Danske cyberangreb kan ramme civile

København/Bruxelles

I løbet af næste år vil en ny cyberenhed med it-eksperter og hackere under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) være i stand til at angribe fremmede magters it-systemer. Målet er at lamme militære systemer, men også mobilnet og elforsyninger kan rammes, og dermed kan angrebene komme til at ramme civilbefolkninger.

Det erkender FE-chef Lars Findsen, der i et sjældent interview om de nye angrebsvåben sammenligner cyberangreb direkte med at kaste bomber i Libyen.

»Der er i sådanne operationer folk, som kan trække det røde kort og sige nej til en operation, hvis f.eks. de civile skader er for store. Den samme vurdering skal ske, når det gælder cybervåben, hvor der f.eks. kunne være tale om, at hvis man fjerner strømmen til et våbensystem i en by, så ryger strømmen også til tre hospitaler, hvor patienter kan komme til at dø,« siger Lars Findsen.

»Hvor meget kan man i en given situation acceptere af skadevirkninger? Den grænse kan man ikke sætte på forhånd,« siger Findsen.

Angreb kan mørkelægges

Findsen understreger, at cyberangreb kun kan gennemføres efter Folketingets samtykke. Men en beslutning i folketingssalen vil være offentlig, hvilket giver modstanderen mulighed for at lukke de huller i it-systemerne, der skulle være udnyttet til angrebet. Hvis et samtykke i stedet kan gives i Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget, så har medlemmerne tavshedspligt. Den procedure er tidligere anvendt ved udsendelse af jægersoldater på hemmelige missioner.

I en mail oplyser Forsvarsministeriet, at »Folketingets samtykke normalt vil foreligge i form af en folketingsbeslutning«, og at det hidtil har været praksis. Ministeriet har dog ikke ønsket at svare på, om nævnet i en »unormal« situation vil kunne give samtykke til et cyberangreb, der kan ramme civilbefolkninger noget bredere, end en mission med jægersoldater.

Forsvarsordfører Eva Flyvholm (EL) vil nu forsøge at få forsvarsminister Claus Hjort Frederiksens (V) til at svare. Hvis nævnet kan give samtykket, risikerer Danmark at udføre angreb med civile tab, som offentligheden aldrig hører om.

»Det er noget helt nyt, vi begynder at lave nu, og derfor skal man være utrolig forsigtig. Det lyder så tilforladeligt at sidde der bag skærmen og angribe via internettet, men der er alvorlig risiko for, at det kan gå galt. Derfor skal vi have styr på beslutningsprocessen,« siger hun.