Sigtet for at hylde terror: Attentattruede iranere kaldes »et dilemma«

Tre personer med forbindelse til den eksiliranske oprørsbevægelse ASMLA har bragt et dilemma med sig til Danmark.

Onsdag blev de anholdt og sigtet for at billige terror ved bl.a. at have hyldet gerningsmændene bag et angreb, som den 22. september kostede mindst 25 mennesker livet ved en militærparade i byen Ahwaz. Men samtidig er personerne under beskyttelse af politiet og PET »på grund af den trussel, som retter sig mod dem«, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet har ikke frigivet navne på de sigtede, men ifølge Jyllands-Postens oplysninger er ASMLA’s leder i Danmark, Habib Jabor, iblandt. Politiet har heller ikke ønsket at oplyse, hvilke udtalelser der præcist har ført til anholdelserne.

I september kaldte Habib Jabor, der bor i Ringsted, i et interview med Jyllands-Posten angrebet i Ahwaz for »legitimt selvforsvar«. Han og to andre herboende eksiliranske medlemmer af ASMLA, som kæmper for en selvstændig arabisk stat i Khusistan-provinsen i Iran, er af Iran blevet udpeget som terrorister.

Ifølge PET var ASMLA-lederen i Ringsted målet for et attentat, planlagt af den iranske efterretningstjeneste.

En norsk statsborger med iransk baggrund sidder nu varetægtsfængslet i den sag, som kører bag dobbeltlukkede døre. Han er sigtet for »at have sat et fremmed efterretningsvæsen i stand til at virke inden for den danske stats område«, som det fremgår af en retskendelse, som Jyllands-Posten har fået indsigt i.

Derudover er den 39-årige varetægtsfængslede sigtet for medvirken til forsøg på manddrab, »idet sigtede i perioden fra den 25. september 2018 til den 27. september 2018 optog foto og foretog fysisk observation mod (Habib Jabors, red.) bopæl og adgangsvejene hertil i Ringsted«.

Mødtes med iranere

I september udtalte Irans ambassadør, Morteza Moradin, til DR, at Iran første gang krævede medlemmer af ASMLA i Danmark udleveret i 2010.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har tidligere over for Ritzau slået fast, at »hvis det viser sig, at de ansvarlige (for angrebet i Ahwaz, red.) har forbindelser til Danmark, så skal det naturligvis have konsekvenser«.

Og af en aktindsigt, som Jyllands-Posten har fået i Udenrigsministeriet, fremgår to møder med Irans ambassadør, Morteza Moradin, hhv. den 3. og 5. oktober. Sidstnævnte beskrives som en »samtale med iransk ambassadør om terrorangrebet i Ahwaz«.

Men hvad der ellers skete på møderne, har Udenrigsministeriet valgt at mørklægge, bl.a. med henvisning til Danmarks forhold til fremmede magter.

Kun få uger efter møderne mellem Danmark og Iran fremkom oplysningerne om Irans påståede attentatplaner, som Anders Samuelsen har kaldt »fuldstændig uacceptabelt«.

Sagen er »virkelig et dilemma«, mener udenrigsordfører Søren Espersen fra Dansk Folkeparti, som tidligere har talt for en udlevering af eksiliranerne i Danmark.

»Man har selvfølgelig en forpligtelse til at beskytte folk, der er truet og har et reelt grundlag for at være i landet,« siger han og understreger, at han »er stor modstander af dødsstraf«.

»Men det kan ikke være rigtigt, at vi skal bruge millioner af kroner på at beskytte folk, som billiger et angreb, der kostede 25 mennesker livet. Hvis der kan føres bevis for, at de har været en del af det og vidende om noget, mener jeg også, at de skal straffes hårdt og gerne udleveres. Når man foretager sig den slags ting i lande, som har dødsstraf, kender man konsekvensen.«

Har næppe gang på jord

Ifølge udleveringsloven må Danmark ikke udlevere dømte til dødsstraf, og spørger man Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, har idéen om udlevering næppe gang på jord.

»Det skyldes risikoen for, at de ikke bliver behandlet på den måde, som danske myndigheder mener, at man skal behandle fanger og kriminelle. Derfor – uanset denne sag – tror jeg ikke, at Danmark kan udlevere til Iran,« siger han.

Hos Enhedslisten mener udenrigsordfører Eva Flyvholm, at såvel anholdelser som beskyttelse er på sin plads.

»Der skal selvfølgelig føres en sag, og har de brudt loven, skal de straffes for det. Men det, vi ifølge PET har set fra Irans side, er noget helt andet end det, vi forbinder med retsstat og demokrati,« siger hun.

»Derfor giver det mening, at politiet og PET fortsat beskytter de her folk. Vi går ikke ind for dødsstraf i Danmark.«