»De bør skamme sig«: Politiet genoptager ikke efterforskningen af branden på Scandinavian Star
Trods ny dokumentation, mistanke om økonomisk motiv og en anmeldelse af en forsikringsmægler i sagen om skibskatastrofen i 1990 bliver sagen ikke videre efterforsket af politiet. Beslutningen har skabt stor forargelse hos de afdødes pårørende.
Den 7. april 1990 tog ilden fat i færgen Scandinavian Star og sendte røgskyer over himlen. 159 personer mistede livet i mordbranden den dag. 29 år senere er sagen stadig uopklaret, og de pårørende søger fortsat svar på, hvordan de dødelige flammer opslugte skibet og deres kære.
Efterforskningen efterfølgende viste, at ilden opstod flere forskellige steder på færgen, og at der dermed sandsynligvis var tale om en påsat brand.
I maj 2018 blev håbet for at nå til bunds i sagen tændt igen. Ny dokumentation og motiv for branden kom i spil: Forsikringssvindel kunne være bevæggrunden for påsættelsen af ilden.
Tirsdag afviste Københavns Politi at følge det mistankegrundlag på grund af mangel på tilstrækkelig stærk dokumentation til at indlede en ny efterforskning og i sidste ende at kunne opklare sagen. Det bekræfter advokaturchef i Københavns Politi Dorit Borggaard over for avisen Danmark, ifølge Fyens Stiftstidende.
Mistanken var baseret på dokumentationsmateriale og lydoptagelser af belastende vidneudsagn samt konkrete anmeldelser af en række personer for planlægning, udførelse og medvirken til mordbrand. De pårørende til ofrene havde sendt materialet og anmeldelserne til København Politi.
De pårørendes talsmand Mike Axdal er dybt forarget over beslutningen. Han mener ikke, at politiet på noget tidspunkt for har efterforsket forsikringsmotivet.
»Det er tragisk at opleve sådan noget i et retssamfund. De bør skamme sig,« siger han til Fyens Stiftstidende.
Han overlevede selv branden, men mistede sin far og bror. Han mener, at han og de andre efterladte pårørende burde have fået adgang til bistandsadvokater, der kunne bidrage med kvalificerede juridiske input i sagen.
En ny efterforskning skulle bl.a. medføre en afhøring af en forsikringsmægler, der optrådte som en central person i det indsendte bevismateriale.
Indsamlet lydmateriale indebar nemlig samtaler med personer tæt på kredsen af mistænkte, herunder en optagelse af en kvinde.
I en af lydfilerne fortæller hun om en samtale, som hun har haft med den forsikringsmægler, der havde haft hovedrollen i forsikringstegningen. Avisen Danmark har hørt lydfilen, hvor kvinden fortæller, hvordan forsikringsmægleren indrømmede, at branden var påsat for at få forsikringssummen udbetalt, oplyser Fyens Stiftstidende.
Den pågældende forsikringsmægler har svoret sig uskyldig og afvist, at samtalen har fundet sted. Kvinden har efterfølgende trukket forklaringen tilbage og har også afvist til politiet, at den omtalte samtale på optagelsen er korrekt.
Derfor er der ikke noget håndfast bevis for en videre efterforskning, lyder det.
»Når vi sammenholder med det øvrige materiale, må vi konkludere, at der er tale om tredjehåndsoplysninger, der ikke kan verificeres,« siger Dorit Borggaard til avisen Danmark.
Den hovedmistænkte forsikringmægler kommer derfor ikke til at blive afhørt. Han er i løbet af sagen aldrig blevet afhørt eller kontaktet af de danske myndigheder eller politiet siden mordbranden for 29 år siden.
Dorit Borggaard forklarer, at det økonomiske motiv er blevet efterforsket af det norske politi. Under en kommissionsundersøgelse af sagen i det norske Storting den 22. marts sidste år lød meldingen dog anderledes, oplyser Fyens Stiftstidende.
På grund af myndighedernes opdeling umiddelbart efter branden i 1990, havde norsk politi ikke modtaget noget, de kunne gå videre med i en efterforskning. De havde derfor ladt sagen være et dansk anliggende.
Derfor er talsmand Mike Axdal uforstående over for beslutningen om ikke at efterforske de økonomiske spor og afhøre forsikringsmægleren.
Han vil på vegne af de 43 pårørende og overlevende fra skibsbranden klage over beslutningen til statsadvokaten.