Ekspert om nære kontakter: Det er fornuftigt, men der er en bagside af medaljen

Fremover vil flere danskere kunne forvente at blive sendt hjem og vente på svar på en coronatest.

Tirsdag udvidede Sundhedsstyrelsen kriterierne for, hvornår man siges at have haft nær kontakt til en coronasmittet. Nu er man også i smitterisiko, hvis man har befundet sig under to meter fra en smittet i mere end 15 minutter i situationer, hvor der synges, tales højt eller råbes. Eller hvis man har opholdt sig sammen i et lukket rum uden udluftning eller med dårlig ventilation.

Samtidig anbefaler styrelsen, at man lader sig teste, hvis man eksempelvis sidder på kontor med en smittet, men ikke kan defineres som en nær kontakt.

De nye definitioner er Christian Wejse tilfreds med.

»Det lyder meget fornuftigt. Vi har identificeret alt for få kontakter pr. smittede, og det tror jeg bl.a. har været pga. meget stramme kriterier for nære kontakter,« siger han, der forsker i infektionssygdomme og er afdelingslæge på Aarhus Universitetshospital.

Han har tidligere efterspurgt en definition på ”halvnære” kontakter til smittede. Personer, som måske har befundet sig længere end én meter fra en smittet, men som alligevel har været tæt nok på, til at det giver mening at lade sig teste.

Derfor ser han positivt på Sundhedsstyrelsens anbefaling af screeningstest af det, der bliver kaldt »andre kontakter«. Denne gruppe behøver dog ikke at isolere sig.

»Jeg synes, det er rigtig fornuftigt, at man opererer med nogle, som er i knap så høj risiko, men alligevel i så stor risiko, at det er væsentligt at blive testet. For det, der er vigtigt, er, at vi får testet rigtig meget rundt om de smittede. Det tror jeg, at de tidligere retningslinjer har været en barriere for, fordi denne type kontakter slet ikke har behøvet at gøre noget,« siger Christian Wejse.

Smitte i kontorlandskabet

I de nye retningslinjer skriver Sundhedsstyrelsen, at andre kontakter eksempelvis kan være i kontorfællesskaber, produktionsvirksomheder, møder eller undervisning i klasselokaler, ved mistanke om såkaldte supersprederbegivenheder eller ved smitte i en forsamling af personer i risikogrupperne.

»F.eks. kolleger, som har siddet ved siden af eller over for personen, der er smittet, i et kontorfællesskab, hvor afstandskravet som udgangspunkt er overholdt, men hvor der er andre risikofaktorer som usikkerhed om, hvorvidt afstandskravet har været overholdt hele tiden. Ved åbne kontorfællesskaber på f.eks. en hel etage vil det dermed gælde for de nærmeste, der har siddet lige ved siden af eller over for personen, der er smittet,« lyder det i retningslinjerne.

Christian Wejse peger på det positive i, at man nu får muligheden for at foretage et skøn af, hvem det kan være relevant at teste. De nye anbefalinger kan dog skabe mere besvær på arbejdspladserne, påpeger han.

»Bagsiden af medaljen er, at jo mere vi udvider definitionen, jo flere vil blive sendt hjem i selvisolation. Hvis vi på min afdeling eksempelvis alle bliver defineret som nære kontakter, hvis en kollega bliver smittet, så lukker afdelingen. Vi gør os store anstrengelser for at undgå, at vi kan defineres som nære kontakter, men når begrebet udvides, bliver det sværere. Alligevel synes jeg, det er hensigtsmæssigt, for hvis vi skal have stoppet den stigende smittekurve, er det vejen frem, at vi får identificeret flere kontakter til de smittede og sikrer, at de isolerer sig hurtigt,« lyder det fra forskeren.