Lærermangel rammer værst i øst

Antagelsen om, at det altid er i det vestlige Udkantsdanmark, at der er mangel på uddannet arbejdskraft, holder ikke, når det gælder de uddannede lærere i folkeskolen.

I hvert fald viser et kort baseret på en opgørelse fra tænketanken Kraka og konsulentfirmaet Deloitte, at det er kommunerne på Sjælland og i hovedstaden, der har ansat flest undervisere uden den formelle læreruddannelse. De underviser både som vikarer og som fastansatte. En stor del af dem har bare en studentereksamen, viser Krakas undersøgelse.

Helt i top i den statistik ligger Halsnæs Kommune i det nordlige Sjælland. Ifølge Kraka er 34,6 pct. af underviserne på kommunens fem folkeskoler uden læreruddannelsen. I Frederikssund er andelen 32,7 pct. I Gribskov 31,1 pct. I København er andelen 25,6 pct. Andelen i Hjørring Kommune er nede på 2,5 pct. Landsgennemsnittet 18 pct.

Henrik Reumert, chef for Børn, Unge og Læring i Halsnæs, forklarer dog, at statistikken ikke er ensbetydende med, at børnene i Halsnæs i tilsvarende grad møder ukvalificerede lærere.

Ifølge kommunens officielle statistik, som indrapporteres til Undervisningsministeriet, mødte børnene i skoleåret 2017/18 i knap 17 pct. af undervisningstiden en lærer, som ikke var fuldt kompetencedækket. Det vil sige, at læreren ikke havde en kompetence i det fag, som han eller hun skulle undervise i.

I skoleåret 2015/16 blev knap 31 pct. af undervisningen varetaget af en lærer uden de rigtige kompetencer, men selv om det i Halsnæs er lykkedes at forbedre situationen, lægger Henrik Reumert ikke skjul på, at tallet stadig er for højt. Han ser en tendens til bedre rekrutteringsmuligheder, men det er ikke let at finde undervisere med de rigtige kvalifikationer i Nordsjælland.

»Nej, det er det ikke, og derfor har vi en strategi, hvor vi arbejder med at fylde alle fag op med kompetente lærere – enten med læreruddannede eller tilsvarende kompetencer,« siger Henrik Reumert.

I forsøget på at komme brugen af ukvalificerede vikarer til livs vedtog politikerne i Folketinget i forbindelse med folkeskolereformen, at 95 pct. af undervisningen inden 2020 skulle varetages af undervisere med undervisningskompetence i de fag, som de underviste i. Men i januar måtte de opgive den målsætning og udskød det til 2025.

»Det har man gjort i lyset af, at det nærmest er umuligt for kommunerne at opfylde målet. Skolerne er for afhængige af udefrakommende faktorer som uddannelsesstrategier og faldende optag på læreruddannelserne. Jeg ved til gengæld, at alle skoleledere arbejder målrettet og engageret på at nå målsætningen,« siger Henrik Reumert.

Han oplyser, at det især er i de bløde humanistiske fag som kristendom, i håndværksfagene og i de naturvidenskabelige fag fysik og kemi, at der er mangel på lærere med de rigtige kompetencer.

Når en kommune som Halsnæs mangler læreruddannede og andre med de rigtige kvalifikationer, skyldes det ifølge Henrik Reumert bl.a. også, at der fra kommunen er dårlige transportforbindelser til Helsingør, hvor den nærmeste læreruddannelse i Nordsjælland ligger, samt en generel udfordring med transport til og fra Halsnæs Kommune.

Mange ledige studiepladser

Læreruddannelsen i Helsingør bliver drevet af Københavns Professionshøjskole. Her vurderer rektor Stefan Hermann, at der både er historiske årsager til, at kommunerne på Sjælland har en høj andel af undervisere uden den formelle læreruddannelse – og at det skyldes, at uddannelserne har svært ved at få fyldt tilstrækkeligt op med studerende.

Både på Københavns Professionshøjskole og Professionshøjskolen Absalon, der begge uddanner lærere på Sjælland, er der ledige pladser i alle afdelinger med læreruddannelser. Københavns Professionshøjskole regner med i år at mangle 300-400 lærerstuderende. Samtidig uddanner professionshøjskolen dog væsentligt flere meritstuderende – det vil sige unge, der har en anden f.eks. akademisk uddannelse, som de supplerer med færdigheder inden for pædagogik og læring.

»I årevis har der ikke været fyldt op hos os. Der er et pænt stykke op til det, der er forudsat, der er brug for,« siger Stefan Hermann.

Stefan Hermann, der også er formand for Rektorkollegiet i Danske Professionshøjskoler, vurderer, at lærermanglen i og omkring hovedstaden kun vil blive værre i fremtiden.

»Det er i hovedstadsområdet, at manglen på lærere vil blive størst. Det er her, at børnetallet stiger mest. Vi har stigende ambitioner på både børne- og skoleområdet. Men hvor skal de studerende komme fra?« siger han.

Han opfordrer kommunerne, lærerforeningen og uddannelsesstederne til at blive bedre til sammen at fremme lærerprofessionen.

Lettere i Hjørring

Ifølge Peter Larsen, chef for skole- og dagtilbud i Hjørring Kommune, går rekrutteringen i Nordvestjylland lige nu godt. De fleste læreruddannelser i Jylland mangler dog også studerende.

»Det er ikke mit indtryk, at mine ledere har problemer med at ansætte lærere. Man kan forestille sig, at det hænger sammen med, at vi har en læreruddannelse her i Hjørring,« siger han.

Ifølge Henrik Reumert er løsningen at få skabt en ny fortælling om folkeskolens kvaliteter, så flere får lyst til at tage en læreruddannelse.

Samtidig skal de unge inspireres til at vælge de fag, som bliver efterspurgt om 5 til 10 år.

Skolerne skal blive bedre til at tage imod de nyuddannede, der i dag ofte bliver sat alene direkte ind i klasserne.

Endelig skal lærere, som har forladt folkeskolen, motiveres til at vende tilbage igen.

»Folkeskolens brand trænger til at blive pudset af. Folkeskolen har ikke det ry, som den fortjener,« siger Henrik Reumert.