Psykisk syge dør alt for tidligt
Forskningsprojekt belyser årsagerne til, at psykisk syge i gennemsnit lever 15-20 år kortere end andre danskere.
Kræft, hjerte- og lungesygdomme og diabetes 2. Ganske alvorlige sygdomme for alle, men dødsensfarlige, hvis de ikke opdages i tide eller behandles. Og det er netop tilfældet for mange mennesker med en alvorlig psykiatrisk lidelse, konkluderer et forskningsprojekt, der belyser årsagerne til, at psykisk syge i gennemsnit lever 15-20 år kortere end andre danskere.
»Jeg fandt mennesker med lungesygdommen KOL, nogle med tegn på blodprop i hjernen, patienter med et livstruende højt blodtryk, flere med diabetes 2 og patienter, der viste tydelige tegn på kræft,« fortæller læge Niels Rokkjær, der har undersøgt beboerne på fire bosteder for psykisk syge i København over fire år.
Blandt de undersøgte var der ni dødsfald, og de døde af sygdomme, som – hvis de havde ramt andre – ville være behandlet med god effekt.Niels Rokkjær, læge og forsker
Hos de 74 beboere, som gennemgik en grundig undersøgelse, blev der hos hovedparten – 92 pct. – fundet behandlingskrævende symptomer og sygdomme. Nogle så alvorlige, at det krævede indlæggelse med det samme, og en del af de syge beboere led af mere end en sygdom.
Ni dødsfald
»Blandt de undersøgte var der ni dødsfald, og de døde af sygdomme, som – hvis de havde ramt andre - ville være behandlet med god effekt. Det viser jo med al ønskelig tydelighed, at mennesker med alvorlig og kronisk psykisk sygdom behandles så ulige i sundhedssystemet, at det koster i levetid,« siger Niels Rokkjær, der netop har fået publiceret sine resultater i det faglige tidsskrift Nordic Journal of Psychiatry.
Han forklarer de uopdagede sygdomme med, at de psykisk syge ofte har en usund livsstil med røg, alkohol, inaktivitet og medicin, og samtidig opsøger de ikke læge med samme naturlighed som andre.
»De trykker sig - en form for selvstigmatisering. Og kommer de endelig til læge, er det ofte svært at få noget brugbart ud af konsultationen. Psykisk syge har svært ved at holde fokus og i kortfattet form - og det er jo nødvendigt, når lægen har 10 minutter til en konsultation - at forklare symptomerne,« lyder det fra Rokkjær, der selv arbejder som praktiserende læge.
For at sikre bedre behandling og dermed øge levetiden for de psykisk syge bør der indføres mere systematisk undersøgelse af den fysiske tilstand – vel at mærke af sundhedsprofessionelle, som har viden om både psykiatriske og fysiske sygdomme. Niels Rokkjær påpeger også, at der er behov for mere viden hos de mennesker, som i det daglige arbejder med psykisk syge.
»Jeg vil så nødigt klandre personalet på f.eks. bostederne, men de har jo som regel en pædagogisk baggrund og ikke den sundhedsmæssige faglighed, som er nødvendig, hvis man skal hjælpe disse mennesker,« siger han og understreger, at der er god samfundsøkonomi i at investere i et bedre fysisk helbred for denne gruppe.
I pårørendeforeningen Bedre Psykiatri kalder formand Knud Aarup det skræmmende, at psykisk syge skal lide – og nogle gange dø – af en uopdaget, fysisk sygdom, fordi de har en psykiatrisk diagnose. Han opfordrer bostederne til at sikre mere faglig viden om fysiske sygdomme i personalegruppen.
»Samtidig skal bostederne blive bedre til at inddrage de pårørende i et samarbejde omkring den psykisk syge, fordi de ofte holder øje med forandringer og symptomer,« siger formanden, der også taler for et jævnligt og systematisk sundhedstjek for fysiske lidelser.
Regeringens nye psykiatriplan peger på problemet med den meget korte levetid for psykisk syge.
Økonomisk efterslæb
»Men der følger jo ikke de nødvendige penge med, og psykiatrien lider jo fortsat af et stort økonomisk efterslæb på ca. 700 mio. kr.,« siger Knud Aarup.
Alvorlige fysiske sygdomme og tidlig død for psykisk syge er i høj grad et problem, konstaterer Sophie Hæstorp Andersen (S), formand for Region Hovedstaden og psykiatriudvalget i Danske Regioner.
Også hun peger på mere systematiske sundhedstjek af psykisk syge borgere som en metode og behovet for, at der ansættes mere sundhedsfagligt personale på bostederne.
»Her i hovedstaden er vi også begyndt at sende opsøgende teams ud på bostederne for at holde øje med den fysiske sundhedstilstand,« siger hun og peger samtidig på, at de nye supersygehuse har fælles akutmodtagelse for fysisk og psykisk syge.
Det kan være med til at sikre, at akut syge mennesker bliver tjekket både fysisk og psykisk, siger hun.
I følge Niels Rokkjær vil et systematisk sundhedstjek af psykisk syge være en fordel – ikke kun for den enkelte, som bliver behandlet i tide.
»Det vil give os viden om, hvordan man rækker ud og også når mennesker fra socialgrupperne fire og fem, der som regel er mere syge end resten af befolkningen,« siger han.