Coronavirus udløser lovpakke med »vidtgående« frihedsindgreb

For at begrænse udbredelsen af coronavirus er et flertal i Folketinget klar til at give politi og andre myndigheder nye beføjelser, der gør indhug i borgernes traditionelle frihedsrettigheder.

Torsdag fremlagde regeringen en hastelovpakke, der bl.a. vil gøre det muligt at forbyde større forsamlinger, arrangementer og begivenheder for at forebygge eller inddæmme coronasmitten. Regeringen har meldt ud, at den vil forbyde grupper på mere end 100 personer at samles og ifølge lovteksten vil politiet også kunne »anvende den fornødne magt« for at sikre, at reglerne overholdes.

Det bliver også muligt at afspærre hele områder, hvor smitte spreder sig, ligesom der med tvang kan iværksættes undersøgelser, behandlinger, isolation eller vaccination af borgere.

Lovpakken vil også gøre det muligt at gennemføre den varslede lukning af skoler og dagtilbud, som regeringen har annonceret.

»Truslen fra coronavirus har vist, at den nuværende lovgivning ikke indeholder tilstrækkelige værktøjer,« sagde sundhedsminister Magnus Heunicke, da loven blev hastebehandlet i Folketinget torsdag.

Her bakkede et bredt politisk flertal op om tiltagene.

Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen kaldte pakken »meget vidtgående,« men lagde vægt på, at den kun vil gælde i foreløbigt ét år. Enhedslisten mente, at et år er »lang tid«, men signalerede også, at man ville stemme for pakken, der ikke var endeligt vedtaget torsdag aften.

Usædvanlige tiltag

Jørgen Albæk Jensen, professor i forfatningsret, Aarhus Universitet, kalder også forslagene »vidtgående.«

»Det rører ved nogle grundlæggende rettigheder. Sådanne indgreb ville vi i en normal situation ikke gøre i f.eks. retten til boligens ukrænkelighed og forsamlingsfriheden,« siger han.

Indgreb i grundlæggende friheder skal være proportionale med situationens alvor, og det vurderer han, er opfyldt.

»Det er usædvanlige tiltag, men situationen er også ekstraordinær,« siger han.

Professoren hæfter sig ved, at lovpakken ganske atypisk har en konkret udløbsdato, en såkaldt solnedgangsklausul. Hvis ikke Folketinget aktivt forlænger tiltagene, vil de bortfalde 1. marts 2021.

Jørgen Albæk Jensen peger desuden på, at politiet også i dag kan gå ind i et hus uden kendelse, hvis de f.eks. jagter en forbryder på flugt.

»Det er lidt det samme her. Det kan ikke nytte noget, at man skal vente to-tre dage på en retskendelse for at gå ind og tvangsbehandle folk, hvis det er det, som man vurderer, er nødvendigt for folkesundheden,« siger han.

Slukke for musikken

På et pressemøde torsdag betonede justitsminister Nick Hækkerup da også, at flere af tiltagene - såsom adgang til bolig uden retskendelse - ikke er uset i dansk lov:

»Vi har at gøre med lovgivning, som giver mulighed for indgreb, som er vidtgående i forhold til de almindelige frihedsrettigheder, forsamlingsrettigheder og boligens ukrænkelighed osv. Men langt hen ad vejen er der tale om værktøjer, vi kender fra andre områder.«

Rigspolitichef Thorkild Fogde forsikrede om, at politiet vil træde varsomt:

»Det her betyder ikke, at vi farer ud med bål, brand, førergreb og hunde, hvis der er den mindste forsamling ud over grænsen på 100. Vi vil selvfølgelig gribe det an med konduite og dialog,« sagde rigspolitichefen, der venter, at politiet kommer længst »ad frivillighedens vej«

»Men skulle der være et raveparty med 300 mennesker, som nægter at stoppe, ja, så kan det være, at vi har brug for en hjemmel til at gå ind og slukke musikken. Det gør vi også i andre situationer, hvis det er til gene for naboer. Det er ikke nyt. Det nye er, at vi har disse muligheder i en smittekontekst, hvor naboerne måske ikke føler sig generet af musikken.«