Ekspert om nære kontakter: Det er fornuftigt, men der er en bagside af medaljen

Med Sundhedsstyrelsens nye definition af, hvornår man er en nær kontakt, er man på rette vej, mener en forsker.

Artiklens øverste billede
Flere vil blive sendt i isolation og til testcentrene med Sundhedsstyrelsens nye defintion af nære kontakter. Arkivfoto: Søren Vendelbo

Fremover vil flere danskere kunne forvente at blive sendt hjem og vente på svar på en coronatest.

Tirsdag udvidede Sundhedsstyrelsen kriterierne for, hvornår man siges at have haft nær kontakt til en coronasmittet. Nu er man også i smitterisiko, hvis man har befundet sig under to meter fra en smittet i mere end 15 minutter i situationer, hvor der synges, tales højt eller råbes. Eller hvis man har opholdt sig sammen i et lukket rum uden udluftning eller med dårlig ventilation.

Samtidig anbefaler styrelsen, at man lader sig teste, hvis man eksempelvis sidder på kontor med en smittet, men ikke kan defineres som en nær kontakt.

De nye definitioner er Christian Wejse tilfreds med.

»Det lyder meget fornuftigt. Vi har identificeret alt for få kontakter pr. smittede, og det tror jeg bl.a. har været pga. meget stramme kriterier for nære kontakter,« siger han, der forsker i infektionssygdomme og er afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital.

Han har tidligere efterspurgt en definition på ”halvnære” kontakter til smittede. Personer, som måske har befundet sig længere end én meter fra en smittet, men som alligevel har været tæt nok på, til at det giver mening at lade sig teste.

Derfor ser han positivt på Sundhedsstyrelsens anbefaling af screeningstest af det, der bliver kaldt »andre kontakter«. Denne gruppe behøver dog ikke at isolere sig.

»Jeg synes, det er rigtig fornuftigt, at man opererer med nogle, som er i knap så høj risiko, men alligevel i så stor risiko, at det er væsentligt at blive testet. For det, der er vigtigt, er, at vi får testet rigtig meget rundt om de smittede. Det tror jeg, at de tidligere retningslinjer har været en barriere for, fordi denne type kontakter slet ikke har behøvet at gøre noget,« siger Christian Wejse.

Hvis vi skal have stoppet den stigende smittekurve, er det vejen frem, at vi får identificeret flere kontakter til de smittede og sikrer, at de isolerer sig hurtigt.

Christian Wejse, forsker i infektionssygdomme og afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital

Smitte i kontorlandskabet

I de nye retningslinjer skriver Sundhedsstyrelsen, at andre kontakter eksempelvis kan være i kontorfællesskaber, produktionsvirksomheder, møder eller undervisning i klasselokaler, ved mistanke om såkaldte supersprederbegivenheder eller ved smitte i en forsamling af personer i risikogrupperne.

»F.eks. kolleger, som har siddet ved siden af eller over for personen, der er smittet, i et kontorfællesskab, hvor afstandskravet som udgangspunkt er overholdt, men hvor der er andre risikofaktorer som usikkerhed om, hvorvidt afstandskravet har været overholdt hele tiden. Ved åbne kontorfællesskaber på f.eks. en hel etage vil det dermed gælde for de nærmeste, der har siddet lige ved siden af eller over for personen, der er smittet,« lyder det i retningslinjerne.

Christian Wejse peger på det positive i, at man nu får muligheden for at foretage et skøn af, hvem det kan være relevant at teste. De nye anbefalinger kan dog skabe mere besvær på arbejdspladserne, påpeger han.

»Bagsiden af medaljen er, at jo mere vi udvider definitionen, jo flere vil blive sendt hjem i selvisolation. Hvis vi på min afdeling eksempelvis alle bliver defineret som nære kontakter, hvis en kollega bliver smittet, så lukker afdelingen. Vi gør os store anstrengelser for at undgå, at vi kan defineres som nære kontakter, men når begrebet udvides, bliver det sværere. Alligevel synes jeg, det er hensigtsmæssigt, for hvis vi skal have stoppet den stigende smittekurve, er det vejen frem, at vi får identificeret flere kontakter til de smittede og sikrer, at de isolerer sig hurtigt,« lyder det fra forskeren.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.