Ekspert: Kommunernes aftale lægger maksimalt pres på Løhde

Først var der gennembrud i forhandlingerne på det regionale område, og i dag indgik parterne på det kommunale område så ligeledes et forlig i overenskomstforhandlingerne.

Men hvad med staten?

Parterne på det statslige område anført af henholdvis innovationsminister Sophie Løhde på arbejdsgivernes side og formand for Centralorganisationernes fællesudvalg (CFU), Flemming Vinther, på arbejdstagernes side, er endnu ikke blevet enige om en aftale.

Fredag eftermiddag genoptog de forhandlingerne i Forligsinstitutionen, og ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, hviler der nu et voldsomt pres på særligt Sophie Løhdes skuldre.

»Jeg tror ikke, staten kan holde til at gå i konflikt alene. Det ville i hvert fald være et kæmpe nederlag for Sophie Løhde. Hun er minister, og det er hende, der leder slagets gang i de her forhandlinger, og når nu de andre områder har landet deres aftaler, så ville det virkelig være pinligt for hende, hvis ikke der bliver fundet en løsning på det statslige område,« siger han.

Årsagen til at staten halter bagefter i forhandlingerne skal findes i én af de tre store knaster, der hele vejen igennem har voldt parterne store problemer - nemlig spisepausen.

Ifølge Flemming Ibsen er det udelukkende den arbejdsgiverbetale spisepause, der er skyld i, at parterne på det statslige område endnu ikke har fuldt trop og landet en aftale.

»Forhandlingerne på det statslige område er præget af stor mistillid. Sophie Løhde mener, at arbejdstagerne skal betale for at få skrevet den betalte spisepause ind i en overenskomst. Arbejdstagerne hævder, at de i forvejen har ret til den betalte spisepause, og derfor vil de ikke betale for at få den skrevet ind,« forklarer Flemming Ibsen og fortsætter:

»Det er en konflikt, der er meget svær at løse, fordi parterne er ekstremt konfrontatoriske. Fagforbundene stoler ikke på Sophie Løhde, når hun siger, at hun ikke vil røre spisepausen de næste seks år.«

Innovationsministeren har krævet, at de statslige lønmodtagere skal betale 0,3 procent af den samlede lønramme for at få skrevet den betale spisepause ind i en aftale. Det ville betyde, at lønmodtagerne i stedet for en lønramme på 8,1 proent, som der er lagt op til, kun ville kunne se frem til en lønramme på 7,8. Det har fagforbundene afslået.

Selvom det kniber gevaldigt med tilliden mellem de statslige parter, så tror Flemming Ibsen på, at der bliver indgået en aftale inden den den 1. maj, som er den tidsfrist forligsmanden har fatssat.

»Selvom det statslige område er det mindste område, så er det et område, der har stor betydning for Danmark, hvis der bliver konflikt. F.eks. bliver luftfarten og resten af transportsektoren lammet ligesom landets slagterrier også bliver ramt. Og så er det frem for alt et prestigeområde for regeringen,« siger han.

Den aftale, som parterne på det kommunale område indgik fredag, kommer til at gælde for samtlige 500.000 kommunalt ansatte og den indeholder bl.a. en lønramme på 8,1 procent samt en overenskomstmæssig sikring af medarbejdernes ret til betalt spisepause. Der er dog lavet én løsning omkring spisepausen for akademikerne og andre løsninger for LO-grupperne og FTF-grupperne.

Lærernes arbejdstid er som den eneste knast ikke omfattet af den nye kommunale aftale, men skal i stedet for forhandles på plads inden 2021.