Coronakrisen har fået danskerne til at blive væk fra den praktiserende læge

Mens store dele af sundhedsvæsenet er presset til det yderste, er der mere plads hos de praktiserende læger end meget længe. Ifølge de praktiserende lægers organisation, PLO, er omsætningen faldet med 40 pct., og kun 5-10 pct. af patienterne dukker fysisk op.

Artiklens øverste billede
Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Myndighederne har længe advaret om, at sundhedsvæsenet risikerer at kollapse under coronaepidemien. Men sådan er det absolut ikke gået hos de praktiserende læger, hvor man tværtimod ser markant færre patienter.

Siden coronakrisen for alvor tog fat, er aktiviteten faldet med omkring 40 pct., lyder vurderingen fra formanden for Praktiserende Lægers Organisation, PLO, Christian Freitag.

Vi har meget travlt ved telefonerne og ved mailen, men ellers er der helt stille og tomt i vores klinikker. I gennemsnit er vores vurdering, at de praktiserende læger har oplevet et fald i aktiviteten på omkring 40 pct.

Christian Freitag, formand for Praktiserende Lægers Organisation

Der findes ingen præcis statistik for antallet af besøg hos de 3.350 praktiserende læger i Danmark de seneste dage.

»Vi har meget travlt ved telefonerne og ved mailen, men ellers er der helt stille og tomt i vores klinikker. I gennemsnit er vores vurdering, at de praktiserende læger har oplevet et fald i aktiviteten målt på økonomisk omsætning på omkring 40 pct. – i min egen konsultation har faldet været på 42 pct.,« fortæller Christian Freitag.

I hans egen klinik er der ingen larm fra syge børn og mennesker, der drøner ud og ind af døren, for antallet af fremmødte patienter er faldet med 90-95 pct. Fordi langt hovedparten af arbejdet nu foregår via telefon, email og video. Samtidig bruger han tid på at koordinere med den lokale kommune og det lokale sygehus i forhold til patienter mistænkt for at være coronasmittet.

Folkeoplysningen har virket

»Vi har klart mærket, at al den folkeoplysning, der har været fra myndighedernes side, har gjort, at mange patienter har holdt sig tilbage. Folk har tænkt, at andre har mere brug for en læges hjælp end mig. Andre har aflyst, fordi de ikke ønsker at sidde i venteværelset af frygt for at blive smittet,« oplyser lægeformanden.

På få dage er hele driften af lægernes klinikker vendt rundt. Hvor patienten tidligere ringede til lægen, talte med en sekretær og fik en tid – ofte om mange dage – så er det i dag ofte lægen, der sidder ved telefonen og taler direkte med patienten. Hidtil har hele den praktiserende læges hverdag været bygget op omkring det at møde patienterne fysisk.

»Vi har nærmest lukket for konsultationer. Jeg har set fire eller fem patienter i dag, og jeg er vant til at se omkring 30. Til gengæld har jeg brugt rigtig meget tid ved telefonen. Og talt længere tid med patienterne og ofte flere gange. F.eks. havde jeg et tilfælde, hvor jeg på en dag havde tre kontakter til det samme barn, der havde problemer med en luftvejslidelse,« fortæller Christian Freitag.

»I dag kommer vi meget længere ned i sygdomshistorien via telefonen, og folk stiller mange flere spørgsmål. Patienten har større behov for tid. Og vi er også mere nysgerrige efter, hvad det præcis er, patienten fejler.«

Til gengæld tager lægerne i øjeblikket ikke ret mange blodprøver, hjertekardiogrammer eller lungefunktionsundersøgelser. Især blodprøver har hidtil taget meget tid hos de praktiserende læger. Det hænger bl.a. sammen med, at lægen på grund af risikoen for smitte helst ikke vil have for mange patienter til at dukke op fysisk.

»Og rigtig mange lidelser går over. Vi vil helst tage os af det med de mest alvorlige konsekvenser. For en uge siden var vi lidt bekymrede for henvendelsesmønsteret. Men vi er ikke blevet udsat for telefonstorm. Folk ved godt, at de ikke skal ringe til lægen, hvis de kun er bekymrede over corona, men gå på nettet og søge oplysninger. Og at de skal komme til os, hvis de er syge, også med andre lidelser,« forklarer Christian Freitag.

Hele sundhedssektoren knokler på at forberede sig på en voldsom epidemi. I Aarhus har man etableret en drive-in-test for mulige smittede på Aarhus Universitets Sygehus i Skejby. Foto: Helle Arensbak

Bekymret for de svage patienter

Han kan til gengæld godt være bekymret for, om nogle syge patienter holder sig væk fra lægen:

»Jeg ved ikke, om nogle helt lader være at ringe til lægen, som de burde, men det kunne jeg godt forestille mig. Der er måske nogle med kroniske sygdomme, der holder sig tilbage, dem vil vi gerne høre fra. For vi er stadig læger for alle – og for dem med andre sygdomme end covid-19.«

Vi skal passe på ikke at glemme de svage i samfundet.

Søren Svenningsen, praktiserende læge, Mårslet ved Aarhus

Også hos praktiserende læge Søren Svenningsen i Mårslet ved Aarhus er omkring 4 af 10 af lægeklinikkens patienter forsvundet.

»Befolkningen har forstået budskabet omkring corona, men de mindre vigtige ting ringer de heller ikke om nu. De holder igen med de mindre akutte ting,« lyder hans vurdering.

»Men vi tager os gerne af folk med kroniske sygdomme og psykiske sygdomme. Vi skal passe på ikke at glemme de svage i samfundet. Undersøgelser af gravide og børnevaccinationer skal også stadig køre. Men der er patienter, der ikke haster – hvis man i mange måneder f.eks. har haft normalt blodtryk, haster det ikke med at gå til lægen,« forklarer Søren Svenningsen, der ud over at drive lægeklinik i Mårslet også er formand for Lægevagtudvalget, der står for lægevagten i Region Midtjylland.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen