En meter under den mest travle plads i Danmark er 20 skeletter gravet frem i al hemmelighed
Arkæologerne mener, at der kan være flere lag af skeletter i jorden.
Arkæologer fra Københavns Museum har i ly af telte arbejdet på et for offentligheden hemmeligholdt projekt på Rådhuspladsen siden december.
Nu har de løftet sløret for, hvad de har barslet med derinde, skriver Politiken, der har fulgt projektet. En meter nede i jorden på den travle plads, har man fundet 20 gamle skeletter.
Knoglerne menes at stamme fra mænd, kvinder og børn, der levede i området for 1.000 år siden - altså nogle meget tidlige byboere. Og hvis arkæologerne gætter rigtigt, gemmer der sig endnu to lag af skeletter nedenunder det første fund.
Opdagelserne er blevet holdt hemmelige indtil nu, fordi man frygtede tyverier og forurening af dna-materialet fra nysgerrige personer, der måtte få lyst til at se nærmere på skeletterne.
Men nu er de flyttet til Københavns Universitet, og senere skal de undersøge på Statens Naturhistoriske Museum, hvor de kan vise sig at bidrage med vigtige informationer.
Man håber, at analyserne vil kunne give ny viden om hovedstadens fødsel og de tidligste beboere.
Hovedstaden fejrede i fjor sit 850-års jubilæum, men Københavns virkelige alder er en omdiskuteret sag.
Dateringen til 1167 er sat af middelalderhistorieskriveren Saxo, der i Danmarkskrøniken har angivet, at biskoppen Absalon på den tid begyndte at bygge sin første borg og grundlagde København. Og selvom Absalon tilskrives en stor del af æren for byens opblomstring, er der i nyere tid blevet kastet et kritisk blik på historiens detaljer - bl.a. på baggrund af nye fund, og fordi Saxo blev bestilt og betalt af biskoppen selv.
Desuden er der sat spørgsmålstegn ved, om Absalons borg allerede lå der i forvejen. En teori hedder, at byggeformen - mure af kridtsten i en cirkel - allerede var ret gammeldags i 1167. Og Absalon blev altså betragtet som en moderne mand med fingeren på pulsen - derfor mener nogle, at borgen har flere år på bagen og muligvis havde fungeret som værn mod sørøvere.
Derudover indikerer moderne analyser af nogle af de seneste knoglefund fra området omkring Rådhuspladsen, at bylivet kan strække sig meget længere tilbage end 1167. Så forskere arbejder stadig på at kortlægge omstændighederne omkring byens opståen den dag i dag.
Der er sket væsentlige fremskridt på dokumentationsfronten over de seneste 10 år. I 2008 udgravede arkæologerne bl.a. en kirkegård, Skt. Clemens, ca. der, hvor Strøget møder Rådhuspladsen. Heri fandt man en barnegrav med et smykke fra 1000-tallet.
Siden har man også fundet andre grave og rester af bymæssig bebyggelse og handelsaktivitet inden på selve pladsen. Således mener forskere nu at vide, at byen skal have mindst 100 lys mere i lagkagen, end vi tidligere troede.