Hjernekampagne dropper slagtilfælde og bruger “stroke” som blikfang

Danskerne kender ikke symptomerne ved slagtilfælde, og derfor skulle der ske noget nyt, mener foreningen bag kampagnen Red Hjernen.

Artiklens øverste billede
Skærmbillede fra Red Hjernens kampagnevideo på Youtube.

»Det googler jeg lige«, »yolo« og gule »sale«-skilte i butiksvinduerne.

I samtaler, i radio og tv og på gaden er det svært at vige uden om anglicismerne, de engelske låneord, i det danske sprog.

Et aktuelt eksempel er Dansk Råd for Genoplivning og Trygfondens nye kampagne Red Hjernen, der har til formål at oplyse om symptomer ved slagtilfælde. Ordet slagtilfælde bliver dog ikke brugt i kampagnen, der i stedet bruger det engelske ord for slagtilfælde, stroke, i reklamevideoerne.

Freddy Lippert, bestyrelsesmedlem i Dansk Råd for Genoplivning, var en del af styregruppen, der tog beslutningen om at bruge ordet stroke. Han fortæller, at der var diskussioner om, hvilket navn man skulle vælge. Foruden slagtilfælde og stroke blev også apopleksi, som bruges på hospitalerne, og det norske ord hjerneslag diskuteret.

I sidste ende var kompromiset den engelske udgave.

»De fleste vil gerne beholde danske ord, men selvom det danske ord slagtilfælde har været i sproget i mange år, er der mange, som ikke kender betydningen af ordet. Den ældre generation vil nok kende betydningen, men den unge generation kender den slet ikke, og derfor skulle der ske noget nyt,« siger han.

Bekymring fra brugere

Ordvalget i kampagnen har fået flere Facebook-brugere til at reagere, og de bekymrer sig særligt om de ældre.

»[...] Enormt ærgerligt for det danske sprog (og dem der ikke kan engelsk, f.eks. ældre), at I bruger udtrykket stroke. Det hedder det altså ikke på dansk!« skriver brugeren Tanja-Victoria Kjeldbjerg på Red Hjernens Facebook-side.

Enormt ærgerligt for det danske sprog (og dem, der ikke kan engelsk, f.eks. ældre), at I bruger udtrykket stroke. Det hedder det altså ikke på dansk!

Tanja-Victoria Kjeldbjerg, Facebook-bruger

Merete Holm, en anden bruger, skriver:

»Jeg håber ikke, at I nogensinde får et gammelt menneske uden engelskkundskaber ind og fortæller ham/hende, at diagnosen er stroke! Det kan godt være, at I i inderkredsen gerne vil benytte et engelsk fagord, men nej hvor er det synd for et gammelt menneske, der ikke aner, hvad I taler om.«

Utilfredsheden med ordvalget kommer ikke bag på Eva Skafte Jensen, seniorforsker ved Dansk Sprognævn. Sproget er nemlig konstant til debat.

»Når folk oplever, at der er en stor bølge af et eller andet, er der næsten altid en modreaktion. Det kan være sprogforskere, men også kunstnere og almindelige folk, der kommer med en reaktion,« siger hun, der understreger, at sprognævnet er neutral i debatten om, hvorvidt sproget bevæger sig i den rigtige retning.

Stroke giver blikfang

Ifølge Eva Skafte Jensen har sprognævnet ikke registreret brugen af ordet stroke på dansk i den sammenhæng, som det bliver brugt i kampagnen. Hun vurderer, at valget af det engelske ord, kan skabe et større blikfang for en sådan kampagne, fordi det virker fremmed.

»Det lyder som om, at bestyrelsen har tænkt, at det vil være mere opsigtsvækkende, hvis de lancerede et nyt ord. Der kan være en markedsføringstankegang bag, og det ser vi i mange sammenhænge,« siger hun, der sammenligner med detailhandlens brug af sale i stedet for udsalg.

»Der er en blikfangseffekt i at skrive sale, og også en slags blikfangseffekt i at tale om stroke

Eva Skafte Jensen fortæller, at mange låneord er integrerede i det danske sprog – særligt dem, der nemt kan tilpasses dansk ordstruktur. I talesproget præger vi ordene på vores egen måde, mener hun, og i nogle tilfælde er udtalen hverken helt dansk eller udenlandsk.

Det er dog ikke alle integrerede ord, der nødvendigvis også bliver brugt i talesproget.

»Folk går ikke på sale, og ekspedienterne siger ikke, at i næste uge har vi sale. De siger udsalg,« siger hun.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.