Er studerende for dovne - eller kloge nok til at holde timetallet nede?

Cand.merc.jur. Nicoline Mark Hofman var langt fra en usædvanlig studerende, da hun frem mod sommeren sidste år tog sin kandidatgrad ved at studere tæt på "halv tid".

For studerende på videregående uddannelser bruger ned til 16-17 timer om ugen på deres studie. Dermed ligger mange af dem langt under det antal timer, som universiteterne selv sætter som en ugenorm, og som de får penge for.

Det fremgår af en beretning fra Rigsrevisionen, der konkluderer, at »mange uddannelser ikke er fuldtidsuddannelser«, og at »en del endda ligger meget langt fra« at være det.

Samtidig konkluderer Rigsrevisionen, at »konsekvensen af, at uddannelserne er tilrettelagt, så de studerende i mange tilfælde kan gennemføre studier med et mindre tidsforbrug end forventet, kan være et tab både samfundsøkonomisk og for de studerende selv«.

På den baggrund kritiserer Statsrevisorerne, at Uddannelses- og Forskningsministeriet samt universiteterne har for lidt styr på de studerendes tidsforbrug - og gør for lidt for at få de studerende til at bruge flere timer på studierne.

»Bekymringen går på, om danske studerende er dårligere end f.eks. udenlandske. Noget tyder på, at danske studerende ikke har arbejdet som gennemsnittet, og hvis de danske studerende er ringere end gennemsnittet i forhold til det øvrige Europa, så vil den danske arbejdskraft på langt sigt måske være mindre produktiv end i andre lande,« siger Peder Larsen, formand for Statsrevisorerne, der mener, at der ikke er sikkerhed for, at staten får det, den betaler for gennem tilskuddet til uddannelsesstederne på 13,5 mia. kr.

Der er ifølge beretningen stor forskel på, hvor mange timer de studerende bruger på studiet. Beretningen fra Rigsrevisionen giver både gode og dårlige eksempler på de studerendes studietid - og hvordan uddannelsesinstitutionerne tilrettelægger og overvåger tidsforbruget.

Som det gode eksempel fremhæver Rigsrevisionen professionshøjskolen Metropol, der arbejder systematisk med de studerendes tidsforbrug. Her bruger 338 lærerstuderende i gennemsnit 33 timer om uge, mens 962 sygeplejerskestuderende bruger 38 timer om ugen. Det er stadig lavere end Metropols egen ugenorm på 41,25 timer om ugen, men Rigsrevisionen roser Metropol for siden 2015 at have arbejdet målrettet med handleplaner, der beskriver, hvordan Metropol vil arbejde med de studerendes tidsforbrug.

Et mere kritisk billede tegner Rigsrevisionen af f.eks. Københavns Universitet, der ifølge beretningen slet ikke opgør de studerendes tidsforbrug brugbart.

Rigsrevisionen refererer også en undersøgelse fra Syddansk Universitet (SDU), der viser, at 33 studerende på cand. merc. jur.-studiet i 2017 brugte 17 timer om ugen på deres studie, mens 255 studerende på Interkulturel pædagogik og dansk som andetfag brugte 16 timer om ugen. Ugenormen for SDU er opgjort til 41,25 timer om ugen, fremgår det af beretningen, og de studerende på de to uddannelser bruger altså mindre end halvdelen af de timer, der er sat som et mål.

Rigsrevisionen roser SDU for at have igangsat initiativer, der skal øge de studerendes tidsforbrug. Men samtidig kritiserer de universitetet for ikke at bruge tidsforbruget som et nøgletal og for alene at sætte ind med generelle initiativer, der ikke er målrettet de studier, hvor de studerendes tidsforbrug ikke svarer til fuld tid.

Relevant arbejde er vigtigt

Den 25-årige Nicoline Mark Hofman blev på normeret tid færdiguddannet cand.merc.jur.i sommeren 2017. Hun fortæller, at hun havde mellem 9 og 12 undervisningstimer på universitetet og sammenlagt brugte ca. det dobbelte antal timer om ugen, når timerne på universitetet blev lagt sammen med hendes egen læsning.

»Det er meget forskelligt, hvordan man arbejder. Jeg arbejder ikke godt ved at sidde og læse 100 sider og så gå til forelæsning. Det lærer jeg ikke noget af. Det trænger ikke ind,« siger Nicoline Mark Hofman.

Flere af hendes medstuderende brugte langt flere timer på at læse selv. Hun ville gerne selv have haft flere undervisningstimer, men advarer mod at fokusere for meget på timetallet.

»Jeg synes ikke, at man kan sætte lighedstegn ved at flere timer betyder, at man automatisk bliver dygtigere. Der er også kvalitet frem for kvantitet. Det kan også blive til, at man er på universitetet fra morgen til aften, fordi man skal være det af princip. Det tænker jeg ikke, at man bliver dygtigere af,« mener Nicoline Mark Hofman.

Hun dygtiggjorde sig også indenfor sit fag ved at have arbejde i Odense Kommune indenfor udbud og kontraktstyring, og i dag er hun ansat samme sted.

»Jeg fraråder ikke folk at forberede sig til undervisningen, men jeg har altid advokeret for, at man skal have et studierelevant arbejde, for det er i min verden noget af det allerbedste, man kan gøre for sig selv rent fagligt. Det får man meget mere ud af end at læse 100 sider,« siger Nicoline Mark Hofman.

Kvalifikationer er vigtigst

Studiechef Annette Lund, SDU, understreger, at der er stor usikkerhed forbundet med de undersøgelser, der er lavet af de studerendes tidsforbrug, og at det reelle tidsforbrug godt kan være højere. Selv om det for hende lyder af lidt, mener hun, at man godt kan blive en god cand.merc.jur med et ugentligt tidsforbrug på 17 timer, og afviser, at tidsforbruget skal bruges til specifikt at styre de enkelte studier. Hun mener at vigtigste er at sikre, at de studerende får et tilbud, der gør, at de kommer ud i samfundet og virker, efter at de er blevet færdige.

»Det er i udgangspunktet ikke vigtigt, hvor meget tid de studerende bruger på deres studie, hvis vi får dygtige studerende eller potentielle forskere ud af det. For os er det vigtigste, at vores dimittender har de rigtige kompetencer og kvalifikationer, når de forlader os – ikke hvor meget tid, de har brugt.,« siger Annette Lund.

Samme melding kommer fra Anders Bjarklev, rektor på Danmarks Tekniske Universitet og formand for Rektorkollegiet. Han mener også, at det er vigtigere at fokusere på de studerendes faglige niveau og præstationer til eksaminer frem for, hvor lang tid de bruger på deres studier.

»Jeg er ansat som rektor på et dansk universitet og ikke som barnepige for unge mennesker. Universitetsstuderende har selv ansvaret for deres tidsforbrug. Vores ansvar er at skrue en uddannelse sammen, der giver dem tilbud, således at de laver, hvad der for nogen er et fuldtidsarbejde og for andre mindre. Det hænger sammen med deres talent, forudsætninger og en masse andre ting,« siger Anders Bjarklev, formand for Rektorkollegiet.

Central i Rigsrevisionens kritiske beretning er systemet med ECTS-point. Det er et internationalt pointsystem, der angiver et års fuldtidsstudium til 60 point, men Rigsrevisorerne konkluderer, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har forsømt at fastsætte, hvor mange timer institutionerne skal budgettere med, at en typisk studerende skal anvende pr. ECTS-point.

Tidsforbruget skal op

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) understreger i en skriftlig kommentar, at uddannelsestilskuddet udbetales i overensstemmelse med loven. Samtidig siger han:

»Jeg er opmærksom på, at vi har udfordringer med studieintensiteten, sådan som Rigsrevisionen påpeger. Det er vigtigt, at de studerende er dedikerede til deres studier. Den tid, de studerende bruger på deres studier, skal op på de uddannelser, hvor der er udfordringer, og det vil jeg tale med uddannelsesstederne om i den kommende tid.«