90 mio. kr. brugt på tomme senge: »Klart utilfredsstillende,« lyder kritikken

Siden de første særlige psykiatriske pladser målrettet svært syge og farlige borgere åbnede for knap halvandet år siden, har landets kommuner betalt mere til tomme senge end til benyttede senge.

Det viser tal, som Jyllands-Posten har indsamlet hos de fem regioner.

Fra marts 2018, da de første 15 særlige pladser åbnede i Vejle, til og med juni i år har tomme særlige pladser kostet kommunerne 90 mio. kr., mens betalingen til anvendte pladser beløber sig til 76,9 mio. kr.

I juni i år blev kommunerne, der dækker 80 pct. af driftsomkostningerne, uanset om en seng er i brug eller ej, opkrævet 5,4 mio. kr. til tomme pladser.

Nu lancerer Danske Regioner og kommunernes forening, KL, som før har krævet tilbuddet lukket igen, endnu et forsøg på at omdanne pladserne.

»Det her dræner hele det kommunale område og vores socialpsykiatri. Alle andre steder kæmper man for at få midlerne til at række, så det gør helt ondt at se på, at vi betaler for tomme pladser her. Det er klart utilfredsstillende,« siger Martin Damm (V), næstformand i KL.

Han vil nu gøre de særlige pladser til et tema i de igangværende økonomiforhandlinger med regeringen.

»Hvis de særlige pladser ikke kan levere, må man konvertere dem til pladser i behandlingspsykiatrien,« siger Martin Damm.

Psykiatri under pres

Ved en opgørelse foretaget medio juni i år var 33 af 125 særlige pladser, der indtil nu er blevet etableret landet over, fortsat ledige.

De tomme pladser har længe været genstand for kritik – ikke mindst fordi psykiatrien i regionerne samtidig mangler senge. I Danske Regioner vil formand Stephanie Lose (V) ligeledes tage sagen op under økonomiforhandlingerne.

»Flere steder i psykiatrien er man presset på sengepladser. For mig at se vil det give rigtig god mening, at man i langt højere grad tænkte de særlige pladser sammen med den egentlige psykiatri,« siger hun og peger på, at yderligere 25 særlige pladser skal etableres.

Regionernes formand mener, at man ved at gøre de særlige pladser til en egentlig del af psykiatrien kan udnytte eventuelle tomme senge bedre, end tilfældet er nu.

»Vi ønsker stadig at hjælpe folk med dobbeltdiagnoser og misbrug med længerevarende ophold,« siger hun.

»Men det vil gavne med mere fleksibilitet, så man kan flekse mindre tunge borgere i psykiatrien ind på de ledige pladser, hvis der ikke er 150 egnede kandidater til de særlige pladser på et givent tidspunkt. Og så kompensere kommunerne økonomisk.«

En farlig målgruppe

De særlige pladser blev etableret som et middel til at håndtere svært psykisk syge, farlige og misbrugende borgere, efter at fem ansatte på socialpsykiatriske bosteder blev dræbt af beboere fra 2012-2016. Politikerne på Christiansborg skred til handling efter en paranoid-skizofren mands knivdrab på den 57-årige sosu-assistent Vivi Nielsen på Lindegården i Roskilde i foråret 2016.

Oprindeligt skulle borgere leve op til seks specifikke visitationskriterier om bl.a. psykisk sygdom og farlighed for at kunne tilbydes en plads. I foråret blev de lovfæstede krav lempet for at sikre en bedre udnyttelse af pladserne.

Siden da er belægningsprocenterne steget i nogle regioner – bl.a. i Region Sjælland, hvor 19 af 23 senge var besat medio juni.

Det har ikke været muligt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke. I en mail til Jyllands-Posten konstaterer han, at »det er uacceptabelt, at de her pladser ikke bliver brugt«. Han placerer ansvaret hos kommuner og regioner og peger på store forskelle på tværs af landet.

»I tallene kan vi se, at nogle regioner har en stigning i belægningen, mens andre ikke har. Det er noget af det, vi drøfter i de her forhandlinger. Hvorfor nogle regioner gør det dobbelt så godt som andre,« skriver han.

For Martin Damm og KL handler det om, hvem og ikke hvor mange der optager pladserne, som kræver frivillig indlæggelse.

»De er netop oprettet til at håndtere den farlige målgruppe. Så skal vi ikke putte borgere, der ikke er en risiko ude på bostederne, ind på de pladser i stedet,« siger han.

Sker det da i dag?

»Det er vores oplevelse,« svarer Martin Damm uden dog at underbygge det yderligere.

Martin Damm betragter frivilligheden som en udfordring:

»Det er jo ikke sikkert, at man bare kan foreslå de svært syge og farlige borgere at flytte, og så gør de det.«

Foa, der bl.a. organiserer sosu-assistenter, var en central aktør ved tilblivelsen af de særlige pladser. Her fortæller Torben Hollmann, formand for social- og sundhedssektoren, at medlemmerne »ikke har en opfattelse af, at alle de, der har brug for det, kommer ind på de særlige pladser«.