Efter flere skoleforsøg uden flertal: DF vil have 10 års forsøgsstop

Elever, lærere og skoleledere trænger til en pause fra den »syndflod af forsøg« med alt fra kortere skoledage, stopprøver og eliteklasser.

Det siger Dansk Folkepartis skoleordfører, Alex Ahrendtsen, der derfor lægger op til 10 års forsøgsstop i undervisningssektoren:

»Jeg vil gerne gå så vidt som at sige, at den siddende minister efter et valg bør udsende et hyrdebrev om, at der de næste 10 år ikke bliver godkendt forsøg, for at kommuner og skoler i stedet koncentrerer sig om det, de er sat i verden for, nemlig at levere god undervisning baseret på lovgivning, vi har vedtaget.«

Den enkelte minister kan i dag frit og uden flertal sætte såkaldte forsøgsordninger i gang på sit ressortområde. Også uden det kræver opbakning i en eventuel forligskreds på området. Det har skiftende undervisningsministre på især skoleområdet benyttet sig for flittigt af, mener Ahrendtsen:

»Forsøg er en ministers ret. Der er faktisk ingen øvre grænse for det. Og jeg har som ordfører ingen mulighed for at blokere.«

Endnu et forsøg

Den siddende undervisningsminister, Merete Riisager (LA), har så sent som denne uge – og blot en måned efter et bredt flertal justerede den omstridte folkeskolereform – bebudet et nyt forsøg, der skal fritage udvalgte skoler fra en stribe af de krav, der netop gælder i den justerede lov.

Her vil regeringen fra næste skoleår og fire år frem lade 75 udvalgte folkeskoler se bort fra nogle af de statslige lovkrav, der stilles til skolerne. Det kan eksempelvis være kravet om lektiehjælp, understøttende undervisning, elevplaner eller 45 minutters daglig bevægelse. Samtidig opfordrer regeringen til, at de kommuner, der deltager i forsøget, slækker på deres lokale krav og regler over for forsøgsskolerne, og overlader det til dem eksempelvis at hyre og fyre lærere og tage beslutning om at oprette eliteklasser.

S: Et ministerproblem

Socialdemokratiet mener ikke, det er forsøgsretten, der er noget galt med, men derimod den siddende undervisningsministers brug af den.

»Hun bruger forsøgsordninger som et greb, når der ikke er flertal for hendes politik. Dermed sætter hun alle demokratiske spilleregler over styr. Hun har overbrugt muligheden for at lave forsøg,« siger skoleordfører Annette Lind (S).

Det er ikke første gang, at hun sammen med flere ordførere fra forligskredsen rejser den kritik.

Siden Merete Riisager i november 2016 blev minister, har hun med forsøg og såkaldte bemyndigelsesbestemmelser flere gange ændret lovgivningen på undervisningsområdet uden at have opbakning fra forligskredsen. Bl.a. forsøg med kortere skoledage, stopprøver i 0. klasse og stop for brug af internet ved eksaminer.

Ahrendtsen understreger, at forsøgsstop på ingen måde er en afledt effekt af den siddende minister, men at han ser det som en tendens, der – siden den tidligere socialdemokratiske minister Christine Antoni – har været stigende:

»Og det er bare fortsat,« siger han.

Er det fuldt stop?

»Hvis det giver mening, og der kommer et enkelt rammeforsøg, eller virkeligheden viser, der er et problem, så er det okay.«

Kan det ikke være fint at forsøge sig med et tiltag, inden man udmønter det som en lov og implementerer i hele landet?

»Nej. Det forvirrer børnene, som bliver en slags forsøgskaniner. Hvis jeg får noget at skulle have sagt, vil jeg anbefale, at vi laver et 10-årigt stop for forsøg i hele undervisningssektoren.«

Så bliver det 10 år uden forsøg, hvis DF kommer i regering?

»Det kan jeg jo ikke sige, men det er min anbefaling, at den kommende minister gør det. Det er et velment råd.«

Minister: Urealistisk

Undervisningsminister Merete Riisager mener ikke, man bør begrænse en kommende ministers handlemuligheder mht. forsøgsordninger:

»Skulle der komme en undervisningsminister fra Dansk Folkeparti, vil jeg da heller ikke ønske for vedkommende, at man slet ikke kan bedrive politik, for det skal man her på posten.«

Hun mener, at tanken om ro omkring f.eks. folkeskolen er helt urealistisk:

»Der har jo aldrig været 10 år med ro. Hvis man læser dansk skolehistorie, har der altid været udvikling og forsøgspraksis. Det er vigtigt, at man respekterer den institution, skolen er, men det synes jeg jo, at vi i høj grad gør ved at give friheden tilbage med bl.a. de her forsøg.«

Merete Riisager har tidligere meddelt, hun ikke genopstiller ved det kommende valg.