»Vi kommer aldrig krænkende handlinger til livs, fordi vi har forskellige grænser«

Nogle synes, det er fedt at få at vide, at de ser dejlige ud i et par bukser, mens andre tænker, »vil du da lige holde din kommentar for dig selv«. Ifølge eksperter er den mest udbredte sexisme den i gråzonen. Der, hvor vores grænser er forskellige.

Artiklens øverste billede

Må din chef kommentere dit udseende? Er det okay, at en kollega spørger, om du vil drikke en kop kaffe efter arbejde? Griner du af den platte joke i frokostpausen, eller synes du ikke, at den slags hører til på arbejdspladsen? Kan det være seksuel chikane?

En MeToo-bevægelsen version 2 ramte Danmark for fuld udblæsning, efter at tv-værten Sofie Linde under årets Zulu Comedy Galla, fortalte, hvordan hun som ung praktikant blev udsat for sexafpresning på DR. En historie, der har fået støtte af 1.615 kvinder, som i et åbent brev har skrev under på, at sexisme var og stadig er en del af medieverdenen:

»Det skete engang. Det sker stadig,« som det står formuleret i brevet, der også fremhæver, at der findes »hverdagssexisme« blandt nogle mænd i mediebranchen og på andre typer arbejdspladser.

Jeg ved ikke, hvad der skete, men lige pludselig tog jeg min højre hånd og klappede ham bagi. Og jeg blev helt overrasket over, at jeg gjorde det.

Mille Mortensen, forsker i mobning og krænkende handlinger ved Københavns Universitet.

Siden er historierne piblet frem: Ledende skikkelser, der har været for nærgående over for praktikanten, sportsværten, der får at vide, at hun nok ikke ved noget om fodbold, og mænd, der bruger deres status til afpresse kvinder for seksuelle ydelser.

Men hvor de fleste nok kan blive enige om, at det langtfra er i orden at presse en kollega eller ansat til sex, gemmer debatten om sexisme ifølge eksperter også på sværere spørgsmål. For hvad gør man, når der hersker forskellige opfattelser af, hvad der er en upassende kommentar?

Hvad er sexisme? Og er der overhovedet en nedre grænse?

En gråzone

Mille Mortensen, der er forsker i mobning og krænkende handlinger ved Københavns Universitet, definerer sexisme som forskelsbehandling på baggrund af køn, mens uønskede berøringer og kommentarer af seksuel karakter er seksuel chikane. Når Sofie Linde gør opmærksom på den manglende ligeløn, er der altså tale om sexisme, mens beretningen om »en stor tv-kanon«, der truer med at ødelægge hendes karriere, hvis ikke han får et blowjob, er seksuel chikane.

Sofie Lindes eksempel er tydeligt over grænsen, mener forskeren, men hun fortæller, at det er i praksis er »gråzoneområdet«, der fylder mest. Der, hvor man bliver i tvivl, fordi den samme handling eller ytring kan opleves forskelligt.

»Vi har forskellige grænser som mennesker, og det, én synes er grænseoverskridende, behøver en anden ikke synes er det. Det er også kontekstafhængigt, for hvis du kender mig rigtig godt, kan du sikkert slippe af sted med noget, som ikke ville gå, hvis ikke du kendte mig så godt,« siger Mille Mortensen.

Kenneth Reinicke, lektor i mandeforskning ved Roskilde Universitet, ser flere hjørner i sexismebegrebet. Han taler om kønschikane, som f.eks. kommer til udtryk, når en sportsvært af en kilde får at vide, at kvinder ikke har forstand på fodbold. Der er magt- eller autoritetsmisbruget, som tv-værten Sofie Linde blev udsat for som ung praktikant til en julefrokost, og så er der det, han kalder for uønsket seksuel opmærksomhed.

Hvor de fleste nok kan blive enige om, at det ikke er i orden, at en ledende medarbejder bruger sin autoritet til eksempelvis at opnå seksuelle ydelser eller tale ned til et køn, så er den uønskede seksuelle opmærksomhed langt mere kompliceret. For hvad er acceptable omgangsformer? Kenneth Reinicke:

»Det afviger fra person til person. Nogle vil synes, det er fedt at få at vide, at de har en pæn skjorte på og ser dejlige ud i et par bukser, og andre vil tænke: ”Vil du da lige holde din kommentar for dig selv”.«

Hvordan ville du selv reagere i disse situationer?

Ved siden af sin forskning fungerer Mille Mortensen også som konsulent og arbejder med at fremme trivsel på arbejdspladser. Her starter hun ofte en dialog ud fra forskellige eksempler, og netop de to konklusioner går igen: Folks grænser er forskellige, og det afhænger af konteksten.

Mille Mortensen forklarer dog, at det er modtagerens oplevelse, der er afgørende.

»Intentionen bag adfærden er fuldstændig underordnet. Seksuel chikane er karakteriseret ved uønsket seksuel opmærksomhed – tale eller handling – så i det øjeblik, nogen oplever en uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen, så er der tale om sexchikane,« siger hun.

Kenneth Reinicke mener, det er et problem, at der kan være forskellige opfattelser af, hvad sexisme er. Ikke alle mænd forstår, hvis de har gjort noget, der var krænkende, forklarer han:

»Selvfølgelig er der nogle, der godt ved, hvad de gør. De har magt og har en patriarkalsk grundholdning, der siger, at jeg gør det her, fordi jeg kan, og fordi jeg synes, det er morsomt. Men det er klart, at der vil også være mange, der mener ”Gud, det har jeg ikke tænkt over.”«

Zen Donen er bestyrelsesmedlem i Everyday Sexism Project Danmark, en forening, der har en hjemmeside, hvor man siden 2013 har indsamlet beretninger om oplevet sexisme i det danske samfund. Hjemmesiden tæller lige nu knap 4.000 oplevelser.

Ifølge foreningen findes sexisme alle steder i samfundet. Fra man er barn, til man er voksen. Zen Donen nævner unge mænd, der får ros for at score mange forskellige unge kvinder, og piger, der får at vide, de er ludere, når drenge ser sig sur på dem. Eller f.eks. romantiske film, der munder ud i den store kærlighed, efter at manden gentagne gange har presset og efterstræbt kvinden, som har været modvillig.

»Den fuldstændige grænseoverskridende opførsel i mange romantiske komedier bliver belønnet. Alle, der sidder og ser det, tror jo, at det er romantisk at stalke folk. Det er der givetvis nogle kvinder, der også synes, men der er dælme også mange kvinder, der synes, det er dybt ubehageligt og gerne vil have deres nej respekteret.«

Zen Donens pointe er, at en sådan kultur både afspejler, men også får en afsmittende effekt på, hvordan man opfører sig i det virkelige liv:

»Vi ender i en situation, hvor kvinden siger nej, og manden tænker, at det bare er, fordi han skal overtale hende.«

Bagatelgrænse

Maria Rasmussen, der er advokat i fagforeningen HK’s juridiske kompetencecenter med særligt ansvar for sager om seksuel chikane, forklarer, at der er flere love, der kan komme i spil i sager om seksuel chikane på arbejdspladser.

Arbejdsmiljøloven skal sikre et sundt arbejdsmiljø, også psykisk, og bliver håndhævet af Arbejdstilsynet. Men for at de kan gribe ind, skal der være tale om krænkelser, som påvirker den krænkedes sundhed, f.eks. stresssymptomer eller søvnmangel. Seksuelle krænkelser kan selvfølgelig også efter karakter og grovhed være omfattet af straffeloven.

»Men ligebehandlingsloven er den lov, vi primært har gået i retten med for at få arbejdsgivere dømt for seksuel chikane,« siger Maria Rasmussen og tilføjer, at den lov kun omfatter arbejdsgiverens forpligtelser.

»Så hvis man f.eks. bliver chikaneret af en kollega, kan man også rejse en sag efter erstatningsansvarsloven,« fortsætter hun.

Også Maria Rasmussen understreger, at det er modtagerens opfattelse, der er afgørende for, hvornår noget er seksuel chikane:

»Hvis din chef ikke har til hensigt at krænke dig seksuelt, men det de facto er det, der sker, så er det også omfattet af loven. Intentionen er ikke afgørende.«

Retspraksis viser dog, at der er en bagatelgrænse. Maria Rasmussen fortæller om en sag fra Østre Landsret, hvor det blev vurderet, at en vittighed med en seksuel undertone ikke havde værdighedskrænkende karakter. Selv om nogle af medarbejderne havde følt sig krænkede af vittigheden, blev chefen altså ikke dømt for at fremsige den.

Jyllands-Posten beskrev i denne uge, at TV 2 Fyn under MeToo-debatten i 2017 indførte retningslinjer, der skulle sikre en »fuldstændig aseksuel« arbejdsplads, og hvor man eksempelvis forbyder kommentarer om kvinders påklædning.

Ifølge Mille Mortensen er det dog ikke den rigtige vej at gå:

»Det er efter min mening uhensigtsmæssigt og illusorisk. Jeg forstår godt ønsket om at regulere sig ud af problemet, men det er ikke en realistisk måde at gøre det på. Vi er i stedet nødt til at udvikle noget mere tillid og få aftabuiseret det, så det bliver legitimt at sige, at du kommenterer mit tøj på en måde, som jeg ikke synes er fedt, og så er den ikke længere,« siger Mille Mortensen.

Det kan være svært helt at undgå at komme til at overskride hinandens grænser. Selv en forsker i mobning og krænkende handlinger kan komme til det:

»Jeg har for nogle år siden givet en mandlig kollega et klap i numsen. Jeg skulle have kontakt med ham, og der var masser af folk, der stod i kø for at tale med ham. Jeg ved ikke, hvad der skete, men lige pludselig tog jeg min højre hånd og klappede ham bagi. Og jeg blev helt overrasket over, at jeg gjorde det.«

Dagen efter hev hun ham til side og gav ham en undskyldning, og han sagde, at det skulle hun slet ikke tænke over. Det havde ikke virket grænseoverskridende på ham.

»Men det ændrer ikke på, at jeg også har gjort det,« siger hun og tilføjer:

»Vi kommer aldrig krænkende handlinger til livs, fordi vi har forskellige grænser. Det er sådan set ikke noget problem, hvis vi kan tale om det,« siger hun og tilføjer, at det er vigtigt, at ledelsen går forrest og starter dialogen.

Kom ud med det

Hos Dansk Arbejdsgiverforening mener viceadministrerende direktør Pernille Knudsen, at sexismen har en stor spændvidde:

»Der er det mest ekstreme, som f.eks. voldtægt og overgreb, som hører under noget strafferetsligt. Sådanne eksempler er helt uden for diskussion. Derfra kører man over i noget, der er meget mere uklart, som er ubehageligt for nogle, men ikke for andre. Det kan være seksualiserede kommentarer, der opleves forskelligt.«

Men kunne arbejdsgiverne ikke lave en liste, så det var klart for alle, hvad der er over grænsen? Pernille Knudsen kalder idéen »fuldstændig umuligt«.

»Det er ikke listen, der er interessant, men det er i stedet, at der er nogle arbejdsgivere og ledere, som går forrest og gør det klart, at der skal være en ordentlig tone, og gør det legitimt at rejse ubehagelige situationer.«

Hun efterlyser også, at flere af dem, der oplever noget, står frem med det samme.

»Det er ikke for at forklejne Sofie Linde-historien. Men det ville alt andet lige være interessant at høre, om der også er nogle, der har sagt lignende til nye upcoming studieværter de sidste to år,« siger Pernille Knudsen og fortsætter:

»Mange af de sager, vi ser nu, er gamle. De er ikke i orden, men de stammer fra før den tid, hvor der skete en stor bevidstgørelse om, at der var et problem omkring sexisme. Jeg synes, det er interessant at se, om der er sket en udvikling. Men det er der ikke nogen data på, og det kan man heller ikke aflæse ud af underskriftsindsamlingerne.«


Vil du have vores bedste Indblik-artikler direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de fem nyeste artikler fra Jyllands-Postens Indblik-sektion hver dag kl. 16 - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.