Annonce
Indland

Pizzeriaejer rejste til Iran for at begrave forældre - nu risikerer han at blive udvist efter 25 år i Danmark

Den 53-årige iraner slår fast, at han ikke vidste, at han overtrådte reglerne.

På Fanø er han kendt som Jimmy, der i over ti år har drevet pizzeriaet "Jimmy's køkken".

I virkeligheden hedder han Abutaleb Jamshid Farjand, har været i Danmark siden 1993 og risikerer at blive sendt tilbage til Iran, fordi han har besøgt sit hjemland fire gange.

Det sidste fandt han ud af, da han modtog en indkaldelse til samtale i Center Sandholm den 28. juni, siger han til JydskeVestkysten.

»Udlændingestyrelsen har modtaget oplysninger, som medfører, at vi skal vurdere, om der er grundlag for at inddrage din opholdstilladelse,« lød beskeden

De fire rejser til Iran blev foretaget fra 2000 til 2006, hvor Abutaleb Jamshid Farjand blandt andet blev gift med sin kone og skulle deltage i sin mors og fars begravelse, fortæller han.

Ifølge udlændingeloven må man ikke rejse hjem de første 10 år efter at have opnået permanent opholdstilladelse, da det kan indikere, at man ikke længere risikerer forfølgelse i hjemlandet.

Kjeld Gaard-Frederiksen fra Silkeborg: Medierne har fået min steddatters sag genoptaget

Abutaleb Jamshid Farjand fortryder, at han ikke kendte til den regel, og at han ikke havde undersøgt det bedre. Nu frygter han for at blive sendt hjem.

»Jeg lever ligesom danskere. Jeg har en kone og to børn, som er danske statsborgere, jeg har eget hus, har aldrig lavet kriminalitet, og både jeg og min kone arbejder 80 timer om ugen og betaler en høj skat med glæde. Det ville være som at tage os fra Paradis og sende os til Satan,« siger han til avisen.

Indtil videre har 600 personer støttet op om den underskriftsindsamling, som lokale på Fanø har sat i gang.

Sagen bliver i øjeblikket behandlet i Udlændingestyrelsen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Indland

Socialdemokratiet i balanceakt om udlændinge: »Det er på tide at sige fra«

Socialdemokratiet nægter at slække på integrationen – stik imod grundtanken i efterårets store udlændingepolitiske slagnummer. Derfor er partiet, som har støttet størstedelen af regeringens stramninger de seneste år, imod flere af de forslag, som nu er på bordet. Det store parti er ude i en svær balancegang.
Annonce
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Restaurantanmeldelse: Karruseltur på Aarhus' nye restaurant og vinbar
Der er masser af god vilje og entusiasme, men for nærværende væsentlig mindre kompetence at finde på Aarhus’ nye franskorienterede spisested. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her