Flere unge kvinder vælger at blive solomødre

I fjor blev der født 658 børn af kvinder, som valgte at benytte donorsæd til at realisere familiedrømmen. Og livet som solomor vælges af stadigt yngre kvinder.

Artiklens øverste billede
Gitte Duckert traf som 29 årig beslutning om at få børn alene. I dag er hun solomor til Viktor på fem år og Mathilde på tre år. Flere unge enlige kvinder vælger at få børn ved hjælp af donorsæd. Foto: Nicolai Lorentzen.

En kæreste kan jeg få senere i livet, men hvis jeg skal have børn, skal det være nu. Sådan lyder kalkulen hos et stigende antal danske singlekvinder, der lader deres børn blive undfanget på en fertilitetsklinik ved hjælp af donorsæd frem for at vente på at møde en mand, der kan være far. Ifølge data fra Dansk Fertilitetsselskab er der på blot fem år sket en stigning på næsten 50 pct. i antallet af danske børn, som er født af solomødre. I 2013 blev der født 449 børn af fertilitetsbehandlede solomødre, mens tallet i fjor var steget til 658 børn. Samtidig melder sædbanken Cryos, at anslået 70 pct. af al donorsæd til det danske marked nu går til enlige kvinder.

De her kvinder vil hellere købe den optimale vare – donorsæd i sædbanken – end de vil lade sig nøje med en partner, der ikke opfylder alle deres krav.

Birthe Linddal, sociolog og fremtidsforsker

»Det er nyt, at livet som solomor ikke er allersidste udvej. Mange solomødre har lyttet til fertilitetslægernes opfordring om at komme tidligere i gang med at få børn, og kvinderne gider ikke vente på, at prinsen på den hvide hest får sadlet og rider forbi,« siger Signe Fjord, som driver selvvalgtsinglemor.dk og i årevis har arrangeret netværksmøder for solomødre.

»Der mangler groft sagt attraktive, veluddannede mænd til den hastigt voksende gruppe af stærke, veluddannede kvinder. Og så vil de her kvinder hellere købe den optimale vare – donorsæd i sædbanken – end de vil lade sig nøje med en partner, der ikke opfylder alle deres krav,« siger Birthe Linddal.

Ifølge professor Lone Schmidt, Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, vil unge mænd i dag gerne have børn, men de vil gøre tingene i den rigtige rækkefølge og føler sig ikke klar, før de har uddannelse, job, udlandsophold, fået job, har rejst etc.

På RUC mener professor emeritus Lars Dencik, at solomorfænomenet er til for kvindernes skyld – ikke for børnenes.

»Vi har indført muligheden for at fertilitetsbehandle enlige kvinder for at tilfredsstille kvindens behov for at realisere sig selv. Det er ikke i barnets interesse at blive født af en singlemor,« siger Lars Dencik.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.