Minister frygtede en »vejsidebombe«: EU-dom vurderes nu at få betydning for 138 ægtefæller

Sagen, der blev kaldt en mulig »vejsidebombe«, der kunne underminere dansk udlændingepolitik, vurderes nu at have langt mindre konsekvenser, end regeringen frygtede.

Mandag udsendte udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) en vurdering af EU-dommen vedrørende det danske tilknytningskravs konsekvenser for dansk udlændingepolitik. Og det er en lettet minister, der over for Udlændinge- og Integrationsudvalget gør det klart, at dommen alene ser ud til at få betydning for en »afgrænset personkreds« af tyrkiske statsborgere, og som ikke fremadrettet anfægter dansk udlændingepolitik:

»Selv om jeg selvfølgelig er ærgerlig over, at dommen er gået Danmark imod, så er jeg lettet over, at det af den juridiske vurdering fremgår, at dommen først og fremmest har bagudrettet betydning for en afgrænset personkreds,« skriver Mattias Tesfaye og fortsætter:

»Jeg vil nu bede udlændingemyndighederne om at skrive til de i alt 138 ægtefæller eller samlevere til tyrkiske statsborgere, der er meddelt afslag på grund af det nu ophævede tilknytningskrav inden for de seneste 8 år, dvs. siden 2011, og oplyse dem om muligheden for at få deres sager om ægtefællesammenføring genoptaget.«

Det var en EU-dom, den 10. juli i år, der vurderede, at det danske tilknytningskrav, som indtil sommeren 2018 stillede krav om, at ægtefællers samlede tilknytning til Danmark skulle være større end deres samlede tilknytning til et andet land for at få familiesammenføring, ikke var foreneligt med en gammel associeringsaftale, som EU havde indgået med Tyrkiet.

Blandt danske politikere har der været en frygt for, at et nederlag i EU kunne rokke ved de bærende søjler i dansk udlændingepolitik - potentielt også integrationskravet, der i sommeren 2018 erstattede tilknytningskravet. F.eks. har de Konservatives, Naser Khader, udtalt, at en dom mod Danmark »kunne underminere vores stramme udlændingepolitik«, mens Mattias Tesfaye, som udlændingeordfører, sammenlignede et nederlag med en mulig »vejsidebombe« i dansk udlændingepolitik.

Ingen anmodninger

Advokat Thomas Ryhl fra advokatfirmaet Njord Law Firm, der repræsenterer flere dansk-tyrkiske familier, som har fået afslag på familiesammenføring, har tidligere vurderet, at der er 7.000-8.000 tyrkere, som har fået afvist deres sag på grund af tilknytningskravet i de år, det var gældende i Danmark.

Jytte Lindgård, der er advokat og formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, har tidligere udtalt til Jyllands-Posten, at dommen også kunne få fremadrettet betydning:

»Spørgsmålet om, om integrationskravet er i strid med associeringsaftalen, er ikke direkte afgjort i EU-dommen, men nogle af præmisserne vil efter et nærmere studium antageligt kunne anvendes i en drøftelse af, om et eller flere af integrationskravene er i uoverensstemmelse med associeringsaftalen,« sagde hun umiddelbart efter, at EU-dommen var afsagt i juli.

Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt, frygter da også, at det sidste ord ikke er sagt i sagen.

»Jeg er stadig bekymret over, hvordan hele den her industri af advokater, der efterhånden er sprunget ud af menneskeretten og EU-retten, og som ernærer sig ved at køre alle de her sager, vil tolke dommen. Indtil videre er det kun regeringens vurdering,« siger Morten Messerschmidt, der også undrer sig over, hvorfor regeringen aktivt vil opsøge de 138 familier, der er blevet berørt af det danske tilknytningskrav:

»Hvis de familier mener, der er noget at komme efter, må de da tage kontakt til domstolene eller myndighederne. Jeg forstår faktisk ikke, hvorfor regeringen aktivt skal tage kontakt til dem.«

Den kritik deler man ikke hos Venstre, hvor udlændingeordfører, Mads Fuglede i stedet glæder sig over, at dommen ikke får større konsekvenser:

»Situationen taget i betragtning, så er det glædeligt, at konsekvenserne af EU-dommen bagudrettet ikke er større. Og når nu EU-domstolen er kommet frem til, at der er en gruppe mennesker, som ikke har fået deres ansøgning om familiesammenføring behandlet korrekt, så er det eneste rigtige, at myndighederne kontakter de mennesker for at rette op på sagen,« siger han.

Sagen blev i første omgang aktuel, efter at et tyrkisk ægtepar klagede over et afslag på familiesammenføring tilbage i maj 2010, da den daværende Udlændingeservice vurderede, at ægteparrets samlede tilknytning til Tyrkiet var større end til Danmark. I 2018 bad Østre Landsret EU-Domstolen om at tage stilling til det spørgsmål.

Ifølge Jyllands-Postens oplysninger havde Udlændingenævnet frem til midten af august ikke modtaget anmodninger om genoptagelse af afgjorte sager om familiesammenføring på baggrund af EU-dommen.