To sider af samme sag: Er det okay, at elever laver julekalendere med babes og hunks?

På en række gymnasier har eleverne kreeret julekalendere – såkaldte ”babe-julekalendere” – med billeder af og tekster om udvalgte elever på sociale medier. På Slagelse Gymnasium tager rektoren afstand og kalder indholdet i gymnasiets nu lukkede kalender for sexistisk og nedladende.

IMOD: En uddannelsesinstitution har et ansvar for at sikre trivsel og inkluderende fællesskaber – det fordrer en julekalender ikke, mener rektor på Slagelse Gymnasium Lotte Büchert.

»De billeder, jeg har set, er ikke anstødelige, men jeg tager afstand fra teksterne, som er nedværdigende, sexistiske og fremstiller pigerne som objekter. Under et af billederne stod der f.eks., at hendes bryster var ægte eller noget i den retning. Hvorfor skal hun ses på den måde? Så er der altså nogle bryster, der er bedre end andre? Derfor tager jeg afstand. Men også af trivselsmæssige årsager.«

Hvis eleverne deltager med samtykke, bør man så ikke passe på med at projicere sine følelser over på dem?

»Jeg er ikke krænket på vegne af nogen piger overhovedet. Jeg er heller ikke krænket på vegne af gymnasiet. Jeg har en holdning til, at det er ærgerligt, at unge kvinder fremstilles på den måde, og at de måske også reelt selv ønsker at blive fremstillet på den måde.«

Handler det måske om nogle voksne, der ikke forstår, hvordan ungdommen og de sociale medier fungerer i dag?

»Når jeg har elever på skolen, som ikke kan se sig selv i sådan en kalender, tror jeg ikke, jeg er skævt på den. Jeg synes, man læser næsten dagligt i avisen, hvor vanskeligt det er for unge at bevæge sig i den virtuelle sociale medieverden, hvor du skal være perfekt. Det, der engang var normalt, findes ikke mere. Det perfekte er pludselig normalt. Hvordan skal man være i det, hvis man så ikke er perfekt?«

Elever har vel alle dage inkluderet og ekskluderet hinanden – kan man undgå det?

»Vi afskaffede individuelle kåringer sidste skoleår af den samme grund. Mange elever mistrives af forskellige årsager. Det handler om præstationskultur og stress. Om at have en flot krop og de rigtige venner og fællesskaber. Dét mener jeg julekalenderen tapper ind i. Pigerne har givet samtykke, men jeg tænker, om de har kunnet sige nej til at være med? Mister man så en del af det fællesskab og de seje venner? Som uddannelsesinstitution har man en forpligtelse til at gå i dialog med eleverne om, hvad der sker med os, når vi bliver valgt ud på den måde, og når nogen stiller sig op som dommer over, hvordan en ung kvinde skal se ud i dag for at være med i en julekalender.«

Kan gymnasieelever ikke selv kan sige fra?

»Jeg mener, at vi som uddannelsesinstitution også i dette tilfælde er forpligtet til give vores elever et moralsk kompas, de kan navigere efter i den identitetsdannelse, de er i lige nu. Det er en af gymnasiets helt store udfordringer og opgaver i dag.«

Hvorfor er det skolens opgave at blande sig i, hvad eleverne foretager sig i fritiden på sociale platforme?

»Gymnasiets navn indgik i kalenderen. Så er det ikke længere i privatsfæren. Jeg har ikke forbudt kalenderen, men jeg har taget det op med elevrådet, fordi vi taler meget om inkluderende og ekskluderende fællesskaber. Og jeg mener, at en julekalender er ekskluderende.«

Bør man ikke ruste de unge mennesker til en verden, hvor evner og udseende kan betyde noget?

»Det lærer vi dem gennem undervisning. Og det er vigtigt, når der opstår sådan en julekalender, at gå i dialog. En af vores dansklærere bruger julekalenderen som perspektivmateriale til Henrik Ibsens ”Et Dukkehjem” omkring kvinders stilling. Når vi lever i en tid, hvor erhvervslivet kalder på flere kvinder i bestyrelser og ledelser, nytter det ikke noget, vi går ud og bedømmer pigerne som objekter ud fra deres udseende.«

FOR: Thomas Johannes Erichsen, der er gymnasielærer og cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling, mener, at de unge skal have lov til at være unge, og at julekalenderne er en tradition, som voksne ikke skal blande sig i.

Hvorfor synes du ikke, det er et problem, at de unge laver den slags kalendere?

»Jeg synes, det er et problem, hvis der ikke er givet samtykke, og hvis der bliver skrevet sexistiske kommentarer til billederne, men det er ikke et problem, at de unge laver en julekalender med flotte unge mennesker bag lågerne. Ingen ønsker at blive lumret til, men vi skal heller ikke blive alt for stramme i betrækket her.«

Men hvor går grænsen for, hvornår det bliver sexistisk, og hvad der må skrives til billederne?

»Sexisme er jo nedværdigelse på baggrund af køn, og jeg kan ikke se, hvordan det sker med billeder af gymnasiets flotte fyre eller smukke piger. Er det synd for den flotte pige? Næppe. Men igen, det skal ske med samtykke. Med hensyn til hvad der må skrives, er det jo en gråzone. Selvfølgelig er det ikke okay at kommentere på, hvorvidt en piges bryster er ægte eller ej, men hvis der står noget med, at en pige danser lækkert på dansegulvet og har nogle fantastiske blå øjne, så synes jeg ikke, det er noget problem. Det er jo bare komplimenter.«

Hvis der er elever, der føler sig krænkede eller bliver kede af det over kalenderen, er den så ikke gået over stregen og bør lukkes?

»Jo, naturligvis, og så er det nok også foregået uden samtykke i billede og tekst.«

Der er vel en risiko for, at pigerne ikke er i stand til at sige nej, fordi de gerne vil være en del af fællesskabet, så kan det ikke også være problematisk, selv om der er givet samtykke?

»Altså, jeg kan ikke rigtig se problemet. For mig forekommer det som en frivillig proces, om man siger ja til at være med. Det står dem jo frit for at sige nej. Men der skal selvfølgelig være samtykke til både billede og tekst.«

Flere elever har givet udtryk for, at det er med til at ekskludere folk fra fællesskabet, hvad mener du om det?

»Det er ærgerligt at høre. Men jeg synes, det er ud fra præmissen om, at popularitet bare er et spørgsmål om udseende. Det er forkert. Man kan som sagt være populær på mange måder i gymnasiet. Den feterede elev kan også være den kvikkeste, og den smukke kan være en sjuft. Popularitet handler ikke nødvendigvis om at være smuk eller et hunk i en julekalender.«

Er det skolens opgave at blande sig i, hvad eleverne foretager sig på nettet?

Til en vis grænse, men lad nu også de unge være unge. Da jeg i sin tid gik i gymnasiet, havde vi også noget med ”Årets hunk” og ”Årets babe”, og hvis vi havde haft sociale medier dengang, havde vi sikkert også haft en julekalender. De traditioner vil jeg ikke modvirke. Skal vi så også have retningslinjer for beklædning til gymnasiefesterne? Og hvad med den pinagtige blå bog i 3. g, den skulle jo gerne bestå.«