Politiet fik lov at sætte gps på ikke-mistænkts bil

Højesteret afviser advokats protest. Københavns Politi var i sin gode ret til at placere udstyr på en Skoda.

En anonym kildes oplysning til politiet er tilstrækkeligt grundlag for politiet til at sætte gps-udstyr på en bil, der tilhører en person, som ikke er mistænkt for at have begået kriminalitet.

Det har Højesteret slået fast i en kendelse. Den godkender, at Københavns Politi tidligere af lavere domstole fik lov til at bruge indgrebet.

Sagen opstod i foråret. Politiet havde fra en anonym person fået oplysning om, at nogle omrejsende kriminelle, der begik indbrud, kørte rundt i en bestemt bil af mærket Skoda. Kilden blev skønnet til at være troværdig. Bilen tilhørte ikke en mistænkt person.

For at kunne følge med i bilens færden bad politiet om tilladelse til at iværksætte det, som kaldes gps-observation.

Ifølge loven er betingelsen, at indgrebet skal have "væsentlig betydning" for efterforskningen, før dommere kan sige ja.

Og såvel i Københavns Byret som i Østre Landsret og nu også i Højesteret nikkes der hele vejen rundt.

Samtidig har dommerne afvist protesten fra en advokat, der skulle varetage bilejerens interesser.

For eksempel har advokat Stefan Reinel ment, at det er en glidebane, hvis det tillades at anonyme oplysninger i sig selv kan danne grundlag for indgreb, fordi dommere jo i sagens natur ikke kan kontrollere en anonym kildes validitet.

I den aktuelle sag kan det endda være, at den anonyme kilde er politiet selv, mener advokaten ifølge kendelsen, som er offentliggjort onsdag.

Endvidere har advokaten sagt, at gps-overvågning ikke bør sættes i værk alene på politiets fornemmelser, men at der bør være en rimelig og konkret begrundelse.

Omvendt har anklagemyndigheden fortalt dommerne, at gps-observation kan ske mod såvel mistænkte som ikke-mistænkte borgere.

Højesterets dommere slår i afgørelsen fast, at der i loven ikke står noget om mistankens styrke. Betingelsen for et indgreb er blot, at der er en mistanke om, at en forbrydelse er begået eller bliver forsøgt begået.

Desuden lægger Højesteret vægt på, at politiet skønner den anonyme kilde til at være troværdig, og at politiet kender kildens identitet. Det har også betydning, at kildens oplysning kom i forbindelse med efterforskning af organiseret indbrudskriminalitet i en anden sag, fremgår det.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.