Flere studenter er hverken i gang med job eller uddannelse

60.000 unge med en studentereksamen eller en videregående uddannelse er passive.

Artiklens øverste billede
Astrid Lade (t.v.) og Agnes Mortensen følger begge to et kursus på Aarhus Designskole, som er en del af Kompetencehuset i Aarhus. Det gør de, fordi ingen af dem endnu er kommet i gang med en uddannelse og har haft svært ved at tage et fuldtidsjob, efter at de færdiggjorde deres studentereksamen i henholdsvis 2016 og 2017. Foto: Laura Bisgaard Krogh

I en tid med højkonjunktur og mangel på arbejdskraft er 169.000 unge i alderen 15-29 år hverken i job eller under uddannelse. Det er det højeste antal siden finanskrisen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Andelen af inaktive unge er samlet set status quo. Men det er bemærkelsesværdigt, at flere med en studentereksamen eller en videregående uddannelse har svært ved at finde fodfæste.

Vi kan se, at flere unge med studentereksamen eller en videregående uddannelse er begyndt at sidde fast i systemet i længere tid.

Troels Lund Jensen, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»Det er stadig de unge, der kun har en grundskoleuddannelse, der fylder mest i statistikken, men vi kan se, at flere unge med studentereksamen eller en videregående uddannelse er begyndt at sidde fast i systemet i længere tid,« siger analytiker Troels Lund Jensen, AE.

Professor Noemi Katznelson, leder af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, er bekymret:

»Der er tale om en ny form for udsathed, der ikke nødvendigvis skyldes en social belastet baggrund, men derimod psykiske udfordringer, som primært kommer af de mange krav, de møder i uddannelsessystemet.«

I alt var 60.000 unge med en studentereksamen eller en videregående uddannelse hverken i job eller under uddannelse. Det er en stigning på 22.000 sammenlignet med 2013. 15.000 af disse unge studenter var også passive seks måneder tidligere, mens 20.000 unge med en videregående uddannelse var det.

Dansk Industri (DI) genkender, at de unges frygt for at fejle kan gøre dem passive. Forklaringen på udviklingen skal også findes i, at uddannelsessystemet er drevet af udbud frem for efterspørgsel.

»De unge tager i vid udstrækning en masse uddannelser, som ikke hænger sammen med arbejdsmarkedets behov, og det øger risikoen for, at de ender på sidelinjen, fordi der ikke er brug for deres kompetencer,« siger Mette Fjord Sørensen, chef for forskning og videregående uddannelser, DI.

Forstander Lars Lerche, Kompetencehuset i Aarhus, der arbejder med at kvalificere bl.a. de unge studenter til at tage en uddannelse, mener, at en forfejlet vejledning og et institutionaliseret uddannelsessystem medvirker til udviklingen.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.