Syv år som PET-chef vekslet til fire måneder i fængsel

PET. Politiets Efterretningstjeneste. Meget mere hemmeligt kan det ikke blive. Selv oplysninger om tjenesten, som allerede har været fremme ved åbne retsmøder, i pressen og i bøger, er tavshedsbelagte, hvis de kommer ud af munden på en tidligere chef for efterretningstjenesten. Det er konklusionen, efter at Københavns Byret fredag tog stilling til en sag af en art, som aldrig før er set i Danmark eller i noget andet vestligt land.

Hovedpersonen var ikke selv mødt op i retssal 41 i Københavns Byret, da dommer Karsten Henriksen læste den historiske dom op.

Jakob Scharf, øverste chef for PET gennem syv år indtil 2013, blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for at bryde sin tavshedspligt. Han gjorde sig skyldig ved at fortælle om PET’s operationer og arbejdsmetoder til journalist Morten Skjoldager. Det blev til bogen ”Syv år for PET”, som blev udgivet i 2016 under stor bevågenhed fra især efterretningstjenesten.

Anklagemyndigheden havde inden retssagen fundet 28 passager i bogen, som man mente, var brud på tavshedspligten. Retten var enig i 18 tilfælde og delvist enig i seks tilfælde. Jakob Scharf blev dermed frikendt for fire passager. Den tidligere PET-chef får desuden konfiskeret de knap 400.000 kr., som han tjente på salget fra bogen.

Da dommen var blevet læst op, rejste Jakob Scharfs forsvarer, Lars Kjeldsen, sig hurtigt og pakkede sin taske, slog sit halstørklæde om nakken og forlod retssalen. Han nåede at sige til pressen, at han endnu ikke vidste, om Jakob Scharf vil anke dommen til Østre Landsret. Præmisserne for dommen er så komplekse, at de skal nærlæses først, lod han forstå. Scharf selv skrev til Jyllands-Posten:

»Jeg kan fortsat stå helt inde for mine udtalelser, som aldrig har haft til formål at skade PET. Tværtimod.«

Håndfaste beviser?

»I intet tilfælde er der fremlagt konkrete beviser for, at jeg skulle have overtrådt min tavshedspligt, og i realiteten har bevisbyrden været vendt om, så jeg har skullet føre beviset for, at jeg i hvert enkelt tilfælde har overholdt min tavshedspligt. Det er i sagens natur en vanskelig, ja nærmest uoverkommelig, opgave,« skrev Jakob Scharf.

Ifølge PET’s nuværende øverste chef, Finn Borch Andersen, som vidnede i sagen, ville den slags nemlig i sig selv være fortrolige oplysninger. Derfor kunne de ikke fremlægges. Efter dommen sagde anklager Jakob Berger Nielsen, at der var »masser af beviser« i form af bl.a. Finn Borch Andersens vidneforklaring.

Ifølge professor i medieret ved Syddansk Universitet Sten Schaumburg-Müller er det en svaghed og problematisk i sagen mod Scharf, at anklagemyndigheden ikke har fremlagt konkrete beviser i Københavns Byret, fordi de oplysninger, som kunne dokumentere skadevirkningerne, ifølge PET er fortrolige. 

»Det kan være problematisk, hvis det eneste domstolen vurderer på baggrund af, er institutionens egne udtalelser om, at dette er farligt. Så bliver det ligesom selvopfyldende, og så bliver man dømt, og det duer jo ikke. Dommerne har en pligt til at foretage en egen vurdering af, om det er rigtigt, at det er farligt og kan skade tjenesten,« siger Sten Schaumburg-Müller, der understreger, at han ikke har nærlæst hele dommen. 

»Men det er en svaghed i denne sag, når man ikke har et fuldt oplyst grundlag, men kun et indirekte oplyst grundlag,« siger Sten Schaumburg-Müller. 

Anklager Jakob Berger Nielsen var tilfreds med byrettens dom, og han mente, at »strafniveauet er et udtryk for, at der er tale om en meget alvorlig forbrydelse«.

Spurgt til, hvad han forestillede sig, at dommen ville få af konsekvenser, svarede anklageren, at »man skal tænke sig godt om, hvis man er ansat i PET og medvirker i en bog«.

Anklagemyndigheden havde gennem sagen lagt vægt på fire aspekter af PET’s arbejde, som Jakob Scharf skulle have kompromitteret med sine udtalelser til bogen: samarbejdet med andre lande, tidligere PET-operationer, forholdet til PET’s kilder og tjenestens arbejdsmetoder.

Efterretningshistoriker og ph.d. Peer Henrik Hansen har aldrig været i tvivl om, at Scharf i bogen har brudt med det kodeks, som hedder, at en tidligere efterretningschef holder helt tæt med den viden, som han får via sin betroede stilling i staten. Dommen sender derfor et klart budskab til alle offentligt ansatte i betroede stillinger i Danmark, mener han.

»Dommen er et signal til hele systemet – og alle fremtidige og tidligere efterretningschefer – om, at den tavshedspligt, som man har skrevet under på og er underlagt, til man dør, skal tages meget alvorligt, også selv om man for eksempel synes, at den belgiske efterretningstjeneste opfører sig dumt. De ting skal man holde for sig selv, fordi man har fået den indsigt og viden i en privilegeret situation,« siger Peer Henrik Hansen.

Skærpede krav om tavshed

Ifølge mediejurist og advokat med speciale i informationsret Vibeke Borberg er der tale om en dom, »som slår ret hårdt ned«, især fordi den som noget nyt klart fastslår, at der fremover gælder nogle skærpede krav til tavshedspligten for mennesker med helt, særlige betroede stillinger i f.eks. efterretningstjenesten. 

»Den skærpede tavshedspligt betyder, at folk i særligt betroede stillinger med stor betydning for statens sikkerhed fremover skal være meget, meget påpasselige med at overholde deres tavshedspligt,« siger Vibeke Borberg.

4 af 28 passager fra tiltalen er Jakob Scharf blevet frikendt for. Det drejer sig bl.a. om beskrivelsen af et møde med en »excentrisk sikkerhedschef« fra Den Arabiske Halvø, som viste Jakob Scharf kvælerslanger og gav ham et Rolex-ur. Retten mente ikke, det var bevist, at der var tale om en samarbejdspartner. Ifølge retten var det heller ikke et brud på tavshedspligten, da Scharf til bogens forfatter sagde, at PET undlod at fortælle JP/Politikens Hus om, at man havde kendskab til konkrete terrorplaner mod bladhuset. Begrundelsen for frifindelsen her var, at Scharf i sin tid som PET-chef sagde noget lignende ved en pressebriefing.

Foruden ankespørgsmålet står nu tilbage, at bogens forfatter, Morten Skjoldager, er sigtet for at videregive de fortrolige oplysninger. En eventuel tiltale mod Skjoldager kan afhænge af den endelige dom mod Jakob Scharf.