På Østerbro har kommunen en særlig afdeling kun til sager om børn ramt af skilsmissekonflikter
Ifølge forsker har kommunerne i højere grad fået fokus på at hjælpe børn, der mistrives i forældrenes skilsmissekonflikt.
Børn, der ikke kommer i skole, er udadreagerende eller isolerer sig og siger nej til at lege med vennerne.
Flere af landets største kommuner fortæller, at de oplever en stigning i børnesager, som handler om, at forældrenes skilsmissekonflikt er så voldsom, at barnet går i stykker.
»Østerbro er et af de områder i København, som socialøkonomisk ligger højest. De følelser, der er forbundet med skilsmisse, er ens, lige meget hvilken samfundsgruppe man kommer fra.«Christine Vendel Jensen, områdeleder for Børn og Unge-afdelingen ved City Østerbro
Heriblandt Københavns Kommune, hvor socialforvaltningen af samme grund har oprettet en særlig afdeling i bydelen Østerbro. Her arbejder to sagsbehandlere udelukkende med underretninger om børn, der mistrives som følge af forældrenes skilsmissekonflikt.
Det fortæller områdelederen for Børn og Unge-afdelingen ved City-Østerbro, Christine Vendel Jensen.
»Det skyldes, at vi de seneste to-tre år har oplevet en stigning i sagerne, og problemstillingen kan godt være atypisk i forhold til mere klassiske socialsager. Det handler mere om at finde forældrenes ressourcer frem igen end om at opbygge kompetencer. De her forældre har været gode forældre, før konflikten indtraf,« siger hun.
Christine Vendel Jensen peger på, at stigningen kan skyldes, at kommunerne generelt modtager flere underretninger, og at skilsmissekonflikter rammer alle samfundslag.
»Østerbro er et af de områder i København, som socialøkonomisk ligger højest. De følelser, der er forbundet med skilsmisse, er ens, lige meget hvilken samfundsgruppe man kommer fra,« siger hun.
Jyllands-Posten kunne mandag fortælle, at fire af landets 10 største kommuner har valgt at anbringe børn i mistrivsel som følge af forældrenes lange og ødelæggende skilsmissekonflikt.
Problematikken vækker genklang i flere af de andre store kommuner.
Venteliste på børnegrupper
Heriblandt i Viborg Kommune, som også oplever en stigning i børn, der trives dårligt, fordi forældrene er i konflikt efter skilsmisse, fortæller sekretariatschef og konstitueret familiechef Lene Thomsen. Her har kommunen startet samtalegrupper op til skilsmisseramte børn i efteråret 2019. Det samme gælder forælderkurser til skilte forældre, fortæller hun.
»Vi kan se, at skilsmisse er en stigende årsag til mistrivsel blandt børn. Og at mistrivslen er af en karakter, hvor der er brug for en indsats,« siger Lene Thomsen og tilføjer, at hun kører med fuld optag på holdene.
»Vi har simpelthen ventelister på børnegrupperne, og det er også blevet taget rigtig godt imod blandt forældrene.«
Ifølge seniorforsker Mai Heide Ottosen fra Vive, Danmarks Forskningscenter for Analyse og Velfærd, har kommuner over hele landet i stigende grad fået fokus på børns mistrivsel ved skilsmissekonflikter. De har bl.a. oprustet i form af rådgivning, børnegrupper og andre typer af indsatser, siger hun.
»Det er sket i løbet af de sidste syv-otte år. Der er måske en øget parathed til at se, at skilsmissekonflikter også er en problemstilling, der er relevant for kommunerne,« siger hun.
Også i Fredericia Kommune har man bl.a. grupper for skilsmissebørn, som kan tale sammen. I løbet af et skoleår har kommunens særlige team af koordinerende kontaktpersoner, såkaldte KKP’er, kontakt med ca. 700 børn, der mistrives. Hos tre af fire af børnene bunder problemerne i forældrenes skilsmissekonflikt, fortæller Kirsten Blæhr, chef for Familie og Børnesundhed i Fredericia Kommune.
»Det er en trist udvikling med flere og flere sager. Vi har stort fokus på det forebyggende arbejde, fordi vi ved, at vi med en relativ lille indsats gøre en kæmpe forskel. Men hvis vanskeligheder vokser sig større og større, skal vi bruge rigtig mange ressourcer på det, og vores muligheder for at hjælpe bliver samtidig dårligere,« siger hun.
Også i Esbjerg Kommune har sagsbehandlerne oplevet en stigning i børnesager, der vedrører skilsmissekonflikter. Marianne Bang, distriktsleder for Forvisitationen, fortæller, at afdelingen for nogle år siden talte antallet af nye sager sammen og fandt, at det drejer sig om ca. en tredjedel af alle de børnesager, de får ind på bordet.
»Jeg synes, det er et højt tal. Spørgsmålet er, hvad det skyldes. Det kan også være, at vi simpelthen er blevet bedre til at opdage børnene,« siger Marianne Bang.