Ikonisk badehotel rejser sig igen

Det nedbrændte Svinkløv Badehotel åbner igen næste år. Torsdag var der rejsegilde på en bygning, som vil få »et lille pust af fornyelse«.

Artiklens øverste billede
Ved torsdagens rejsegilde kunne gæsterne ved selvsyn konstatere, at hotellet set udefra vil komme til at ligne det oprindelige hotel. Det vil få samme længde og bredde, det vil være opført i træ, men det er en smule højere. Foto: Morten Lau-Nielsen

Mange danskere tudbrølede ned i deres egne minder om frokosttallerkener med stegte sild og sollys gennem småsprossede vinduer, da det ikoniske Svinkløv Badehotel brændte ned til grunden natten til den 26. september 2016.

Nu er hotellet ved at rejse sig, og efter planen kan de første gæster tjekke ind i løbet af foråret 2019. Torsdag var der rejsegilde og præsentation af, hvordan hotellet kommer til at se ud i en ny udgave. Det bliver en ny træbygning, stadig med farvede en-suiter og med »et lille pust af fornyelse«.

Foto: Morten Lau-Nielsen

Formanden for Fonden Svinkløv Badehotel, Steen Royberg, forklarer, at den præcise dato for genåbningen først offentliggøres til august. Hotellet vil udefra komme til at ligne det oprindelige hotel meget, det vil få samme længde og bredde, det vil være opført i træ, men det er en smule højere, og så har man brugt gamle håndværkstraditioner: Der vil ikke blive brugt søm og bolte i opførelsen af træbygningen, men en stolpeteknik, hvor træet sættes sammen som legoklodser.

»Indenfor vil funktionaliteten være forbedret, f.eks. vil der være bad på alle værelser, men vi har tilstræbt, at det stadig skal opleves som en uhøjtidelig tidslomme - f.eks. har vi ikke anstrengt os for at forbedre internetadgangen. Værtsparret vil blive det samme, og det vil ånden forhåbentlig også. Vi bygger et badehotel ikke en helårsforretning,« siger fondsformanden.

Foto: Morten Lau-Nielsen

Den hotelbygning, som brændte for knap to år siden, var opført i 1925 af danskamerikaneren Carl Brix, efter at han vendte tilbage til sin hjemegn, Hjortdal.

Han besluttede at bygge et badehotel for enden af en grusvej ved standen nord for Fjerritslev på trods af, at infrastrukturen i området på den tid var nærmest ikke eksisterende. Projektet mødte også modstand fra klitvæsnet, som ejede grunden, og det krævede flere dispensationer fra myndighederne at få lov til at bygge hotellet, som blev tegnet af Kongelig Bygningsinspektør Ejnar Packness. Historiske Svinkløv Badehotel i brand

Svinkløv Badehotel blev i årene efter 1925 udvidet to gange, inden det stod færdigt i den form, det havde, indtil det brændte i 2016.

Ifølge Steen Royberg vil prisen for det genopførte Svinkløv Badehotel være »væsentligt højere« end de 36 mio. kr., som blev udbetalt i erstatning efter branden. Hotellet finansieres også af Realdania og flere private bidrag. Både Kystdirektoratet, Jammerbugt Kommune og Naturstyrelsen, som ejer den grund, hvor hotellet ligger, har været involveret i genopbygningen.

Foto: Morten Lau-Nielsen

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.