der officielt stormflod. NEJ

Deltag i dette års quiz på:

jp.dk/2021

(Muligheden for at deltage udløber 15. januar 2021)