Kommune bryder loven med åbne øjne: »Vi beder om forståelse på Christiansborg«

Mandag aften samledes Læsø Kommunes kommunalbestyrelse for at vedtage budgettet for 2020, skriver TV 2 Nord.

Det planlagte budget blev godkendt af alle tilstedeværende, men enigheden til trods er budgettet kontroversielt.

Det er nemlig vedtaget trods et forventet reelt minus på 19,5 mio kr.

I henhold til den kommunale styrelseslov er det ikke lovligt at vedtage et kommunalt budget i minus.

Det ved både både Læsøs borgmester Karsten Nielsen (DF) og resten af kommunalbestyrelsen, men man føler sig trængt op i en krog grundet stigende omkostninger, faldende indtægter og ifølge egen version manglende hjælp fra staten.

»Det er den mulighed, vi mener, der er for at råbe op overfor staten og sige, at vi mener, at vi skal have et serviceniveau, som vi allesammen kan leve med herovre. Vi kæmper rigtigt meget for at bevare Læsø som et selvbærende samfund, og det mener vi, at vi kan. Men vi er underfinansieret, som det ser ud lige nu. Så det beder vi om forståelse for på Christiansborg,« udtaler Karsten Nielsen til TV 2 Nord.

Formelt set har Læsøs kommunalbestyrelse i budgettet medregnet et tilskud fra staten på 19,5 mio kr, som kan dække det forventede minus. Tilskuddet er dog ikke bevilget. Det er derfor, øens kommunaldirektør også har understreget overfor politikerne, at budgettet ikke overholder styrelsesloven.

Man har på Læsø og i en lang række af landets øvrige små kommuner råbt op om, at det er en nødvendighed, at der bliver gennemført en udligningsreform i Folketinget.

Argumentet lyder, at det vil være den bedste - eller måske eneste - måde at sikre økonomien i de kommuner, som kæmper hårdest med stigende alder i befolkningen og færre arbejdspladser.

Jens Morten Hansen (V), medlem af Læsøs kommunalbestyrelse, har tidligere på året argumenteret for en udligningsreform i en kronik i Jyllands-Posten.

»Den registrerede Læsø-befolknings gennemsnitsalder er med 56 år landets ældste. Det indebærer, at langt over halvdelen af kommunens udgifter går til ældre- og sundhedspleje. Heraf er næsten alle udgifterne lovpligtige, og kommunens skattemæssige underfinansiering betyder derfor, at alle andre kommunale kasser praktisk taget er tomme,« skriver han blandt andet i kronikken.

Det forventede underskud på Læsø kan i sidste ende medføre, at kommunen bliver sat under administration af staten.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag bemærkede tidligere på året, da Læsøs økonomi også var til debat, » at Læsø er en af de kommuner i landet, der får allerflest penge i tilskud per indbygger.«

Ved samme lejlighed ville hun ikke love flere penge, men lagde dog op til dialog med den trængte kommune. Hun har ikke udtalt sig om det nu vedtagede budget.