Fortsæt til indhold
Indland

Covid-19: Her er pandemien i tal, kort og kurver

Hvor mange danskere er indlagt, hvilke grupper er særdeles hårdt ramt, og hvordan er situationen i udlandet? Vi giver dig overblikket over de seneste tal og udviklinger.

Det korte overblik

Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut opdaterer flere gange dagligt statistikker over covid-19-situationen. De mest omtalte nøgletal fremgår af tabellen, som typisk opdateres kl. 14.

Smittetallet skal tages med forbehold, da det kun viser, hvor mange der er blevet testet positiv for covid-19. Det faktiske antal smittede er sandsynligvis meget højere.

"Overstået infektion" dækker over de personer, der 14 dage efter påvist infektion hverken er indlagt eller afgået ved døden.

Hvor mange er indlagt?

På grund af usikkerheden om smittetallet holder myndighederne især øje med antallet af indlagte og antallet af personer, der har brug for intensiv behandling og en respirator til at trække vejret. Det er nemlig mængden af indlagte covid-19-patienter, der for alvor kan sætte sundhedsvæsnet under pres.

I en rapport fra 22. marts anslår Sundhedsstyrelsen, at der på landsplan kan frigøres mindst 925 intensivpladser med respiratorer til patienter med covid-19.

Antallet af indlagte har imidlertid været faldende siden det toppede i starten af april.

Hvem er de indlagte?

Det er i overvejende grad ældre, der bliver hårdt ramt og må indlægges. Blandt de registrerede smittede over 70 år er mere end 60 pct. blevet indlagt. For aldersgrupperne under 70 år har indlæggelsesprocenten indtil videre ligget mellem 3 pct. (10-19 år) og ca. 30 pct. (60-69 år).

Omkring seks ud af ti indlagte har kendte kroniske sygdomme såsom hjertekarsygdomme, lungesygdomme og diabetes.

Ser man på kønsfordelingen på landets covid-19-afdelinger er der en lille overvægt (55 pct.) af mænd.

Hvem er de døde?

Statistikken over dødsfald bekræfter, at covid-19 er særdeles færlig for ældre og personer med eksisterende sygdomme. Omkring en tredjedel af de smittede over 80 år er således afgået ved døden.

Blandt de yngre dele af befolkningen er tallene noget mere opløftende. I aldersgruppen 0-59 år, der af diskretionshensyn er slået sammen i statistikken, ligger dødeligheden indtil videre omkring 0,2 pct.

I slutningen af marts skrev myndighederne, at medianalderen for de personer, der er døde, lå på omkring 81 år. Det vil sige, at halvdelen af de døde coronasmittede var 81 år eller ældre.

På tværs af aldergrupper har mere end 80 pct. af de døde haft underliggende sygdomme.

Netop på grund af mulige eksistende sygdomme siger de officielle dødstal ikke noget om, hvorvidt infektionen covid-19 er den egentlige dødsårsag. Statistikken registrerer blot alle dødsfald inden for 30 dage, efter en person er blevet testet positiv for coronavirus - uanset om dødsfaldet skyldes covid-19 eller f.eks. en anden sygdom. En analyse af de første 277 coronarelaterede dødsfald i Danmark viser dog, at coronainfektionen i alle på nær af et tilfælde har været en medvirkende dødsårsag.

Hvor mange bliver testet?

Antallet og tilgængeligheden af covid-19-test menes af være afgørende for at holde smittespredningen under kontrol. I løbet af de seneste uger har sundhedsvæsenet derfor udvidet testkapaciteten betydeligt, og regionerne har bl.a. opført en række testtelte flere steder i landet. Følgeligt er også antallet af daglige tests steget kraftigt.

Resultaterne indberettes med en vis forsinkelse. De seneste tal i grafikken foroven vil derfor blive justeret opad i løbet af de kommende dage.

Hvad er smittetrykket?

Smittetrykket – eller reproduktionstallet – fortæller, hvor mange personer en smittet med coronavirus selv smitter. Hvis smittetrykket er over 1, stiger antallet af nysmittede i samfundet. Hvis smittetrykket er under 1, falder antallet af nysmittede.

Så længe smittetrykket holder sig under 1, vil virussen langsomt dø ud i samfundet, da der dag for dag vil være færre smittede.

Hvad er situationen i resten af verden?

Covid-19 er efterhånden nået til stort set alle afkroge af verden, og mens mange lande i Asien og Europa ser ud til at have fået bremset smitten ved hjælp af omfattende restriktioner, kæmper man i andre dele af verden stadig med hastigt stigende smittetal.

Tabellen forneden viser den såkaldte fordoblingshastighed i en række lande. Det er den tid, det statistisk set vil tage, før det nuværende antal af bekræftede coronasmittede er fordoblet.

Ifølge tal fra Johns Hopkins University er USA med mere end 1 mio. smittede det værst ramte land. Generelt er det dog svært at sammenligne tal på tværs af lande, bl.a. fordi der kan være forskel på landes teststrategier og opgørelsen af coronadødsfald.

På grund af disse forskelle og store mørketal er det svært at sammenligne smittespredningen og den relative dødelighed på tværs af landegrænser. Både kortet og tabellen foroven skal derfor tages med forbehold.