En erfaren jurist skal måske rage kastanjerne ud af ilden i overenskomstforhandlingerne

Tiden er ved at rinde ud for fagforbundene for over 700.000 offentlig ansatte og deres arbejdsgivere. Den d. 28. februar slutter tidsfristen nemlig for parterne til at nå til enighed om overenskomstforhandlingerne.

Og på nuværende tidspunkt er der ikke meget, som tyder på, at man vil nå til enighed på den sidste vinterdag i begyndelsen af året.

Til BT udtaler i Høje Taastrups konservative borgmester og KL’s chefforhandler, Michael Ziegler: »Lige nu står forligsinstitutionen mellem os og en storkonflikt.«

Forligsinstitutionen styres af en forligsmand, og er i dette tilfælde en kvinde ved navn Mette Christensen, der har en lang karriere bag sig inden for det juridiske felt.

Hun er uddannet cand. jur. i 1970 og startede sit juridiske arbejde ved domstolene. I 1984 kom hun til Sø- og Handelsretten som dommer, hvor hun har stået i spidsen for sager vedrørende Nordisk Fjer og Hafnia. Indtil 2015 var hun også vicepræsident ved Sø-og Handelsretten.

Hun bliver beskrevet som en bestemt dame, der går op i, at formalia bliver overholdt. Det oplevede bl.a. FOA's formand, Dennis Kristensen, da han kom til at kalde hende for »forligskvinde.«

»Men dette ville hun ikke høre tale om. I henhold til paragraf dét og dét var hun forligsmand, sagde hun, og det er meget kendetegnende,« har han tidligere fortalt.

Den 72-årige jurists fornemmeste opgave bliver at holde parterne ved forhandlingsbordet indtil, der kommer hvid røg ud af skorstenen.

For at dette kan blive en realitet kræver det, at man blive enige om hovedstridspunktet.

Løn.

Det offentlig ansatte vil have mere i løn. Ydermere skal Christensen også forsøge at hjælpe parterne til at blive enige om betalt frokostaftale og lærernes arbejdstid.

Som forligsmand har man ikke dommerbeføjelser, men man kan få hjælp af politiet i yderste konsekvens, hvis parterne ikke dukker op til forhandlingerne. Forligsinstitutionen blev oprettet i 1910 og er et centralt element i den danske model.

»Forligsmanden og forligsinstitutionen er i virkeligheden hemmeligheden bag den danske model. Det er forligsmanden, der gør, at modellen handler om civiliseret konfliktløsning og ikke konflikt,« forklarer professor og arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen.

Mette Christensen kan dog ikke tvinge parterne til at blive siddende indtil, de er enige. Hun kan holde dem ved forhandlingsbordet indtil de er enige eller enige i at være uenig, som hun bestemte sig for i 2013, hvor det endte i konflikt med lærererne.

Resultatet blev en lærerlockout udløst af de offentlige arbejdsgivere, som betød at de fleste lærere ikke måtte gå på arbejde i flere uger.

Selvom forhandlingerne er brudt sammen, så er der meget, der tyder på, at den garvede jurist, vil lykkes med projektet.

Ifølge chefforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch, er parterne ikke så langt fra hinanden, når det kommer til stykket.

»Det vil være svært for regeringen at forklare befolkningen, at det var nødvendigt med en storkonflikt for de penge, man kan spare i denne omgang. Det gav meget bedre mening, at det kom til en konflikt og lockout af lærerne i 2013, da der stadig var økonomisk krise i samfundet, og man havde gode argumenter for, at det var nødvendigt at få mere ud af lærernes arbejdstid,« siger han.

Professor på Ruc, Bent Greve, ser heller ikke en konflikt ske.

»På lønmodtagernes side vil det være en forholdsvis dyr konflikt. Nogle risikerer at få tømt deres strejkekasse uden nødvendigvis at få voldsomt meget mere ud af det efterfølgende,« forklarer han.

Både Greve og Buch er enige om, at regeringen ikke ønsker en konflikt, da det næste folketingsvalg er for tæt på.