Gymnasieelever klumper sig mere sammen efter forældrenes indtægter

Færre gymnasier har en blandet elevsammensætning målt på forældrenes indtægt – både på landet og i de større byer, viser et notat.

Artiklens øverste billede
Elevrådsformand på Nærum Gymnasium, Frederik Rothe (sort trøje), ser ikke det store problem i, at elevsammensætningen på hans gymnasium er domineret af unge, hvis forældre har høje indtægter. Foto: Stine Bidstrup

Over de seneste 20 år har gymnasieelever i stigende grad søgt gymnasier med andre, der ligner dem selv.

Et notat fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at andelen af stx-institutioner med et blandet elevgrundlag, målt på forældrenes indkomst, er faldet fra 67 pct. i 2000 til 38 pct. i 2019. I 2000 havde 97 af 145 gymnasier en blandet elevsammensætning – i 2019 var det 57 af 149.

Den her udvikling viser, hvordan Danmark bliver opdelt mere og mere. Det betyder noget for vores demokrati, for folk kender mindre og mindre nogen, der er anderledes.

Søren Hindsholm, formand for fordelingsudvalget i Nordjylland og rektor på Nørresundby Gymnasium og HF

Den stigende polarisering er mest tydelig i hovedstadsområdet, hvor gymnasier i nærheden af udsatte boligområder har en etnisk skæv elevsammensætning, men også i resten af landet er andelen af gymnasier med et blandet elevgrundlag faldet. I Nordjylland havde 13 af i alt 15 gymnasier således et blandet elevgrundlag i 2000, mens syv af gymnasierne havde det i 2019.

Det bekymrer Søren Hindsholm, formand for fordelingsudvalget i Nordjylland. Både på samfundets og de små gymnasiers vegne:

»Den udvikling viser, hvordan Danmark bliver opdelt mere og mere. Det betyder noget for vores demokrati, for folk kender mindre og mindre nogen, der er anderledes.«

Politikerne mødes i efteråret for at forhandle elevfordeling. På forhånd tegner der sig et flertal for at øge grundtilskuddet til gymnasierne, så de ikke er så afhængige af antal elever. Samtidig vil de indføre en strammere styring af, hvor eleverne kan blive optaget – f.eks. ved at lægge loft over antallet af klasser og slå gymnasierne sammen i klynger.

»Jeg er villig til at kigge på et hvilket som helst redskab, der gør, at der ikke længere er en konkurrencesituation mellem gymnasierne, for det mener jeg er ødelæggende for uddannelsesudbuddet,« siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

For Venstres undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby, illustrerer tallene, at der er sket en urbanisering, og at »de, der har mange penge, og de, der har færre penge, klumper sig sammen«. Der er ifølge hende et problem med både parallelsamfund og at holde Danmark i balance:

»Der er behov for at finde en løsning både på fordelingen og taxametertilskuddene. Der skal gives et betydeligt større grundtilskud.«

Jens Ive (V), borgmester i en af landets rigeste kommuner, Rudersdal, og bestyrelsesformand for Nærum Gymnasium med mange klasser og en høj andel af unge fra velstillede hjem, advarer mod kapacitetslofter. Han er dog parat til at modtage flere elever med f.eks. anden etnisk baggrund.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.