Karantæne er ikke en frivillig sag – og hvis man nægter, er det en sag for politiet

1 Kan myndighederne beordre folk, som er smittede eller mistænkt for at være det, i karantæne?

Ja, for lovgrundlaget for at holde folk i karantæne er der allerede i form af epidemiloven, og der er faktisk indbygget en struktur for, hvordan beslutningerne tages. I cirkulæret, der knytter sig til loven, siges det ligeud: at der kan være tale om pålæg, som har karakter af frihedsberøvelse, det kan ske i form af indlæggelse på sygehus til observation for en smitsom sygdom eller som isolation i eget hjem eller »andetsteds«, som det hedder i cirkulæret.

2 Hvem bestemmer, når folk skal i karantæne?

Helt konkret er der i hver region en epidemikommission, som skal sikre, at der er de nødvendige faciliteter klar, når Sundhedsstyrelsen finder det nødvendigt at sætte folk i karantæne. En politidirektør sidder for bordenden. I kommissionen er der også bl.a. en læge med de relevante kvalifikationer, som er udpeget af Styrelsen for Patientsikkerhed. Omkring bordet er også repræsentanter for det regionale beredskabscenter.

Karantæne på kaserner

Da Sundhedsstyrelsen tidligere på ugen hævede risikovurderingen fra lav til moderat i Danmark, betød det samtidig, at de regionale epidemikommissioner kom på arbejde, og de har i hver region udpeget en række kaserner, som kan huse store grupper af mennesker i karantæne.

3 Hvad sker der, hvis man sætter sig imod og nægter?

Hvis det skulle ske, får vedkommende ikke lov til bare på egen hånd at ophæve karantænen. Epidemiloven giver mulighed for med politiets hjælp at sørge for, at den berørte borger kommer til læge og i øvrigt holdes isoleret. Hvis borgeren fortsat er uenig og utilfreds, kan afgørelsen efterfølgende prøves ved en domstol.

4 Hvem skal i karantæne derhjemme, og hvem henvises til karantæne på en kaserne?

At tage de udpegede kaserner i brug til at huse mennesker, som måske er smittede, er et beredskab, som skal sikre plads, hvis f.eks. et krydstogtsskib med smittede om bord anløber Danmark, eller et stort rejseselskab fra en af de smitteplagede regioner i udlandet pludselig står i Danmark. I den slags situationer er der behov for mange senge og værelser til at huse de karantæneramte.

Når det er herboende danskere, som er syge eller smittede – som det er med det første smittetilfælde i Danmark – vil den enkelte person eller familie blive sendt i karantæne i eget hjem. Typisk i to uger.

5 Hvornår kan det blive nødvendigt at sætte danskere i karantæne?

I det første tilfælde i Danmark, hvor en medarbejder fra TV 2 er konstateret smittet med coronavirus, er han og hans familie i karantæne. Men samtidig afsøger Styrelsen for Patientsikkerhed hans færden, siden han formentlig fik virus under en skirejse til det nordlige Italien.

Frygt ikke fyring

Det gælder ikke mindst de kolleger, han har været i kontakt med på sin arbejdsplads, og foreløbig er en række medarbejdere fra TV 2 sendt hjem i karantæne.

6 Kan man risikere at blive fyret, fordi man ikke kan passe sit arbejde på grund af karantæne?

Ikke umiddelbart, for sygdom er ifølge funktionærloven at betragte som lovligt forfald, og de fleste overenskomster bruger det som standard. At være sendt hjem i karantæne falder ind under sygdom. Helt sikker på at undgå fyring er man ikke, hvis man forinden har meget lange sygdomsperioder og dermed fravær på kontoen. Hvis en arbejdsgiver vurderer, at sygdom belaster driften i den konkrete virksomhed, kan det føre til fyring.