Aarhus Universitet finder flere mangler i forskningsrapporter
Tre forskningsrapporter, finansieret af eksterne parter, har alvorlige mangler, viser en undersøgelse. 34 rapporter er blevet suppleret med yderligere oplysninger.
Det er ikke kun i ét konkret samarbejde med Landbrug & Fødevarer om oksekøds klimabelastning, at Aarhus Universitet har handlet »utilfredsstillende«.
Det konkluderer universitetet selv efter en gennemgang af forskningsrapporter fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA).
Ud af 113 DCA-rapporter er de 55 rapporter, som bygger på samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, blevet nærmere undersøgt.
Den slags forseelser er kritisable, og man vil tydeligt kunne se på indstikkene til de rapporter, hvad der har manglet.Kurt Nielsen, prodekan, Science and Technology, Aarhus Universitet
I tre af rapporterne er der kritisable mangler, forklarer Kurt Nielsen, prodekan, Science and Technology, Aarhus Universitet, ifølge en pressemeddelelse.
»Det er fuldstændigt afgørende, at der i samarbejdet med eksterne parter er armslængde mellem forskerne og de eksterne parter. Deres rolle og bidrag til projektet skal være helt klart deklareret. Hvis ikke der er fuld transparens, kan man som udenforstående betvivle forskningsintegriteten,« siger Kurt Nielsen i pressemeddelelsen.
Han forklarer, at det i ét tilfælde f.eks. ikke er deklareret i rapporten, at en af forfatterne er fra SEGES (et fagligt videns- og innovationshus under Landbrug & Fødevarer). I to andre tilfælde anføres det ikke, at den eksterne styregruppe har haft mulighed for at kommentere rapporten, og hvilke ændringer det har affødt. Og i ét tilfælde mangler der forord, så man kan se finansiering og samarbejdspartnerens rolle i projektet.
Foruden de tre rapporter med, hvad universitetet selv karakteriserer som alvorlige mangler, er 34 rapporter »blevet suppleret med et digitalt indstik, som sikrer en præcis og fyldestgørende beskrivelse af samarbejdets karakter. I de fleste tilfælde er der tale om mindre rettelser og tilføjelser, mener universitetet selv. F.eks. at finansieringen er nævnt, men ikke tilstrækkeligt. At eksterne medforfattere er anført, men at deres bidrag ikke er tydeligt nok deklareret. Samt at eksterne parter er takket, uden at man kan se deres bidrag eller rolle.
»Den slags forseelser er kritisable, og man vil tydeligt kunne se på indstikkene til de rapporter, hvad der har manglet,« siger Kurt Nielsen.
Sagen om oksekøds klimabelastning og Aarhus Universitets samarbejde med eksterne parter opstod, efter at DR i en artikel skrev, at alkohol, kaffe og slik var en større synder end oksekød. Artiklen var baseret på en rapport fra Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.
Efterfølgende kom det frem, at Landbrug & Fødevarer havde skaffet pengene til forskningen, og at Landbrug & Fødevarer på forskellig måde havde bidraget til rapporten, uden at det fremgik af den. Rapporten blev trukket tilbage af universitetet, der derefter indledte en større undersøgelse af sagen.
Sagen fik også den konsekvens, at Erik Steen Kristensen, leder af Institut for Agroøkologi, der havde det formelle ansvar for de kontrakter, som forskerne skulle lave med de eksterne samarbejdspartnere, stoppede.
Der bliver ikke på baggrund af undersøgelsen trukket rapporter tilbage, bl.a. fordi der efterfølgende er kommet en peer review-artikel ud af rapporten. Den omdiskuterede kødrapport bliver i øvrigt også sendt i internationalt peer review, oplyser Aarhus Universitet.