Alle aftaler er på plads - hvad skal der ske nu?
De aftaler, der bliver indgået i Forligsinstitutionen, skal snart til afstemning i baglandet.
Onsdag kom en delaftale på plads på det regionale område, fredag indgik de kommunale parter et stort forlig, der omfatter samtlige 500.000 kommunalt ansatte og natten til lørdag landede der en aftale for samtlige 120.000 offentligt ansatte i regionerne. Og senest er der lørdag aften indgået en aftale for 180.000 ansatte i staten.
Men hvad er så næste skridt for overenskomstforhandlingerne? Og vigtigst af alt: Er konflikten endeligt afværget?
Det næste, der skal ske i de forhandlinger, der indtil videre har varet i mere end fem måneder, er, at forligsmand Mette Christensen skal sende forligsaftalerne til aftstemning i baglandet for både arbejdsgivere og lønmodtagere.
En eventuel storkonflikt kan ikke afvises helt, før arbejdsmarkedets parter har stemt ja til de aftaler, der er indgået.
Med samtlige aftaler i hus eksisterer der flere muligheder, hvorpå Forligsmanden kan vælge at sende forslagene til afstemning. Det forlyder ifølge TV 2, at Mette Christensen har valgt at sende forslagene til afstemning i de enkelte fagforbund, og altså benytter sig af den tredje og sidste ud af følgende muligheder:
1. Alle aftaler skrives ind i et samlet forslag
Mette Christensen kan vælge at samle aftalerne på både det kommunale, det regionale og det statslige område og skrive dem ind i et samlet forslag. Det kaldes for en sammenkædning af overenskomsterne, og er ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen den mest almindelige løsning.
Det er ved denne løsning, at det samlede flertal på alle tre områder bestemmer, om forslaget vedtages.
»Hvis der er et flertal af ja-stemmer på tværs af områder og forbund bliver forslaget vedtaget. Også selvom nogle fagforbund stemmer forslaget ned,« forklarer Flemming Ibsen.
Hvis forslaget stemmes ned, ender vi i en storkonflikt.
2. Tre separate forslag sendes til afstemning
Forligsmanden kan også vælge at dele afstemningerne op og skrive tre forskellige forslag - et for kommunerne, et for regionerne og et for staten.
Det vil betyde, at nogle overenskomster kan blive vedtaget mens andre ikke gør. Det kan videre få den betydning at nogle områder ender i konflikt, hvis de ikke er tilfredse med forslaget for deres område.
3. Fagforbundene stemmer hver for sig
Den tredje og sidste mulighed er, at Mette Christensen lader samtlige fagforbund stemme om deres egne aftaler helt separat. Også denne løsning kan føre til, at nogle aftaler bliver stemt igennem, mens andre ikke gør og ligeledes kan ubryde konflikt på specifikke fagområder.
Indholdet af de aftaler, der indtil videre er indgået, er ikke offentliggjort endnu. Det skyldes den tavshedspligt, som gælder for alle parter i overenskomstforhandlingerne. Først når forslagene er sendt til afstemning kan offentligheden få indsigt i, hvad der står i aftalerne.
Når Forligsmanden har sendt forslagene til afstemning i baglandet, vil der gå en uges tid, før resultatet af urafstemningerne ligger klart.