»Døden er en af de mest naturlige ting i livet«

»De kommer,« råber en dreng forventningsfuldt til sin kammerat og spejder efter det fornemme besøg, som hele Frydenhøjskolen i Hvidovre venter på torsdag morgen.

Men der er indtil videre kun tale om pressen, som gør klar til at dokumentere kronprinsesse Marys besøg på vestegnsskolen. Anledningen er mediekonkurrencen, som hvert år bliver holdt for 6.-10. klasser over hele landet og arrangeres af Politiken, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten.

I år er Mary Fonden, Børn, Unge & Sorg samt Østifterne nemlig med i samarbejdet, da førstnævnte har taget initiativ til temaet, som lyder ”Døden er da noget, vi taler om”.

Da kronprinsessen endelig ankommer og bevæger sig ned ad den lange, proppede gang, er stemningen dog alt andet end død. Dannebrogsflagene knitrer, flere piger har iklædt sig prinsessetøjet, og den kongelige gæst tager smilende imod tegninger fra ivrige børn.

Svært at tale om

Først da kronprinsessen og hendes følge entrerer 7.a’s klasselokale, indfinder alvoren sig. Mary, som mistede sin mor, da hun var 25 år og tidligere har fortalt, at hun følte, at omgivelserne ikke var indstillede på at tale om det, tager ordet:

»Døden er meget tabuiseret i vores samfund. Samtidig er det en af de mest naturlige ting i livet,« siger hun og opfordrer eleverne til at forsøge at sætte ord på de svære følelser.

»To af tre børn i sorg taler aldrig eller sjældent med nogen om, hvordan de har det. Det er meget trist. Man kan egentlig godt forstå, hvorfor det er svært, for man vil heller ikke gøre den, der har mistet, ked af det, men man kan virkelig hjælpe folk ved at spørge ind,« understreger hun.

Klassen, som har inddelt sig i henholdsvis en indlands-, udlands- og kulturredaktion, skal bl.a. skrive om en selvmordsskov i Japan, kræft, dødsstraf, ”true crime”-genren og noget så jordnært som Frydenhøjskolens handlingsplan for dødsfald. Det hele samles på et nyhedssite eller i en fysisk avis. Til januar kåres det bedste medie blandt dem alle.

Mistede sin mor

Den 12-årige Hashim Rasul har sat sig for at undersøge skolens handlingsplan, når det gælder håndteringen af dødsfald blandt elevernes nærmeste.

»Mit emne er sorg på skolen, og hvordan lærerne og skolen tager imod elever, der har mistet. Jeg har snakket med skolepsykologen og en pige fra vores klasse, som mistede sin mor som otteårig,« siger han og forklarer, at skolen udleverede nogle særlige kort, som pigen kunne benytte sig af efter behov.

På ét stod der eksempelvis, at hun gerne måtte forlade klassen.

»Men jeg vil gerne ændre lidt på det, for der står bare, at man kan gå ud alene, og jeg mener, at det er vigtigt, at der er nogle, som går med, så man ikke er ensom, men har nogle at snakke og dele sine følelser med.«

Karoline Fæster Andersen har valgt at fokusere på selvmord, og hvad det gør ved de efterladte, efter at hendes mors ven tog sit eget liv.

»Noget af det, der hjalp hende rigtig meget, var at snakke med en clairvoyant. For hun følte, at hun fik ro,« fortæller den 13-årige pige, som erkender, at hun finder det svært at tale om døden med de efterladte.

»Man ved ikke, om personen har brug for det, eller om personen bliver ked af det, hvis man nævner det.«

Kronprinsesse Mary er imponeret over emnernes spændvidde og elevernes refleksionsniveau. Hun forsøger selv at omgås døden så naturligt som muligt i forhold til sine fire børn.

»Vi prøver at være åbne om det, så de tør stille spørgsmål om døden og vise omsorg over for andre, der har mistet.«

Ifølge direktør i Børn, Unge & Sorg Preben Engelbrekt overser venner og bekendte dog ofte, hvor lang tid sorgen varer.

»I bund og grund går de efterladte med sorgen resten af deres liv, men for mange er det første år rigtig svært, og der tror omgivelserne, at man er kommet videre,« siger direktøren, som har ét godt råd:

»Man siger typisk til de efterladte: ”Du kan altid ringe.” Men man skal sige: ”Jeg kontakter dig”, for der er stort set ikke nogen efterladte, der ringer til netværket.«