Undersøgelse tester danskerne: Skal vi redde menneskeliv eller økonomien?

Står den gigantiske regning for kampen mod coronavirussen mål med de menneskeliv, man forsøger at redde?

Ja, mener størstedelen af danskerne tilsyneladende.

Trods ekstremt dystre udsigter for økonomi og arbejdspladser viser de foreløbige svar i en ny undersøgelse, at den økonomiske pris for at redde menneskeliv aldrig kan blive for høj.

Bag projektet står de to forskere fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, professor MSO Asmus Leth Olsen og adjunkt Frederik Hjorth. Med midler fra det Samfundsfaglige Fakultet har de fået analyseinstituttet Epinion til at stille danskerne en række spørgsmål om deres syn på coronakrisen.

Deltagerpanelet har blandt andet skulle forholde sig til dette dilemma: Hvilken af følgende to påstande er du mest enig i:

A: Vi skal minimere antallet af dødsfald forårsaget af coronavirus, uanset hvor høj den økonomiske pris bliver.

B: Den økonomiske pris kan blive så høj, at vi må acceptere lidt flere dødsfald af hensyn til at redde Danmarks økonomi.

Omkring halvdelen svarer A, mens ca. 35 pct. svarer B. Resten svarer enten »ved ikke« eller at de ikke er enige i nogen af mulighederne.

»Lige nu vil danskerne gå meget langt for at minimere dødsfald,« konstaterer Asmus Leth Olsen.

Han understreger, at resultaterne er foreløbige og derfor kan ændre sig, jo flere svar der kommer. Men hovedtrækkene er allerede tydelige, mener forskeren. Og de overrasker ham en smule:

»Svarmulighed A er i virkeligheden et ekstremt svar - at man vil minimere dødsfald uanset pris. Der kan være et pres for at mene det lige nu, fordi det er ”det rigtige” at sige. Derfor har vi formuleret svarmulighed B ret blødt for at give folk en ”bagdør” til ikke at tage det ultimative synspunkt. På den måde er det lidt overraskende, at kun ca. 35 pct. svarer B,« siger han.

Mandag forlængede statsminister Mette Frederiksen nedlukningen af store dele af samfundet frem til foreløbig den 13. april. En uge tidligere opsummerede sundhedsminister Magnus Heunicke regeringens strategi således:

»Hellere tage et skridt for meget i dag end at stå om tre uger og have gjort for lidt.«

Krisen kan ændre holdninger

KU-forskernes tese er, at den klare opbakning til de omfattende restriktioner vil falde, i takt med at isolationen og lukningerne for alvor begynder at kunne mærkes. For eksempel når stigende arbejdsløshedstal, konkurser og personlige frustrationer over ikke at kunne gøre det, man plejer, bliver endnu tydeligere.

»Man kan forestille sig, at danskerne på et tidspunkt bliver metaltrætte. Derfor er vores plan at stille samme spørgsmål til panelet over flere runder for at se, om svarene bliver anderledes om 14 dage eller tre uger,« siger Asmus Leth Olsen.

De foreløbige svar tyder allerede nu på, at politisk observans har betydning for, hvor langt man er villig til at gå for at redde menneskeliv.

Vælgere fra rød blok mener overvejende, at man skal gøre alt for at forhindre dødsfald uanset den økonomiske pris.

Mens vælgere fra blå blok overvejende hælder til mulighed B - altså acceptere lidt flere dødsfald af hensyn til at redde Danmarks økonomi.

Selv om data på dette spørgsmål er smule mere usikre, fordi der lige nu er en overvægt af røde vælgere, er der ifølge Asmus Leth Olsen heller ikke her tvivl om grundmønsteret.

Debatten trænger sig på

Undersøgelsen kommer samtidig med en spirende debat om, hvorvidt prisen for at redde liv under coronakrisen er for høj.

»Ud fra en kølig kalkulation er det godt nok nogle dyre liv,« konstaterer Kjeld Møller Pedersen, der er professor og sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet, i dagens udgave af Kristeligt Dagblad.

Jakob Kjellberg professor ved Det Nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd (Vive) peger i samme avis på, at et sundhedsbudget er ligesom et husholdningsbudget: De penge, der bruges på coronakrisen nu, vil gå fra fremtidige investeringer, der kan gælde alt fra bemandingen på en almindelig medicinsk afdeling til ny dyr medicin eller psykiatrisk behandling.

Debatten kører også i Jyllands-Postens debatspalter.

I en kronik skriver overlæge Søren Schifter, at regeringen og de øvrige partier bør forklare danskerne, hvad det er, der gør, at et potentielt forhindret covid-19-dødsfald er langt mere værdifuldt pr. efterfølgende overlevelsesår end for alle andre sygdomme.

USA’s præsident Donald Trump har tweetet med store bogstaver, at kuren mod pandemien ikke må være (langt) værre end problemet, og også direktøren for den liberale tænketank Cepos, Martin Ågerup, har i flere blogindlæg efterlyst en grundigere debat om de enorme omkostninger ved nedlukningen af samfundet.

Til Ritzau siger formanden for Etisk Råd, Anne-Marie Axø Gerdes, at forsøget på at inddæmme coronasmitten utvivlsomt udgør et stort dilemma.

Men kroner og øre er kun ét parameter ud af mange, når værdien på et menneskes liv skal fastsættes, understreger hun:

»Det synes man i hvert fald som etiker, når man taler om livskvalitet og værdier i livet, for der er mange ting, man ikke kan sætte kroner og øre på.«

»Det billigste ville være, at man ikke gjorde noget, og at mennesker døde uden at skulle have dyr behandling. Det er jo ikke en tankegang, vi bifalder et demokratisk samfund.«