For få intensive senge til dem, som risikerer at blive alvorligt syge af corona

»Jeg er bange. Alle infektioner hopper på mig. Hvis jeg bliver ramt af en influenza, går mine lunger øjeblikkeligt i baglås. En almindelig forkølelse fælder mig i ugevis.«

For den 72-årige Lis Lehm fra Søften ved Aarhus bliver frygten for coronasmitte mere og mere påtrængende, i takt med at kurven for antallet af smittede danskere de senere dage er steget stejlt, og flere end 260 nu er bekræftet smittet.

Lis Lehms helbred er mere end almindeligt skrøbeligt: For mindre end et år siden blev hun opereret for tyktarmskræft og fik stomi. Desuden lider hun i svær grad af astma og er også i behandling for hjerteflimmer.

Hun er med andre ord en af de mange tusinde danskere i den såkaldte risikogruppe, som alle regeringens forsøg på at hindre smittespredningen er rettet mod. Aflyste koncerter, karantænekrav, forbud mod håndtryk, aflyste fly osv. handler alt sammen om at undgå, at de svageste med nedsat immunforsvar – de ældre, kræftpatienter, mennesker med kroniske sygdomme – smittes.

For coronasygdommen, der for yngre og raske vil føles som en mild influenza eller forkølelse, vil for Lis Lehm og mange andre i risikogruppen kunne blive livstruende eller ligefrem dødelig.

Immunforsvar i bund

At mennesker med en underliggende sygdom, som er i særlig risiko for at blive hårdt ramt i tilfælde af coronasmitte, fylder meget, er der ifølge seniorrådgiver Anne Illemann Christensen fra Statens Institut for Folkesundhed ikke tvivl om.

»Omkring hver tredje dansker over 16 år har en langvarig sygdom – altså en lidelse, som har varet mere end seks måneder, så der er ikke tale om en almindelig influenza eller lungebetændelse,« siger hun med reference til Den Nationale Sundhedsprofil, der udkom i 2018.

I den gruppe befinder sig ca. 200.000 danskere – eller 5 pct. – som har en kronisk lungesygdom; en gruppe, som er særligt udsat i tilfælde af coronasmitte.

Lis Lehm er ikke i tvivl om, at hendes krop ikke vil have modstandskraften over for coronavirus.

»Mit immunforsvar er i bund. Hvis jeg smittes med corona, vil jeg med sikkerhed skulle indlægges og være en af dem, der skal i intensiv behandling på sygehuset,« siger Lis Lehm, som efter 45 års virke som sygeplejerske i Aarhus er fuldt ud klar over sin risiko ved smitte.

Selv den mindste infektion angriber hendes lunger og giver vejrtrækningsbesvær, og når hendes åndedræt er påvirket, udløses hendes hjerteflimmer nemt. Desuden frygter hun, at kræften kan vende tilbage, hvis kroppen og det i forvejen svækkede immunforsvar i en længere periode er under massivt pres.

420 intensive senge

I Sundhedsstyrelsens Center for Planlægning er der fuld gang i beregningerne af den eksisterende kapacitet, hvad angår intensive senge og respiratorer.

»Vi har 420 intensive senge, og det slår langtfra til, hvis coronaen for alvor rammer landet med mange meget syge,« siger centerchef Helene Probst, som dog ikke vil sætte et nøjagtigt tal på, hvor mange senge der optimalt er brug for.

»Selv om langt de fleste, som bliver syge, efter alt at dømme får et mildt forløb og slet ikke har brug for sundhedsvæsenet, viser vores beregninger, at ca. 2.900 personer risikerer at blive kritisk syge. Epidemien vil forløbe over 12 uger, men med de rette tiltag kan vi hindre smittespredning, og dermed vil færre blive syge samtidigt,« siger centerchefen.

Endnu har Sundhedsstyrelsen ikke overblik over antallet af respiratorer, men er ved at skaffe sig det. Regionerne er blevet bedt om at melde antallet ind og også komme med et bud på, hvad der gemmer sig på lagrene, på muligheden for at benytte respiratorer i privat regi og endelig vurdere, om forsvaret har respiratorer, der kan komme i spil.

Ud over at tælle kapaciteten i form af senge og respiratorer har Sundhedsstyrelsen også fokus på, om der er personale nok, hvis der kommer et meget stort ryk ind af coronasyge.

»Noget af det personale, som normalt tager sig af patienter, der vågner op efter en operation, kan formentlig flyttes til intensive afsnit,« siger Helene Probst.

De mange nye syge kommer til at betyde en hård prioritering blandt patienterne, og regeringen er klar til at ændre lovgivningen.

»Det kan blive nødvendigt midlertidigt at fjerne nogle af de patientrettigheder, som betyder, at operationer og udredning af patienter skal ske inden for en måned. Det kan frigøre kapacitet at udskyde planlagte operationer,« siger centerchefen.

»Det er jo værd at bemærke, at ud over at tage sig af de mennesker, som bliver alvorligt syge af corona, skal sundhedsvæsenet også bruge intensiv kapacitet på andre mennesker med meget alvorlige lidelser,« siger hun.

Droppede Molsfærgen

Statsminister Mette Frederiksen gjorde tirsdag meget ud af at appellere til samfundssind og solidaritet, og hun gentog tidligere opfordringer om at undgå nærkontakt med andre mennesker.

På grund af sit helbred har Lis Lehm og hendes mand sagt farvel til strøgture, busture, foredrag osv. Og forleden måtte parret aflyse sin rejse med Molslinjen af frygt for, at Lis Lehm skulle komme i nærkontakt med viruspartikler på færgen.

»Mine lunger er så dårlige, at jeg bliver nødt til at støtte mig til gelænderet på færgens trapper og gribe i toiletdørens håndtag. Det er netop sådanne steder, at virus også kan sidde og spredes fra.«

Ifølge sundhedsmyndighederne er de særlige risikogrupper ældre, især ældre over 80 år, samt personer med f.eks. moderat til svær grad af lungesygdom, hjerte-kar-sygdom og forhøjet blodtryk, kræftsygdom og dårligt reguleret sukkersyge.