Eksperter: Vi bør overveje at teste bredere for coronavirus

Coronasmitten er sandsynligvis mere udbredt i både Danmark og resten af Europa, end vi tror. Sådan lyder det fra professor Lone Simonsen, Institut for Naturvidenskab og Miljø, RUC, som forsker i udbredelsen af infektionssygdomme og pandemier. Hun opfordrer de danske myndigheder til at teste langt flere danskere.

I øjeblikket siger retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen, at sygehusene kun skal teste tre grupper: Mennesker, der kommer hjem fra de særlige risikoområder og har symptomer, mennesker, som har været i nærkontakt med en smittet, og som har symptomer, og mennesker indlagt med svære lungeinfektioner.

Indtil nu er flere end 2.000 danskere blevet testet for coronavirus, og af dem er 262 testet positive, viser tal fra tirsdag aften.

»Vi burde teste langt flere. Vi ved reelt ikke, hvor mange der er smittet. Der kan være mange flere, end vi ved, og som kun har lette symptomer, men som bringer smitte videre. Når vi primært kun tester dem, som har symptomer og en helt bestemt rejsehistorik fra bestemte lande, kan vi jo kun finde smitte i den gruppe. Men den kan også være blandt mennesker, som kommer fra lande, som ikke er på listen som f.eks. Spanien eller Egypten,« siger Lone Simonsen.

Hun er glad for, at myndighederne i sidste uge udvidede personkredsen, så også mennesker indlagt med alvorlige lungelidelser nu testes – også selv om de ikke har været ude at rejse. Men hun foreslår at slække på symptomkriterierne.

Børn uden feber

»Coronasmittede børn får typisk ikke feber, og dermed vil man sandsynligvis ikke teste smittede børn ud fra feberkriteriet,« siger Lone Simonsen. Hun peger på, at mange smittede har et mildt forløb og måske slet ikke ved, at de har corona.

»Hvis man fortsat ikke ser efter disse tilfælde, kan smittespredningen i et samfund være udbredt, uden myndighederne ved det,« siger hun, som påpeger, at det bl.a. går ud over læger og sygeplejersker, som dermed udsættes for smittefare.

Også professor Jan Pravsgaard Christensen, Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, mener, at sundhedsmyndighederne bør overveje at udvide kredsen af testgrupper.

»Så ville man finde flere smittede hurtigere, som man kunne sætte i karantæne, inden de kunne nå at smitte andre,« siger Jan Pravsgaard Christensen.

Han peger omvendt på, at en mere intensiv testning vil betyde flere negative tests, og at de ressourcer måske kunne bruges bedre, ligesom der vil komme flere falsk negative resultater.

»Det er ikke alle smittede, som har en positiv test på dag 1. Der er en inkubationstid, før smitten kan registreres i testen, og en del tests vil give falsk sikkerhed, fordi folk reelt er smittet, men risikerer at opføre sig, som om de ikke er,« siger Jan Pravsgaard.

Sundhedsstyrelsen peger i sin seneste samlede coronainformation tirsdag på muligheden for at ændre testprofilen, hvis – eller når – der er udbredt coronasmitte i det danske samfund.

I den situation giver det f.eks. ikke mening at teste ud fra en geografisk definition – dvs. at samle prøver ind fra mennesker, som har befundet sig samme sted som en person, der senere får konstateret corona.