Råd anbefaler gps-overvågning og flere penge til ulvehegn

Flere penge til ulvehegn, øget overvågning af ulve og bedre information om rovdyret. Det er nogle af de tiltag, som Vildtforvaltningsrådet er blevet enig om i en foreløbig anbefaling til en ny forvaltningsplan vedrørende ulvene i Danmark. Anbefalingen skal senere forelægges miljø- og fødevareminister Jakob Elleman-Jensen (V).

Forslaget til den nye forvaltningslov, der endnu ikke er komplet udarbejdet, skal til høring hos en række organisationer.

»Vi forventer, at der kommer flere ulve i Danmark, og der er brug for at informere mere om ulvens adfærd i forhold til danskernes frygt. Især hos de mennesker, der bor i ulveområderne« siger Jan Eriksen, formand for Vildtforvaltningsrådet.

Blandt anbefalingerne er en øget overvågning af ulven via gps-tracking og et langt bedre informationsarbejde omkring rovdyret og dens adfærd hos den danske befolkning.

Ifølge formanden ønsker rådet desuden et internationalt ulvesamarbejde med Tyskland og Polen, da ulvene i de respektive lande basalt set kommer fra samme flok.

»Men disse tiltag kræver, at der findes flere økonomiske midler. Ulveproblemet skal simpelthen på finansloven,« lyder det fra formanden, der også ønsker mere kompensation til ulveudsatte landmænd.

De skal desuden, som noget nyt, kunne søge økonomisk støtte til vogterdyr som f.eks. hunde eller æsler.

Mere støtte til landmænd

De danske kvægavlere bliver allerede tilgodeset i den nuværende forvaltningslov om ulven, der trådte i kraft 2014, og som gav landmænd, hvis husdyr var blevet dræbt af ulve, en økonomisk kompensation. Her fik landmændene desuden mulighed for at søge tilskud fra staten til at opsætte et såkaldt ulvehegn.

Men hvis det står til Vildtforvaltningsrådet, skal de berørte landmænd altså have endnu mere støtte og kompensation, når deres husdyr er truet af ulven, og hegn må opsættes på deres kvægs græsarealer.

Og særligt mere støtte til ulvehegn glæder fåreavler Jørgen Blazejewicz fra Idom ved Holstebro.

»Der kun én ting, der er lige så udfordrende som ulven. Det er selve ulvehegnet,« siger fåreavlen om udsigten til, at der muligvis kommer yderligere støtte til hegnsopsætning.

Jørgen Blazejewicz er den landmand, der har mistet allerflest får til ulve i Danmark. I februar dræbte ulve bl.a. 21 af hans får på en gang. Ulvehegn er dermed en absolut nødvendighed for den vestjyske kvægavler.

»Det er meget omkostningskrævende at vedligeholde hegnet hele året rundt. Det er den helt store økonomiske udfordring i forhold til ulven,« siger Jørgen Blazejewicz.

22 km med hegn

Fåreavleren har kun indhegnet en fjerdedel af sine græsningsarealer, men til de områder, der er indhegnet, har han benyttet 22 km hegn, vurderer han.

Fåreavleren er ikke den eneste, der hilser forslagene til den nye forvaltningsplan velkommen. Kent Olsen, ulveforsker ved Aarhus Universitet, ser også positivt på de nye forslag fra rådet.

»Ulven er kommet for at blive i Danmark, så alle tiltag, der gør, at vi danskere lærer at leve med ulven, kan jeg kun bifalde. Det lader til, at Vildtforvaltningsrådet har været meget løsningsorienteret i dets forslag,« siger forskeren.

Vildtrådforvaltningsrådet tog ikke stilling til miljø- og fødevareminister Jakob Elleman-Jensens eget forslag om at åbne for muligheden for at skyde såkaldte problemulve.

Ifølge ministeren er en problemulv bl.a. en ulv, der flere gange kommer inden for 50 meters afstand af menneskelig beboelse eller udviser aggressiv adfærd over for mennesker. Hvis dette kan bevises, og en andre række andre kriterier er opfyldt, skal der kunne gives tilladelse til en nedskydning.

Ifølge Jan Eriksen er Vildtforvaltningsrådet et rådgivende organ, og ministeren allerede har ytret ønske om denne ændring af ulveforvaltningsloven.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ministeren.