Får Folketinget alt at vide, når danske soldater sendes i krig?
Forklaring: Tirsdag offentliggøres en omstridt udredning om Danmarks krigsdeltagelse i Irak, Afghanistan og Kosovo. Jyllands-Posten svarer her på syv centrale spørgsmål i sagen.
En omstridt krigsudredning, som har været undervejs i mere end to år, forventes tirsdag at kaste et nyt lys over Danmarks deltagelse i en række blodige krige og de centrale politiske beslutninger, som endte med at koste livet for mange danske soldater i Irak og Afghanistan, mens mange andre blev såret på krop og sjæl.
Ifølge Jyllands-Postens oplysninger bliver et helt centralt punkt i den uvildige udredning om den danske krigsdeltagelse i Kosovo, Irak og Afghanistan, hvorvidt Folketinget har fået alle relevante oplysninger forud for beslutningen i 2003 om at gå med i Irak-krigen, og om der er givet forkerte oplysninger.
Men der vil ikke være en rygende pistol eller blive placeret et ansvar hos navngivne politikere, siger kilder.
Til gengæld vil det ifølge flere kilder fremgå af udredningen, at den daværende VK-regering kun delte de allermest nødvendige informationer om krigene i Irak og Afghanistan med hele Folketinget. Formelt er det i orden, men der vil blive rejst spørgsmål om »den demokratiske legitimitet« bag krigsbeslutninger i det danske folkestyre. Samtidig vil der på baggrund af erfaringerne fra de tre krige komme en række anbefalinger til, hvordan man fremover kan ændre processen og styrke Folketingets kompetence, når Danmark drager i krig.
Hvad handler krigsudredningen om?
I 2016 besluttede blå blok i Folketinget at bestille en uvildig, historisk udredning af Danmarks militære engagement i Kosovo, Irak og Afghanistan. Udredningen skal »kortlægge baggrunden for de politiske beslutninger om dansk deltagelse i de tre krige« og »sikre en retvisende beskrivelse og læring for eftertiden«. Til gengæld skal udredningen ikke placere et politisk ansvar, undersøge lovligheden af Irak-krigen eller Danmarks behandling af fanger i både Irak og Afghanistan.
Hvorfor kommer den krigsudredning?
Krigsudredningen blev igangsat, efter at den nytiltrådte V-regering med statsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen i 2015 nedlagde den Irak-Afghanistan-kommission, som den foregående SRSF-regering nedsatte med en landsdommer i front for at undersøge Danmarks deltagelse i Irak- og Afghanistan-krigene. Lukningen skete, umiddelbart inden kommissionen skulle i gang med de første afhøringer om det juridiske grundlag for Irak-krigen, som blev besluttet af et snævert borgerligt flertal.
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) stod på vidnelisten – sammen med bl.a. tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) og tidligere topembedsmænd som Nils Bernstein, Friis Arne Petersen og Peter Taksøe-Jensen.
Hvem har lavet den nye krigsudredning?
De borgerlige partier udpegede to forskere – lektor Rasmus Mariager fra Saxo-instituttet på Københavns Universitet og professor Anders Wivel fra Institut for Statskundskab på samme universitet – til at gennemgå materialet og de politiske beslutninger om Kosovo i 1998, Afghanistan i 2001 og Irak i 2003.
Hvilket materiale de to forskere haft adgang til?
Forskerne har haft adgang til alle dokumenter, også de klassificerede, som er sendt til den lukkede Irak-Afghanistan-kommission samt andet skriftlig materiale, som de har ønsket fra danske myndigheder. Udredningen beskriver bl.a., hvilke oplysninger skiftende folketingsflertal har truffet beslutninger på, når de sendte soldater i krig. Der skabes klarhed over, hvilke oplysninger der blev videregivet til Folketinget, og hvordan oplysningerne er blevet inddraget i krigsovervejelserne.
Hvorfor er blå bloks krigsudredning blevet kritiseret?
Flere eksperter har kritiseret udredningen og sammenlignet den med forskning i det tidligere Sovjetunionen, bl.a. fordi ministerier og andre offentlige myndigheder har kunnet afvise at give de to forskere »særligt sensitivt materiale«, som den nedlagte Irak-kommission ikke havde fået. De politiske partier bag Irak-beslutningen, DF, V og K, har tillige ikke villet udlevere internt partimateriale til udredningen. Hertil kommer kritik af, at det er de borgerlige partier, som har udpeget de to forskere, og at de nøglepersoner, som har sagt ja til at blive interviewet, ikke har talt under edsansvar, som det ville have været tilfældet i den lukkede kommission.
Hvorfor er udredningen vigtig for danskerne?
Krigen i Irak kostede otte danske soldater livet, mens 43 døde under krigen i Afghanistan. En enkelt dansk soldat døde i Kosovo. Manglende viden om baggrunden for Danmarks deltagelse har i snart to årtier splittet Folketinget og bidraget til en polariseret debat om dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Hvad har andre lande gjort?
I bl.a. Storbritannien og USA har uafhængige undersøgelser kritiseret grundlaget for den amerikansk-ledede invasion i Irak, som skulle omstyrte præsident Saddam Hussein og opnå kontrol over regimets formodede masseødelæggelsesvåben, som siden viste sig ikke at eksistere.