Pia Kjærsgaard afviser en rådden kultur: Kvinderne skal selv sige fra

Man skal selv sige fra.

Pia Kjærsgaard (DF), tidligere formand for Folketinget, går nu ind i debatten om krænkelser i dansk politik.

Det sker, efter Politiken fredag aften offentliggjorde et debatindlæg underskrevet af 322 kvindelige politikere fra bl.a. regionsråd, byråd og ungdomspartier.

Kvinderne har skrevet under på, at de på egne eller andres vegne har oplevet sexisme, seksuel chikane og magtmisbrug i deres respektive partier, og med debatindlægget er fulgt 79 anonyme beretninger indsamlet fra underskriverne med påstande om alt fra sexistiske kommentarer til voldtægter.

En af de 79 beretninger, som Jyllands-Posten ikke har kunnet efterprøve, lyder:

»Én blandt os har oplevet at blive bedt om at knappe ned i skjorten af en politiker, da hun var praktikant ved et politisk parti på Christiansborg. Selv samme har ufrivilligt modtaget lumre beskeder fra kommunalt folkevalgte.«

En anden:

»Én blandt os blev som studentermedhjælper i et parti på Christiansborg hvisket i øret af sin chef, at han havde lyst til at tage hende analt i baggården, til den første medarbejderfest, hun deltog i.«

En tredje:

»Én blandt os har oplevet at få en finger stukket op i skridtet af et folketingsmedlem til et landsmøde under festen, hvor hun dansede med en anden partifælle. De fandt det begge vældigt morsomt.«

En god moral

Mens flere politikere fredag aften erkendte, at der er et kulturproblem i dansk politik og på Christiansborg, har Pia Kjærsgaard, som har været medlem af Folketinget siden 1984, et andet syn på sagen:

»Christiansborg er en fantastisk arbejdsplads, hvor alle tager sig af alle, og hvor der er meget orden og tjek på tingene, og jeg vil ikke acceptere pludselig at skulle høre, at her er en rådden kultur. Jeg synes faktisk ikke, at man kan være bekendt at komme med den slags postulater. Selvfølgelig skal der gribes ind, når der er grove overgreb, men det må partierne selvstændigt tage sig af, og jeg nægter at tro på, at det har den alvorlige grad, som nogen giver indtryk af. Jeg har siddet som formand for Folketinget og altid brystet mig af, at det, vi oplever herinde, er en god arbejdsplads, en god moral og et godt klima,« siger Pia Kjærsgaard og understreger, at hun ikke kender noget til kulturen i ungdomspartierne.

»Men jeg ved noget om, hvad der sker på Christiansborg, og der vil jeg ikke acceptere, at vi har en rådden kultur. Det er uhæderligt at komme med den kritik.«

Men der er bl.a. beretninger om voksne politikere, som har befamlet, og beretninger om voldtægt?

»Hvis det er unge, kvindelige politikere, som er begyndt at have en politisk løbebane, skal de politiske moderpartier naturligvis tage sig af det,« siger hun.

»Jeg må sige, at jeg undrer mig over, at der pludselig kommer en syndflod af bekendelser op til overfladen. Hvorfor har man ikke gjort noget ved det tidligere? Vi plejer at bryste os af, at vi har en kultur i Danmark, hvor kvinder siger fra, hvor kvinder er selvstændige, og hvor kvinder er frie. Er vi pludselig blevet sådan nogen undertrykte nogen, der ikke har turdet sige fra, før alle andre pludselig også siger, at der har været et eller andet? Vi skal sige fra, når der sker sådan noget, og det skal de unge politikere også, og det må vi opdrage vores piger til.«

Tror du, at kvinderne, der nu stiller sig anonymt frem, husker forkert?

»Det kan jeg ikke vide noget om, men man skal være meget omhyggelig med, at det, man fremfører, har en reel substans, og at vi ikke bare får en flokmentalitet. Og alt den anonymitet bryder jeg mig heller ikke om. Hvis det virkelig er så alvorligt, skal de mænd, der eventuelt har begået det, hænges ud. Det dur ikke, at man dækker sig under anonymitet, og så går alle og mistænker alle for alting. Som minimum må man gå til partiernes øverste ledelser, hvis man har været udsat for overgreb - man behøver ikke skrige det ud i pressen.«

Når der er 79 beretninger, fortæller det så ikke noget om, at kulturen i de politiske kredse har været mere rådden, end du har gået og troet?

»Hvis man tager Christiansborg, er det voksne ansvarlige mennesker, som lader sig vælge. Vi er nok lidt anderledes, for politik er en hård business. Derfor er vi også meget rustede til at sige fra. Vi er generelt som politikere ikke nogen, der finder os i ret meget, for vi er vant til at argumentere og diskutere. Så jeg vil ikke acceptere, at man siger, at der er en rådden kultur.«

Har du aldrig oplevet, at nogen har gjort noget upassende over for dig?

»Jo, jeg har også været ung i politik. Men det har aldrig nogensinde rørt mig på nogen måde, andet end at jeg har sagt fra, og det er ikke noget, jeg kunne drømme om at gå ud og råbe op om i dag.«

Hvad har du oplevet?

»Ah, nu. Det har ikke været noget, der på nogen måde har sat sig spor hos mig, overhovedet.«

Men for praktikanter, assistenter eller andre, som er ansat af folketingsmedlemmer, kan det vel være svært at sige fra?

»Nej, det er ikke svært at sige fra - der må være så meget selvtillid og så meget ”Det vil jeg ikke finde mig i”. Man skal sige fra i stedet for at komme nu og sige, at der var også det og det og det. Man skal sige fra på det tidspunkt, hvor det sker, og hvis ikke man gør det, og hvis man gerne vil være politiker - og det vil rigtig mange af dem, der er i de unge partier og gerne vil være praktikanter og så videre - så må man lære det. For en del af det politiske liv er også at være selvstændig og kunne sige fra og være sig selv - ikke bare i det, vi nu taler om.«

Blandt de 322 underskrivere af debatindlægget er der ikke medlemmer af Dansk Folkeparti eller Nye Borgerlige.