Annonce
Indland

Amatørarkæolog fandt Sjællands største guldskat

Syv danefæ er blevet fundet på mark uden for Jyderup. Museumsinspektør kalder det usædvanligt.

Guldskatten består af fire guldbarrer, to stykker tråd oprullet til ringe og et afhugget stykke af en guldtråd. Foto: Museum Vestsjælland

Da Jesper Løkke Jørgensen gik rundt på marken uden for Jyderup på Vestsjælland, havde han ikke den fjerneste idé om, at hans metaldetektor kort efter ville bippe, fordi den stod over Vestsjællands hidtil største samling oldtidsguld.

»Da jeg først fandt guldringen i pløjelaget, måtte jeg lige se på den et par gange,« siger Jesper Løkke Jørgensen til TV ØST.

»Det er jo ikke hver dag, man finder en guldskat på en kornmark på Vestsjælland.«

I alt består guldskatten af cirka 120 gram guld i form af fire guldbarrer, to stykker tråd oprullet til ringe og et afhugget stykke af en guldtråd, fremgår det af en pressemeddelelse fra museet.

Jesper Løkke fandt selv de to guldbarrer og den ene guldring. De andre objekter blev fundet ved en udgravning i samarbejde med Museum Vestsjælland.

Hvad er et danefæ?

Et danefæ er herreløst gods af kulturhistorisk værdi, som derfor tilhører staten.

Det kræves, at et nyfundet danfæ udstilles på Nationalmuseet.

Alle genstande af guld er danfæ, men afhængigt af genstanden kan f.eks. rav, tekstiler, ben og ædelsten også være danefæ.

Skatten blev fundet ved en større sten, som angiveligt har været placeret på marken for at huske de oprindelige ejere på, hvor guldet var gravet ned.

Museet skriver i en pressemeddelelse, at skatten »formodentlig er en deponering foretaget af en fra samfundets elite, som en sikring af hans værdier eller for at mildne guderne.«

Amatørarkæologer fandt 1.500 år gammelt guld på Hjarnø

Guldskatte er danefæ, og derfor kræves det, at skatten bliver udstillet på Danmarks Nationalmuseet, men i første omgang får Holbæk Museum lov til at udstille det lokalt, hvor det kan ses i efterårsferien.

Jesper Løkke Jørgensen er også stolt af sit oldtidsfund, som han nu modtager danefæ- og guldprisen for, men det er ikke dusøren, der er årsag til, at han leder efter skatte på de danske marker.

»Det er stort for mig at kunne bidrage med noget til danmarkshistorien. At komme med ny viden om vores forfædre. Jeg kan stadigvæk ikke helt forstå det,« siger han til TV ØST.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland
Annonce
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her