Andelen af indvandrere i klasserne kan aflæses på børnenes livsløn
Børn har udsigt til en betydeligt lavere løn som voksne, hvis mere end 15 pct. af deres klassekammerater har ikkevestligt statsborgerskab, viser en analyse.
Skolebørn vil efter alt at dømme komme til at tjene betydeligt mindre i løn som voksne, hvis de har mere end tre klassekammerater med ikkevestligt statsborgerskab i klasser med 20 elever.
Sådan lyder konklusionen i en analyse udarbejdet af tænketanken Kraka og revisions- og konsulenthuset Deloitte.
Det er første gang, at de langsigtede konsekvenser af klassernes sammensætning bliver kortlagt, og der er tale om »skræmmende ny viden«, lyder det fra Niels Egelund, professor ved DPU, Aarhus Universitet.
»Det er den mest grundige analyse, der nogensinde er lavet på dette felt, og der er tale om banebrydende ny viden, som må få konsekvenser,« siger han efter at have nærlæst analysen.
Så længe at færre end 15 pct. af eleverne i en klasse har ikkevestligt statsborgerskab, påvirker det ikke elevernes fremtidige indkomst. Men er der flere ikkevestlige elever i klassen, kan den enkelte elev - ifølge analysen - se frem til 20 år senere at få en løn, som er knap 20 pct. lavere, end den ellers ville have været. I tallene er der taget højde for elevernes socioøkonomiske baggrunde, oplyser Kraka.
Analysen bør få politikerne til at styrke folkeskolen, mener forskningschef på Via University College Andreas Rasch Christensen.
»Ellers vil forældrene bl.a. på baggrund af en undersøgelse som denne i endnu højere grad vælge folkeskolen fra,« siger han, der kalder analysen for »grundig«.
Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen, er dog skeptisk ved analysens resultater.
»Dækker resultaterne over, at kammeraterne har haft dårlig indflydelse på hinanden, eller handler det mere om, at lærerne har haft lavere forventninger til nogle børn, eller at ambitionsniveauet på en skole har været helt anderledes?« siger Claus Hjortdal, der også peger på, at det er mindst 20 år siden, at eleverne i analysen afsluttede folkeskolen, og »dengang havde vi en anden tilgang til børnene«.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) afviser, at analysen vil få hende til at gennemføre tiltag, som skal sprede de ikkevestlige elever, som Kraka ellers foreslår.