Fra storbyen til Fejø: »Vores dreng er hele øens søn«

Småøerne skal støve hjemmesiderne af og fortælle om det nære fællesskab - så kommer tilflytterne, lyder budskabet fra folkemødet på øen Bornholm.

Artiklens øverste billede
Katharina Fredslund Jacobsen og Diego Principata er taget til folkemøde på Bornholm for at fortælle om deres egen ø, Fejø. Med sig har de sønnen Ismael på 18 måneder, som er vant til frisk luft og udsigt over havet. Foto: Morten Lau-Nielsen

Det begyndte som et feltstudie på fremmedartede og fjerne Fejø for Katharina Fredslund Jacobsen på 27 år. Og er foreløbig endt med bopæl på øen, masser af kærlighed, et barn i barnevogn og endnu et i maven og en mand, som er i gang med at etablere egen virksomhed på Fejø.

Den lille families fortælling var den levende krumtap, da Sammenslutningen af Danske Småøer på Folkemødet på Bornholm slog et slag for at lokke flere unge familier til at tage en enkeltbillet med færgen og slå sig ned. De færreste er måske ikke så heldige som Katharina Fredslund Jacobsen, der fandt italienske Diego Principato på Fejø, men selv uden forelskelse har øerne noget at byde på.

»Vi oplever et lokalsamfund, som bakker utroligt meget op - det er lokale, som fik øje på, at Diego er virkelig god til pasta og har støttet os i, at han skal lave sin egen produktion,« fortæller hun, der - når barsel nummer to er vel overstået - regner med at gøre sit antropologistudium færdigt på langdistancen.

Nærheden med de 450 andre beboere på Fejø oplever både hun og manden som en stor kvalitet, og hun føler sig hverken overvåget eller ramt af sladder, fordi hun er tilflytter.

»Selvfølgelig er der sladder, men den er kærlig og udtryk for, at vi kender hinanden og følger med i hinandens liv. Vores dreng er hele øens søn, og alle glæder sig med os til, at der kommer en til,« siger hun.

Den lille Fejøfamilie går ikke enegang, men er udtryk for en lille, forsigtig tendens, vurderer Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, på baggrund af en igangværende analyse. De danske småøer havde en beskeden befolkningstilvækst fra 2017-2018.

Folk flytter af lyst

»Det er en bevægelse, som det er værd at bakke op om for småøerne, fordi der samtidig er en tendens til, at folk i dag i højere grad flytter af lyst end af nødvendighed og af hensyn til jobbet. De vil måske stå lidt af ræset og have mere tid til andre ting end arbejde,« siger hun.

Og der er faktisk en del redskaber i værktøjskassen, som småøerne kan gribe til for at få flere gjort interesserede og nysgerrige i forhold til ølivet, vurderer to unge øhoppende kvinder.

Tine Tolstrup og Sarah Steinitz har afsat en stor portion af deres fritid til at besøge 37 småøer med særlig fokus på unges liv og muligheder fjernt fra fastlandet. Med deres gamle autocamper og projektet Ødysséen har de foreløbig besøgt 19 øer og draget de første konklusioner:

»Øerne skal slå meget mere på det unikke fællesskab, hvor det handler om at være noget for nogen og ikke bare om at blive til noget. Vi kom fra vores akademikerboble i København og er blevet meget overraskede over, hvor meget der faktisk foregår på øerne,« siger hun og bliver suppleret af sin ø-makker:

»Men øerne er ikke altid lige gode til at komme ud med de gode fortællinger. Vi er stødt på mange støvede hjemmesider fra 90'erne, og fra fastlandet eller de større byer kan det være svært at gennemskue mulighederne på en ø. Bare noget som at gennemskue, om man kan leje et hus i en periode for at prøve ølivet af kan være svært at få styr på, før man er der,« siger hun og opfordrer øsamfundene til at bruge sociale medier til at nå danskerne på den anden side af vandet.

Bevar øens skole

God og hurtig Netforbindelse er også en forudsætning for, at flere tilflyttere finder vej til øerne, fastslår Peter Juel Jensen (V), formand for Folketingets Udvalg for Småøer - og selv bornholmer.

»Derfor er jeg også glad for det nye teleforlig, som alle partier i Folketinget står bag. Det er et tigerspring for øerne, og vi skal i det hele taget være bedre til at opstille rammerne for at aktivt øliv - også på skoleområdet, så øerne kan bevare den lille skole,« siger han.

For Diego Principato, som kommer fra en lille italiensk by, er ølivet et særligt fællesskab, som ikke genfindes i alle lokalsamfund på fastlandet. Han kom til Fejø som frugtplukker og sæsonarbejder, men var blevet øbo og fastansat året rundt, før Katharina Fredslund Jacobsen fandt på at udføre sit feltstudie på øen.

»Det særlige ved en ø som Fejø er, at mennesker har tillid til hinanden og hjælper hinanden. Vi har haft problemer med at få finansiering til vores virksomhed, men har mødt mange på øen, som gerne ville hjælpe os med at finde ud af, hvor vi skulle søge,« fortæller han og tilføjer, at i sidste uge faldt pengesagerne på plads, og at der efter planen kan leveres frisk pasta fra Fejø fra den 1. januar 2019.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.