Sjælden stenalderboplads dukkede op under byggearbejde i København
Der er bl.a. fundet pilespidser og menneskeknogler på pladsen.
Arkæologer fra Københavns Museum har ved byggeriet af det nye Frihedsmuseet i København afdækket en sjælden boplads med flere skatte, som vurderes at have omkring 7.000 år på bagen.
Ifølge Kristeligt Dagblad begyndte arbejdet med at dække bopladsen nær Kastellet allerede i sommerne 2017. Lars Ewald Jensen, som er arkæologisk leder ved Københavns Museum, fortæller til avisen, at arkæologerne har opdaget 25-30 pilespidser samt flækkeknive og andre redskaber i jorden. Der er deusden fundet rester af et ildsted og tre knogler fra mennesker og knogler fra hund, rådyr og kronhjort.
Der er i alt blevet fundet fire-fem stenalderbopladser i København over de seneste 100 år, og den seneste vurderes altså at stamme fra ca. 5.000 f.Kr. og dermed fra Kongemosekulturen i jægerstenalderen.
Kongemosekulturen var kendetegnet ved, at mennesker opholdt sig ved kysten, fordi fiskeri var et vigtigt omdrejningspunkt for deres hverdag. I den periode steg havene meget, og fik kystlinjerne til at ændre sig i perioden.
»Fundet har givet os mere præcis viden om, hvor kystlinjen gik og er med til at øge vores forståelse af, hvordan mennesker på den tid har tilpasset sig i et miljø, der har ændret sig meget,« fortæller Lars Ewald Jensen til Kristeligt Dagblad.
Det er ikke hverdagskost, at de københavnske arkæologer får mulighed for at kigge nærmere på nye fund fra så langt tilbage i tiden som til stenalderen.
Arbejdet med at grave bopladsen ud er stadig i gang. Genstandene er i øjeblikket i arkæologernes varetægt. Senere skal de flytte til det kommende magasin for kulturarv i Høje Taastrup, der skal stå klar i løbet af sommeren.
Derfor har de pilespidser og knogler fra mennesker og dyr, man forsigtigt har gravet op af jorden, vakt begejstring helt ind på hovedstadens rådhus.
»At finde en stenalderboplads er særligt, fordi den fortæller historien om området, før det overhovedet bliver til København. Bopladserne gør os klogere på undergrunden og på, hvordan man har levet, boet og flyttet sig for mange tusind år siden. Det har med andre ord en enorm historisk værdi, ikke bare i københavnsk men i national kontekst,« siger kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld (Å).