Støvsugerbander slår til i gåsegang

Så er der gæs i sigte. De runde fugle snakker og næbbes, mens de i gåsegang afsøger marken, hvor stubbe fra den sene høst af majs stikker op af jorden som blyanter, der er ved at skrive en succeshistorie om gåsefremgang.

Ornitologen Jørgen Peter Kjeldsen fra konsulentfirmaet ornit.dk stiller med sit langsynede teleskop skarpt og får øje på en af de mange gæs, der i august 2018 var i hænderne på gåseforskere på den norske øgruppe Svalbard cirka 1.000 kilometer fra Nordpolen.

Gåsen fik på falderebet af den korte arktiske sommer en gps-sender sat på halsen, så den kunne spores hvert 10. minut. I september indledte den så sin rejse mod syd væk fra Svalbards vinter uden fugls føde. Målet var marker med mad på gæstfri gåseegne nær Nordsøen.

Nu har gps-gåsen, som sender konstante signaler, ledt Jørgen Peter Kjeldsen på sporet af flokken, der i februar er på kost i Østhimmerland. Med en ny teknik ved hånden er det ingen sag at være gåsedetektiv, når man som manden i marken har til opgave at holde styr på flokkenes færden, så forskerne på Aarhus Universitet kan uddrage ny viden af de rutinemæssige observationer.

»I oktober sidste år foretog jeg min aflæsning nummer 10.000 af en halsmærket kortnæbbet gås. Farveringe med unikke koder, der på lang afstand kan aflæses ved hjælp af kikkert, var tidligere det bedste redskab til at finde ud af, hvordan gæssene opholdt sig i landskabet gennem året. I dag har gps-teknikken overhalet de manuelle aflæsninger med kikkert og på kort tid afsløret helt nye facetter af gæssenes liv,« fortæller Jørgen Peter Kjeldsen.

Nye ædepladser

Gæs har ry for at være bundet af vaner, men de kortnæbbede gæs fra Svalbard udtrykker et ”rend mig i traditionerne” ved bogstaveligt talt hele tiden at søge nye græsgange. Eller måske rettere majsmarker.

»Gæs er ikke så konservative, at det gør noget. I takt med udviklingen i landbruget opsøger de nye spisesteder, og år for år kan vi se, at de finder marker og ådale, hvor de ikke tidligere opholdt sig. I gamle dage, hvilket vil sige for et par årtier siden, var den kortnæbbede gås stort set udelukkende gæst i Vestjylland og reservatet Vejlerne i Hanherred, men i disse år opholder flokke sig i hele Limfjordslandet fra vest til øst. Også Himmerlands ådale er kommet med som rastepladser og fourageringsområder for de arktiske gæs. Det er et nyt fænomen. Store dele af Jylland har i de senere år udviklet sig til nyt gåseland, om end de fleste gæs fortsat er vestligt orienteret i hovedlandet,« siger Jørgen Peter Kjeldsen.

Majs holder på gæssene

Større arealer med majs får flere kortnæbbede gæs til at blive i Danmark hele vinteren i stedet for som tidligere at trække til Holland og Belgien i flere måneder.

»Majs er meget rig på næring. Hvis en kortnæbbet gås på en høstet mark finder to-tre kolber, vil den have dækket sit daglige fødebehov. Vi ser i disse år, at flokkene er meget opsøgende og gerne flyver et halvt hundrede kilometer fra deres overnatningspladser til områder med majsdyrkning. I takt med flere majsmarker vil vi sandsynligvis se gåseflokke på flere nye egne af Danmark,« siger professor Jesper Madsen, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.

Firedoblet bestand

Siden 1960’erne er bestanden af kortnæbbede gæs på Svalbard firdoblet til i dag rundt regnet 80.000 fugle. De mange gæs giver dog problemer både på fuglenes arktiske hjemmebane og på trækruterne, hvor landmænd især i Norge klager over gæssenes appetit, når fuglene æder på nyspirede marker med korn eller græs.

Derfor er der med en såkaldt adaptiv forvaltningsplan (adaptiv betyder løbende tilpasset, red.) sat et loft over bestandens størrelse. Norge, Danmark, Holland og Belgien er blevet enige om, at Svalbardbestanden højst må være på omkring 60.000 fugle.

»Det er første gang i Europa, at man forvalter en jagtbar fugleart ved år for år at fastsætte en jagttid alt efter bestandens størrelse og med et klart defineret mål. Man tilpasser kontinuerligt og på kort sigt jagten, så man opnår den ønskede bestandsstørrelse. I januar er der i Danmark indført jagttid på kortnæbbet gås, hvor den tidligere var fredet. På den måde får vi gradvist reduceret bestanden ned mod de 60.000 fugle,« siger Jesper Madsen, der koordinerer gåseplanen i de fire lande, hvor Svalbards kortnæbbede gæs opholder sig uden for deres yngletid.

Tredobling af jagtudbyttet

Omkring år 2000 skød danske jægere cirka 3.000 kortnæbbede gæs. I jagtsæsonen 2017/2018 blev der nedlagt 9.500 af de arktiske gæs. Næsten halvdelen blev skudt i januar.

»Den adaptive forvaltning blev sat i værk, både fordi gæssene om vinteren og under deres træk forvoldte skader på afgrøder i Nord- og Midtnorge, men også fordi de påvirkede deres eget arktiske miljø negativt. Der var blevet så mange gæs på Svalbard, at fuglene forårsagede overgræsning af tundraen, fordi de rev mosser og anden vegetation op med rødder, når de ankom til ynglepladserne om foråret i det første tøvejr. I Nordamerika har man oplevet tilsvarende problemer med snegæs, der ødelægger vegetationen i store tundraområder. Det er efter inspiration af den nordamerikanske adaptive forvaltning, at vi har indført den på kortnæbbet gås i Danmark, Norge, Holland og Belgien,« siger gåseforskeren.

Afgang mod Arktis i april

Til et stykke ind i april vil man mange steder i Jylland kunne opleve flokke af kortnæbbede gæs på ædetogter i landbrugslandet, ådale eller på enge ved kysterne. Særligt store flokke kan ses i Vejlerne mellem Thisted og Fjerritslev, langs Limfjorden eller i nabolaget af de vestjyske fjorde. Men alt kan ske, hvis der er en majsmark med levninger i nabolaget.

Ledt på sporet af gps-gæssene vil Jørgen Peter Kjeldsen være i felten for at aflæse halsbånd og tælle flokke. Med lidt held vil han få kontakt med ”hvid JG5”, som han har aflæst 15 gange både i Danmark og Norge.