Bliver truet af patienter: Ansatte vil have efternavne fjernet fra nettet

Ansatte i psykiatrien oplever at få digitale trusler og blive opsøgt på hjemmeadressen af utilfredse patienter.

Artiklens øverste billede
Ifølge repræsentanter for sygeplejersker og SOSU-assistenter skaber det en stigende utryghed, at patienter har adgang til deres fulde navn. Arkivfoto: Jens Dresling

Når sundhedspersonalet skriver notater om en patient i det digitale journalsystem, Sundhedsplatformen, kan patienterne læse med på nettet - og få den ansattes fulde navn.

Ifølge repræsentanter for sygeplejersker og SOSU-assistenter skaber det en stigende utryghed.

- Vi har jo altid haft trusler, men det er ligesom om, at det bliver mere, og at de bliver lidt mere bastante, siger Rikke Bondorff fra Dansk Sygeplejeråd, der repræsenterer sygeplejerskerne i Region Hovedstadens Psykiatri, til TV 2 Lorry.

- Et eksempel er, at der er tændt bål nede i ens opgang. Man ved nu, at trusler som ”Jeg ved, hvor du bor” ikke er ubegrundede, fortæller Lisbeth Glaven fra FOA, der er fællestillidsrepræsentant-suppleant i Region Hovedstadens Psykiatri.

Kollegaernes oplevelser og frygten for at modtage trusler får nu tillidsfolkene til at kræve ændringer i it-systemet Sundhedsplatformen.

Siden 2013 har sundhedspersonalet i Region Hovedstaden kunnet søge dispensation til at gå uden efternavn på deres skilt, netop for at værne om deres privatliv.

Men udfordringen er nu, at selvom en ansat kan være delvis anonym over for patienterne i den fysiske verden, så er det ikke muligt digitalt. Det fulde navn bliver tilgængeligt, når den ansatte skriver informationer om en patient ind i Sundhedsplatformen, som patienten selv kan læse med i.

- Patienten kan gå direkte ind både i minsundhedsplatform.dk og i sundhed.dk og se præcis, hvad der er skrevet, men også med fulde navn, alle mellemnavne og alt, hvad du har, forklarer Lisbeth Glaven, der er suppleant på fællestillidsrepræsentant-posten i Region Hovedstadens Psykiatri for FOA, der hovedsagligt repræsenterer SOSU-assistenterne, til TV 2 Lorry.

- Før i tiden skulle man jo som patient søge aktindsigt. Det skal man ikke mere. Man har fuld aktindsigt med det samme, fortsætter hun.

Før Sundhedsplatformen kunne man godt fremstå i visse af systemerne med sit brugernavn, initialer eller lignende, forklarer Rikke Bondorff, der repræsenterer sygeplejerskerne i Region Hovedstadens Psykiatri.

Spørgsmål: Men er det ikke en positiv udvikling, at man har lettere adgang til alle oplysningerne som patient?

- Jo, selvfølgelig er det en positiv udvikling, og man skal også sikre borgere og patienters retssikerhed. Men jeg vil så lige vende den om og sige: Medarbejderne er jo også borgere, og vores sikkerhed skal jo ligesom også varetages. Det er jo begge veje, lyder det fra Rikke Bondorff.

Derfor har Rikke Bondorff og Lisbeth Glaven et ønske på vegne af deres kolleger:

De vil gerne kunne fremstå i Sundhedsplatformen med brugernavn, tjenestenummer eller fornavn og initialer. Så de stadigvæk kan identificeres - men ikke opsøges af patienter.

Hos SIND og Skizofreniforeningen, som er nogle af de organisationer, der repræsenterer patienterne, er der sympati for personalets ønske.

- Det er helt urimeligt, at personalet skal gå og være utrygge i deres fritid, så det er jeg fuld af forståelse for. På den anden side må man sige, at dem, der er patienter, skal også beskyttes, siger Bente Friborg, der er formand for Skizofreniforeningen, til TV 2 Lorry.

Ifølge HR-direktør i Region Hovedstadens Psykiatri, Martin Magelund Rasmussen, har forslaget om at kunne bruge personalenummer, brugernavn eller lignende været diskuteret flere gange i regionen - men uden at det er gået igennem.

- I Region Hovedstaden går vi rigtig meget op i åbenhed. Og jeg vil gerne pointere, at det her handler jo ikke om den store patientgruppe. Langt de fleste patienter er i stand til at håndtere det og er glade for den her åbenhed, siger Martin Magelund Rasmussen og fortsætter:

- Så er der individer hist og pist, der ikke kan forvalte den åbenhed. Og så skal vi selvfølgelig sætte ind og sørge for, at der kommer en tilstrækkelig beskyttelse af de medarbejdere. Og det gør man blandt andet ved at give folk tilhold, ved at man rejser sager og ved at sikre, at hvis medarbejderne er i den slags situationer, bliver de samlet op.

HR-direktøren afviser dog ikke, at man på et tidspunkt kan tage beslutning om digital sløring.

Kilde: TV 2 Lorry

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.