Fortsæt til indhold
Indland

Minister ønsker vejbro over Kattegat, men undersøger både vej- og togbro

En ny analyse fra Transportministeriet viser, at en ren vejbro over Kattegat koster 62 mia. kr., mens prisen for en kombineret vej- og togbro er 136 mia. kr. Minister vil have en bro til biler.

En bro over Kattegat rykkede torsdag lidt tættere på.

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) præsenterede her sin længe ventede screeningsrapport om en mulig Kattegatbro, en rapport der viser, at det vil koste 62 mia. kr. at bygge en Kattegatbro kun til biler - mens det vil koste ca. 136 mia. kr. , hvis der også skal være plads til tog.

Mens Ole Birk Olesen ikke selv er i tvivl om, at den rigtige løsning vil være en ren vejbro, så opfordrer både trafikforskere og Dansk Industri til at få lavet grundige undersøgelser af både en vej- og en kombineret tog-forbindelse - samt muligheden for at bygge en tunnel - ligesom der advares kraftigt mod at lave en aftale om en Kattegatforbindelse med deltagelse af kun den ene side af Folketinget.

Transportministeren lover at undersøge begge muligheder, selv om han ikke tror på togløsningen:

’Kattegatforbindelsen har bevæget sig fra at være noget meget eksotisk og science-fiction-agtigt til at blive noget virkelig realistisk. Noget, som vi alle sammen tror på.
Ole Birk Olesen (LA), transportminister

»En bro eller tunnel vil kunne betales af brugerne over en 40-årig periode. Derfor bruger vi nu 60 mio. kr. på projektet – fordi det har vist sig at være realistisk,« siger Ole Birk Olesen om grunden til, at et flertal i Folketinget har afsat 60 mio. kr. til en egentlig forundersøgelse.

»Vi sætter også en forundersøgelse i gang af en kombineret forbindelse - ikke fordi de nye screeninger viser, at det er realistisk at få tog over Kattegat, men fordi vi gerne vil have en bred opbakning til det projekt, vi nu går ind i. Vi vil gerne have bred opbakning i Danmark og i Folketinget, når det er så skelsættende et arbejde. Vi imødekommer partier uden for den blå kreds ved at igangsætte den her kombinerede undersøgelse,« siger transportministeren.

Ifølge den nye screeningsrapport vil det koste samfundet et tilskud på ca. 50 mia. kr., hvis man skal bygge en kombineret vej- og togforbindelse, mens der ”kun” er brug for et statstilskud på 5,2 mia. kr., hvis man nøjes med en vejforbindelse.

Ole Brik Olesen mener, at Kattegatbroen er realistisk engang i 2030’erne.

»Kattegatforbindelsen har bevæget sig fra at være noget meget eksotisk og science-fiction-agtigt som en feriekoloni på Månen til at blive noget virkelig realistisk. Noget, som vi alle sammen tror på, kan blive gennemført. Sådan at danskerne i midten af 2030’erne vil kunne køre på en fast forbindelse mellem det vestlige Sjælland og det østlige Jylland,« siger Ole Birk Olesen.

V: Dyr bro vil sætte alt andet i stå

Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, så gerne en kombineret tog- og vejbro:

»Det ville være ønskeligt, men tallene taler deres tydelige sprog. Hvis vi bygger en ren vejforbindelse, koster det 62 mia. kr., hvis vi kobler en jernbane på, er prisen ca. 135 mia. kr. Det vil sætte alt infrastrukturbyggeri i stå alle mulige andre steder i landet. Det vil ikke være rimeligt,« siger Kristian Pihl Lorentzen og fortsætter:

»Men da vi gerne vil have en bred politisk opbakning til det her projekt, så strækker vi hånden frem og siger, »så lad os da undersøge det. Lad os grave et spadestik dybere og se, om vi har regnet forkert«. Og så om to-tre år kan vi konkluderer på tværs af rød og blå blok, hvad der er realistisk ud fra nogle langt mere grundige beregninger,« lyder vurderingen fra Kristian Pihl Lorentzen.

Transportministeren lagde i sin præsentation af den nye screeningsundersøgelse på ministeriets hjemmeside i går op til, at S, SF og De Radikale kan tilslutte sig aftalen.

Hos Socialdemokratiet betegner transportordfører Rasmus Prehn en Kattegatbro som en »kolossal god idé«:

»Men det er nødvendigt at medtage jernbanen i de videre undersøgelser. Ellers vil det ikke være visionært. Vi vil meget gerne være med i en bred aftale om en Kattegatbro, for det er et projekt, der har bred opbakning. Men der er også mange danskere, der ønsker en togforbindelse over Kattegat. Indtil videre har vi ikke været inviteret til forhandlinger,« siger Rasmus Prehn, der ikke på forhånd stiller ultimative krav.

Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, mener, at Socialdemokratiet er nødt til at se på økonomien.

»Jeg har ikke opfattet socialdemokraterne som værende ultimative i det her. Men de bliver også nødt til at kigge på økonomien. Lad os få det hele undersøgt til bunds. Personligt mener jeg, at vi skal få den jernbane, vi har i dag, til at fungere optimalt. Der skal vi lægge vores tyngde, og så skal vi fokusere på at lave en ren vejforbindelse over Kattegat,« siger Kim Christiansen.

DI ønsker bredt flertal

Hos Dansk Industri er direktør for DI Transport, Michael Svane, bekymret for, om et smalt flertal kan finde på at vedtage at bygge en bro over Kattegat.

»En kommende Kattegatforbindelse bør vedtages af et bredt flertal i Folketinget. Sådan har det været ved de andre store broer og tunneller, og det giver en helt nødvendig sikkerhed om projekterne,« siger Michael Svane.

Det er trafikforsker Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet enig i.

»Hvis man ikke får de røde partier med i en aftale om en Kattegatbro, vil det blive en usikker beslutning. Det er præcis det problem, man står med omkring Togfonden, som de røde partier aftalte med Dansk Folkeparti. Hvis man havde lavet en bred aftale om Togfonden og havde haft Venstre eller De Konservative med, havde man ikke haft de problemer med Togfonden, som man har i dag,« mener Harry Lahrmann, der samtidig peger på, at hele togdriftens fremtid kan være truet, hvis der kommer en Kattegatbro uden togskinner.

»Det vil udfordre vores hovedbane fra København til Aalborg. Hvis der kommer en ren bilbro, vil mange skifte fra tog til fjernbusser - det vil udfordre den togstrækning, som DSB i dag tjener mange af deres penge på. Derfor vil det føre til en diskussion om hele jernbanens fremtid i Danmark,« påpeger Lahrmann.

Mens regeringen og Dansk Folkeparti forventer, at en Kattegatbro kan stå klar midt i 2030’erne, er Harry Lahrmann ikke helt så sikker.

»Der er ikke noget i sol og måne, der tyder på, at det lige om lidt vil lykkes at klare transportsektorens CO2-problemer. Og hvis man tager bæredygtighedsdiskussionen alvorligt - og det begynder folk altså at gøre - så handler det om, at vi skal bevæge os lidt mindre og belaste mindre med CO2. Og hvis den diskussion for alvor tager fart, så tror jeg ikke, at Kattegatbroen kommer,« siger Harry Lahrmann.