Jægerne: Der kan gøres meget mere for at komme uønskede dyr til livs

De danske jægere mener, at det er Miljøstyrelsen egen skyld, at en række uønskede arter i Danmark er ude af kontrol.

Danmarks Jægerforbund kritiserer Miljøstyrelsen for at reagere for sent og for svagt, når nye invasive arter som f.eks. mårhund, mink, vaskebjørn eller nilgås kommer ind over grænser til Danmark og slår sig permanent ned - til skade for original dansk natur.

»De danske jægere har i årevis jaget mårhunde og mink, men indsatsen kunne fra begyndelsen have været langt mere effektiv, men vi har gang på gang oplevet nølende og vægelsindede myndigheder, som ikke har villet efterkomme vi jægeres ønsker til en effektiv bekæmpelse,« siger Claus Lind Christensen, formand for Danmarks Jægerforbund, i en pressemeddelelse.

Jyllands-Posten har dokumenteret, hvordan en række uønskede, invasive arter som mårhund, nilgås og sortmundet kutling reelt er ude af kontrol. Det er ikke længere muligt at udrydde disse arter i Danmark - og mange flere arter udefra er på vej til at slå sig ned i Danmark.

Formanden for Jægerforbundet forklarer, at forbundet i årevis har foreslået en mere effektiv indsats med flere værktøjer i værktøjskassen. Noget de har forstået i vores nabolande, hvor jægernes muligheder for at bekæmpe invasive arter er langt mere effektiv end den danske. De midler, der er afsat til bekæmpelsen, er ligeledes større, skriver forbundet i pressemeddelelsen, der også kritiserer, at de fleste af de 2,7 mio. kr., der er afsat til bekæmpelse af mårhunde primært går til styrelsens egne aktiviteter.

»Det kan ikke nytte noget, at man på den ene side melder ud, at en art for alt i verden skal udryddes, mens man samtidig ikke vil tage de midler i brug, som er nødvendige, siger Claus Lind Christensen. Han mener, at de udvidede muligheder ikke går på kompromis med dyrevelfærden.

Nogle af de værktøjer, som han mener myndighederne skulle indføre med øjeblikkelig virkning er:

• Test og godkendelse af mere effektive fangstsystemer.

• Fangstsystemer, der kan fange hele kuld ad gangen.

• Brug af natkikkert.

• Godkendte testanlæg til at træne jagthunde på levende mårhund (det samme gør man i Sverige på bjørn og vildsvin).

• Uddannelse af frivillige jægere.

• Bedre koordinering af de frivillige.

Biolog Hans Erik Svart, Miljøstyrelsen, mener, at staten allerede gør en masse ting for at bekæmpe mårhunden f.eks. med afprøvning af fælder og lokkemad samt ved at betale Danmarks Jægerforbund for at uddanne jægere til jagt på mårhunde. Samtidig skal man ikke tro, at staten kan løse alle problemer med de uønskede dyr, mener han.

»Man kan altid diskutere, om man gør nok. Men vi gør meget, og der er gang i mange ting. Generelt med de invasive arter, skal man ikke kun læne sig tilbage i stolen og sige, at den klarer staten. Vi må alle være med,« siger Hans Erik Svart.

Han er ikke enig i, at der generelt bliver reageret for sent mod de uønskede arter. En kritik som også organisationer som Dansk Ornitologisk Forening og Dyrenes Beskyttelse har rejst.

»Vi har gjort noget ved de her mårhunde, siden vi hørte, at de begyndte at være her. Men når bestanden er meget tynd, er det svært at opspore nogen,« siger han.