Fortsæt til indhold
Indland

S går til kamp mod madspild: Point for initiativet, men »det lyder jo godt i en valgkamp«

Socialdemokratiet truer med at forbyde madspild i detailbranchen. Flere peger på, at det ikke løser problemet, men blot flytter det.

I over et årti har Selina Juul kæmpet for at mindske madspild. Både som forfatter, debattør og ikke mindst som stifter af forbrugerbevægelsen ”Stop Spild af Mad”.

Selv om hun påskønner, at emnet har fået et større politisk fokus, mener hun ikke, at Socialdemokratiets nye plan for at reducere madspild er gennemtænkt.

»Det lyder jo godt i en valgkamp, men planen er også forbundet med en masse udfordringer,« siger hun og møder opbakning fra John Wagner, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd.

»Det er symbollovgivning, der bare risikerer at flytte problemet i stedet for at begrænse det.«

Drukner i mad

Kritikken er møntet på dele af den etårs-plan, Socialdemokratiets fremlagde onsdag, hvori partiet vil forpligte detailhandlen til at mindske madspild.

Konkret foreslår Socialdemokratiet, at der bl.a. ændres på momsreglerne, så det ikke længere vil være så dyrt for butikkerne at donere den overskydende mad, ligesom partiet vil styrke de organisationer, der arbejder med madspild.

Hvis detailbranchen ikke når de fastsatte mål - som endnu mangler at blive nærmere beskrevet - er Socialdemokratiet klar til helt at forbyde madspild.

Det kan betyde, at butikkerne vil blive tvunget til at donere den usolgte - og spiselige - mad til velgørende organisationer.

I Frankrig vedtog man et lignende forbud i 2016. Men ifølge forskning fra Syddansk Universitet, har det haft alvorlige konsekvenser, fortæller Selina Juul.

»Detailkæderne er så bange for bøde og straf, at de bare skubber det overskydende mad videre til velgørenhedsorganisationerne, der til sidst drukner i det, fordi de ikke har den nødvendige infrastruktur til at videreformidle det,« siger hun.

Også i Danmark skal man forvente at støde på det problem, advarer Selina Juul.

»De danske velgørenhedsorganisationer er baseret på frivilligt arbejde og ikke gearet til at modtage så store mængder mad. Hvis der skal være en lovgivning, kræver det, at de får økonomisk støtte.«

Skæve gulerødder

Adm. direktør i De Samvirkende Købmænd, John Wagner, understreger, at butikkerne allerede gør rigtig meget for at begrænse madspild. Bl.a. ved at sælge ”skæve gulerødder” og færre mængderabatter.

For, som han siger, »der findes jo ingen købmænd, der tjener penge på at smide varer ud.«

John Wagner glæder sig over, at Socialdemokratiet vil hjælpe butikkerne i kampen mod madspild. Men ifølge ham nytter det ikke noget at indføre et forbud på området.

»Det kan hurtigt blive en sovepude for den egentlige reduktion, fordi det indebærer, at man bare sender maden videre til Fødevarebanken. Og så punktum færdig.«

I stedet burde Socialdemokratiet rette fokus på produktionsleddet og husholdningen, mener både han og Selina Juul.

»Det er symptombehandling, når man giver mad til hjemløse og skaber gode overskrifter. I virkeligheden handler det om at kigge på, hvorfor der overhovedet opstår en overproduktion af mad, og hvordan man giver folk redskaberne til at undgå madspild,« siger Selina Juul.

For meget bureaukrati

Ifølge Dan Jørgensen (S) er udspillet et forsøg på at hæve det generelle ambitionsniveau i en branche, hvor ikke alle yder den samme indsats.

»Det skal sådan set gælde hele værdikæden, men det er klart, at detailhandlen er det sted med flest lavt hængende frugter. Og vi må indrømme, at staten her bærer en del af ansvaret for, at der ikke sker mere, fordi der er for meget bureaukrati,« siger han.

Han håber og tror ikke, det kommer dertil, hvor man skal indføre et forbud mod madspild.

»Men vi siger for at understrege alvoren, at hvis ikke parterne leverer, kan de godt se frem til, at vi vil bringe lovgivningen i spil,« siger han uden endnu at have svar på, hvordan et sådan forbud skal håndhæves.

Samtidig er Dan Jørgensen bevidst om de udfordringer, man oplever i Frankrig.

»Hvis vi ender med at indføre et forbud i Danmark, skal vi selvfølgelig gøre det på en smartere måde. Det skal også være muligt at få anvendelse af det overskydende mad på andre måder, fx til dyrefoder eller ved at omdanne det til biobrændsel.«