S kræver redegørelse af friskolers syn på kvinder
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) bliver nu afkrævet svar i sagen om den kristne friskole Jakobskolen i Aarhus, der meldte afbud til en julegudstjeneste, fordi præsten var kvinde.
Der er brug for en grundig undersøgelse af kvindesynet på såvel den kristne friskole Jakobskolen i Aarhus som muslimske og kristne friskoler generelt.
Det mener Socialdemokratiet, efter at Jyllands-Posten kan beskrive, hvordan Jakobskolen i december meldte fra til en julegudstjeneste på et lokalt plejehjem, fordi den deltagende præst var kvinde.
Er det rimeligt, at en kvindelig præst betaler skat til, at nogle elever ikke kan holde ud at være i stue med hende? Jeg tror, at ministeren står ret alene med at synes, at det her ikke er meget alvorligt.Lars Aslan Rasmussen, friskoleordfører i Socialdemokratiet
Friskoleordfører Lars Aslan Rasmussen (S) har nu rejst sagen hos undervisningsminister Merete Riisager (LA).
»Jeg kan ikke se andet, end at det, skolen har gjort, er klokkeklart ulovligt, i strid med ligebehandlingsloven. Begynder man at uddanne børn til et helt forkvaklet syn på i det her tilfælde kvinder, skaber det præcedens. Kan man så også sige nej til andre arrangementer, hvor der er kvinder med?«
Jakobskolens leder, Kaj Markussen, har over for Jyllands-Posten beklaget forløbet og forklaret, at skolens ageren i sagen for ham ikke handler om køn, men om at rumme ca. 10 børn og deres forældre, som af religiøse grunde er imod kvindelige præster.
Selvom friskoler ifølge loven skal »udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene«, maner undervisningsministeren til besindelse.
»Det gælder naturligvis for alle frie grundskoler, at de skal overholde loven. Når det er sagt, er det vigtigt at holde sig proportionerne for øje,« udtaler Merete Riisager i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten og mener, at »det er ikke og må ikke blive sådan, at man ikke kan drive en fri grundskole, hvis man har konservative holdninger eller andre holdninger, flertallet er uenigt i«.
SF ønsker skærpet tilsyn
Lisbet Christoffersen, professor i religionsret på RUC, vurderer over for Jyllands-Posten, at Jakobskolens ageren er på kant med loven.
I SF mener undervisningsordfører Jakob Mark, at Jakobskolen har demonstreret et »kvindesyn, som ligger bag sådan en handling, er så langt fra ideen med frihed og folkestyre, at skolen bør komme under skærpet tilsyn«.
Lars Aslan Rasmussen er også ganske uenig i ministerens vurdering af sagen.
»Sager som denne ødelægger det for de 90 pct. af friskolerne, som godt kan finde ud af det. Der skal ikke gælde særlige værdier, bare fordi det er en friskole. Det er børn, som skal vokse op og blive en del af det her samfund. Ministeren forstår ikke, at det er os alle, der betaler skat til de her skoler,« siger han med henvisning til, at Jakobskolen i 2017 modtog 8,36 mio. kr. i statsstøtte.
»Er det rimeligt, at en kvindelig præst betaler skat til, at nogle elever ikke kan holde ud at være i stue med hende? Jeg tror, at ministeren står ret alene med at synes, at det her ikke er meget alvorligt. Vi har ligestilling i det her land. Ligestillingsloven er meget vigtigere end retten til at drive en friskole, som man har lyst til.«
Lars Aslan Rasmussen har nu afkrævet undervisningsministeren »en meget grundig undersøgelse« af, om der er flere sager fra Jakobskolen, og om der er lignende sager specifikt om kvinder fra andre kristne og muslimske friskoler.